Søren Nielsen Yth (1870-1924): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Født 13. juni 1870 i Hevring, Ørsted sogn, Randers amt, død 30. juni 1924 i Aarhus. | Født 13. juni 1870 i Hevring, Ørsted sogn, Randers amt, død 30. juni 1924 i Aarhus. | ||
Forældre: | Forældre: Pige Ane Pedersdatter og tjenestekarl Jens Nielsen (forældrene gift 1. oktober samme år). | ||
Gift med Marie Kirstine, født 11. maj 1866 i Stevnstrup, Grensten sogn, Randers amt, død 3. november 1939 i Aarhus, datter af husmand Søren Nielsen og hustru Johanne Marie Bjerregaard. | Gift med Marie Kirstine, født 11. maj 1866 i Stevnstrup, Grensten sogn, Randers amt, død 3. november 1939 i Aarhus, datter af husmand Søren Nielsen og hustru Johanne Marie Bjerregaard. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Yth var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 24. maj 1918, da han måtte trække sig ud for at overtage den ovennævnte stilling ved tørveværkerne. I sin korte byrådsperiode kom han, der "hørte til de stille i | Yth var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 24. maj 1918, da han måtte trække sig ud for at overtage den ovennævnte stilling ved tørveværkerne. I sin korte byrådsperiode kom han, der "hørte til de stille i Landet" ikke til at spille nogen nævneværdig rolle inden for byrådet. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i ...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i ...=== | ||
Versionen fra 22. dec. 2018, 19:57
Arbejdsmand senere formand Søren Nielsen Yth medlem af Aarhus Byråd 1. april 1917-24. maj 1918 for Socialdemokratiet.
Født 13. juni 1870 i Hevring, Ørsted sogn, Randers amt, død 30. juni 1924 i Aarhus. Forældre: Pige Ane Pedersdatter og tjenestekarl Jens Nielsen (forældrene gift 1. oktober samme år). Gift med Marie Kirstine, født 11. maj 1866 i Stevnstrup, Grensten sogn, Randers amt, død 3. november 1939 i Aarhus, datter af husmand Søren Nielsen og hustru Johanne Marie Bjerregaard.
Karriere
Yth kom hurtigt, efter at han var blevet bosat i Aarhus, ind i både det faglige og politiske arbejde inden for arbejderbevægelsen. I 1911 blev han valgt til formand for Arbejdsmændenes Fagforening, der da var blevet så omfattende en organisation, at Yth som den første blev heldagsbeskæftiget på fast løn som formand og kasserer. Han var formand til 1. oktober 1917 og tillige formand for Arbejdsmændenes fællesledelse samt medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation. I 1918 blev Yth ansat som leder af kommunens tørveværker ved Moselund og Engesvang, og herfra kom han senere som formand til Aarhus Gasværk men måtte på grund af alvorlig sygdom snart høre op med at arbejde.
Politik
Yth var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 24. maj 1918, da han måtte trække sig ud for at overtage den ovennævnte stilling ved tørveværkerne. I sin korte byrådsperiode kom han, der "hørte til de stille i Landet" ikke til at spille nogen nævneværdig rolle inden for byrådet.
Medlem af eller byens repræsentant i ...
- Brolægnings -og vejudvalget 1917-18
- Udvalget for belysningsvæsenet 1917-18
- Brandkommissionen 1917-18
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
