321
redigeringer
Aarhuus-Bugtens-Dampskibsselskab: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Aarhuus-Bugtens-Dampskibsselskab (vis kildekode)
Versionen fra 17. okt. 2018, 20:11
, 17. oktober 2018ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Aarhuus-Bugtens-Dampskibsselskab''' blev oprettet i 1874 som aktieselskabet. Firmaets første skib, ”Helgenæs,” blev købt kort efter for 60.000 kr. [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] var en af initiativtagerne til oprettelsen af selskabet. | '''Aarhuus-Bugtens-Dampskibsselskab''' blev oprettet i 1874 som aktieselskabet. Firmaets første skib, ”Helgenæs,” blev købt kort efter for 60.000 kr. [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] var en af initiativtagerne til oprettelsen af selskabet. | ||
Ideen med firmaet var at sejle dampskibe rundt til de forskellige broer i Mols og Helgenæs området. Der var broer i Nappedam, Knebel/Knebelbro, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. Firmaet byggede oprindeligt broerne, men solgte dem efter kort tid til lokale broselskaber. Fra broerne kunne lokale beboere og firmaer få leveret varer fra Aarhus, ligesom trafikken gik den anden vej typisk med kreaturer, svin, får og andre landbrugsvarer til markeder og auktioner i Aarhus. Skibene kunne også medtage passagerer. Skibene sejlede også uden for Mols til Tunø, Samsø og Ebeltoft. | Ideen med firmaet var at sejle dampskibe rundt til de forskellige broer i Mols og Helgenæs området. Der var broer i Nappedam, Knebel/Knebelbro, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. Firmaet byggede oprindeligt broerne<ref>Se fx. udbud på bygning af anlægsbro ved Nappedam - Aarhus Stiftstidende 23. juni 1885</ref>, men solgte dem efter kort tid til lokale broselskaber. Fra broerne kunne lokale beboere og firmaer få leveret varer fra Aarhus, ligesom trafikken gik den anden vej typisk med kreaturer, svin, får og andre landbrugsvarer til markeder og auktioner i Aarhus. Skibene kunne også medtage passagerer. Skibene sejlede også uden for Mols til Tunø, Samsø og Ebeltoft. | ||
Efter megen uenighed på den ekstraordinære generalforsamling d. 23. juni 1892<ref>Læs debatten i Jyllands-Posten 24. juni 1892</ref>, kunne firmaet i 1893 købe et dampskib til ved navn ”Samsø”. Dampskibet kunne rumme 275 passagerer. Den kunne også bruges som isbryder når [[Aarhus Havn]] frøs til. Fartplanen for "Helgenæs" og "Samsø" i sommerhalvåret 1895 omfattede ugentligt 2 ture til Samsø, 3 ture til Ebeltoft, 2 ture til Kongsgårde-Særbæk, 5 ture til Knebel og 4 ture til Kalø (Nappedam)<ref>Jyllands-Posten d. 11. april 1895</ref>. | Efter megen uenighed på den ekstraordinære generalforsamling d. 23. juni 1892<ref>Læs debatten i Jyllands-Posten 24. juni 1892</ref>, kunne firmaet i 1893 købe et dampskib til ved navn ”Samsø”. Dampskibet kunne rumme 275 passagerer. Den kunne også bruges som isbryder når [[Aarhus Havn]] frøs til. Fartplanen for "Helgenæs" og "Samsø" i sommerhalvåret 1895 omfattede ugentligt 2 ture til Samsø, 3 ture til Ebeltoft, 2 ture til Kongsgårde-Særbæk, 5 ture til Knebel og 4 ture til Kalø (Nappedam)<ref>Jyllands-Posten d. 11. april 1895</ref>. | ||
