Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009): Forskelle mellem versioner
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Rådmandsposten=== | ===Rådmandsposten=== | ||
Valget af Pedersen var samtidig et udtryk for det gode samarbejde, der var skabt mellem købstaden og sognerådspolitikerne fra de gamle sognekommuner. Det var store opgaver, der lå og ventede. Han fik således ansvaret for at opbygge en moderne social- og sundhedsforvaltning, og så havde mange af de mere end 20 større som mindre kommuner, der var indgået i storkommunen, behov for moderne institutioner: børnehaver, lokalcentre og plejehjem. Det var også under ham, at de store lovkomplekser med bistandslov og særforsorg skulle administreres. I 1978 blev han formand for Sammenslutningen af sociale Udvalg i Danmark under Kommunernes Landsforening. Her var han formand i 12 år frem til 1990. Det er sagt om Pedersen, at han var bedre som administrator end som mediemenneske. Sproget og den stilfærdige fremtoning var karakteristisk for rådmanden, der som en af sine opgaver fandt, ”at socialvæsenet skulle være kundevenligt”. Man skulle ikke tage fejl af Pedersen. Udadtil optrådte han altid uhyre roligt, gav aldrig udtryk for vrede, men bag facaden lå en ”bondesnu politiker”, der almindeligvis med en stålsat vilje fik gennemført det, han ville. Da han i 1993 forlod byrådsarbejdet kunne han for alvor støtte sin hustru i arbejdet på Malling Kro, som familien havde ejet i adskillige år. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010. | Valget af Pedersen var samtidig et udtryk for det gode samarbejde, der var skabt mellem købstaden og sognerådspolitikerne fra de gamle sognekommuner. Det var store opgaver, der lå og ventede. Han fik således ansvaret for at opbygge en moderne social- og sundhedsforvaltning, og så havde mange af de mere end 20 større som mindre kommuner, der var indgået i storkommunen, behov for moderne institutioner: børnehaver, lokalcentre og plejehjem. Det var også under ham, at de store lovkomplekser med bistandslov og særforsorg skulle administreres. I 1978 blev han formand for Sammenslutningen af sociale Udvalg i Danmark under Kommunernes Landsforening. Her var han formand i 12 år frem til 1990. Det er sagt om Pedersen, at han var bedre som administrator end som mediemenneske. Sproget og den stilfærdige fremtoning var karakteristisk for rådmanden, der som en af sine opgaver fandt, ”at socialvæsenet skulle være kundevenligt”. Man skulle ikke tage fejl af Pedersen. Udadtil optrådte han altid uhyre roligt, gav aldrig udtryk for vrede, men bag facaden lå en ”bondesnu politiker”, der almindeligvis med en stålsat vilje fik gennemført det, han ville. Da han i 1993 forlod byrådsarbejdet kunne han for alvor støtte sin hustru i arbejdet på Malling Kro, som familien havde ejet i adskillige år. | ||
Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010. | |||
=== Medlem af... === | === Medlem af... === | ||
Versionen fra 21. sep. 2018, 08:00
.jpg)
Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009), født d.06-02-1931.
Karrieren inden for politik
Pedersen er født på Vium Mark ved Ulfsborg under beskedne kår, et forhold der gennem hele livet prægede hans menneskesyn og dermed politiske holdning. Pedersen blev som nyuddannet agronom i 1958 og ansat på Malling Landbrugsskole. Snart blev han engageret i politik, og i årene fra 1962-70 blev han på socialdemokratisk liste indvalgt i det daværende Beder-Malling sogneråd. Da storkommunen blev skabt i 1970 efter kommunalreformen, var det naturligt for Pedersen at opstille til det nye byråd. Herefter gik det hurtigt. Borgmester Bernhardt Jensen, der havde kæmpet hårdt for reformens lokale udformning, trådte i efter året 1971 tilbage. Ny borgmester blev Orla Hyllested, der forlod Magistratens 3. Afdeling – de sociale områder. Den tilfaldt herefter Pedersen. Dengang kunne ingen vide, at der skulle gå hele 22 år før den rådmandspost blev givet videre med udgangen af 1993.
Rådmandsposten
Valget af Pedersen var samtidig et udtryk for det gode samarbejde, der var skabt mellem købstaden og sognerådspolitikerne fra de gamle sognekommuner. Det var store opgaver, der lå og ventede. Han fik således ansvaret for at opbygge en moderne social- og sundhedsforvaltning, og så havde mange af de mere end 20 større som mindre kommuner, der var indgået i storkommunen, behov for moderne institutioner: børnehaver, lokalcentre og plejehjem. Det var også under ham, at de store lovkomplekser med bistandslov og særforsorg skulle administreres. I 1978 blev han formand for Sammenslutningen af sociale Udvalg i Danmark under Kommunernes Landsforening. Her var han formand i 12 år frem til 1990. Det er sagt om Pedersen, at han var bedre som administrator end som mediemenneske. Sproget og den stilfærdige fremtoning var karakteristisk for rådmanden, der som en af sine opgaver fandt, ”at socialvæsenet skulle være kundevenligt”. Man skulle ikke tage fejl af Pedersen. Udadtil optrådte han altid uhyre roligt, gav aldrig udtryk for vrede, men bag facaden lå en ”bondesnu politiker”, der almindeligvis med en stålsat vilje fik gennemført det, han ville. Da han i 1993 forlod byrådsarbejdet kunne han for alvor støtte sin hustru i arbejdet på Malling Kro, som familien havde ejet i adskillige år.
Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
Medlem af...
- Udvalget for Sociale Anliggender m.m. 1994-1997.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
