Folkets Hus: Forskelle mellem versioner

Kurt L (diskussion | bidrag)
Oprettede siden med "'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i Amaliegade 21-23. Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen Sct. Cl..."
 
Kurt L (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]
'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i [[Amaliegade]] 21-23.  
'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i [[Amaliegade]] 21-23.  


Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere. I 1937-1939 gennemgik den en gennemgribende ombygning, hvor festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser.
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.  


I bygningen var der i annekssalen en frise der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført 1950-1951 af Aage Handest.
I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser.
 
I bygningen var der i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.


Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.