Hans Hansen Skonning (1579-1651): Forskelle mellem versioner
Linje 47: | Linje 47: | ||
[[Kategori: Kulturpersoner]] | [[Kategori: Kulturpersoner]] | ||
[ | [[Kategori: 1536-1660]] |
Versionen fra 7. mar. 2016, 11:54
Hans Hansen Skonning blev født i Skåne i 1579, og virkede som bl.a. bogtrykker, forfatter og klokker i Århus fra 1617 til sin død i 1651.
Bogtrykker
Før Skonning bosatte sig i Århus udgav han værker i Mariager i 1611 og i Ålborg 1614-16. I Århus blev han ansat som klokker og notar ved Domkirken, og ernærer sig i begyndelsen herved. Først i 1926 begynder han at udgive bøger igen – på den tid sikkert trykt i København, da Århus ikke havde noget trykkeri.
Skonning beslutter sig for at åbne eget trykkeri og skaffer sig i 1632 den nødvendige kongelige tilladelse, og de første bøger fra trykkeriet – skuespil af Hieronymus Justesen Ranch (1539-1607) –udgives i 1633.
Ved sin død i 1651 havde han trykt og udgivet omkring 70 værker, heraf en del, som han selv forfattede. De udgivne værker var skuespil, teologiske værker, ligprædikener, lejlighedsdigte, og forskellig skøn- og faglitteratur.
Papirfabrikant
På Skonnings tid blev der ikke produceret papir i Danmark – alt papir til bøger og skrivning blev importeret fra udlandet. I 1635 træder Skonning i kompagniskab med biskop Morten Madsen (1627-43) og sognepræst Paaske Jensen (d. 1639), og indhenter kongelig tilladelse til at opføre og drive en papirmølle ved Århus. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind eller købte; kludene blev så findelt og stampet i møllen. Skonnings Papirmølle blev anlagt ved Skambækken (Varnabækken), omkring 600 m fra bækkens udløb ved Marselisborg Strand.
Møllen var i drift til Skonnings død, sandsynligvis ikke meget længere. Det producerede papir blev dels solgt, dels brugt i bogtrykkeriet. Der blev ikke produceret nok til at dække hele trykkeriets behov, og man var stadig nødt til at forlade sig på importeret papir. En af grundende til den utilstrækkelige produktion var problemet med at samle nok klude, en anden var den ringe vandmængde i Skambækken: Man kunne være nødt til at samle vand i mølledammen et par dage for at kunne drive møllen i én dag.
Forfatter
På baggrund af forfatterskabet og kendskabet til de klassiske sprog formodes det, at Skonning har fået en solid boglig uddannelse som ung. Han skrev selv 20 af de værker, der blev trykt og udgivet i Århus, mest forskellige former for faglitteratur.
En historisk vigtig kilde er Taxte-Bog (1647), en "Udregning paa alle Species, som er Rug, Biug, Hauffre, Smør, Honning, Faar, Lam, Giesz, Høns oc andet mere […]". Det skønlitterære værk Kattenes rettergang med hundene (1650) har ry for at hentyde til Skonnings stridigheder med biskoppen o.a. i Århus, men det afviser Elkjær i Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning (1988).
Genstridigheder og sidste virke
Skonning havde problemer med at opretholde både sine virker som klokker og notar, og forfatter og bogtrykker. Han blev anklaget for embedsforsømmelse, og i 1641 blev han frataget stillingen som klokker, og sagde efterfølgende selv op som notar. Skonning forsvarede sig både i skrivelser og i sine bøger, men først i 1649 får han klokkerhvervet tilbage, nu med yderligere arbejdsopgaver og restriktioner vedhæftet.
Han kom især i strid med biskop Madsen, og formodentlig ophørte kompagniskabet allerede inden dennes død i 1643. Han vidnede desuden i sagen mod biskoppens kone, der blev beskyldt for et forhold med sin svigersøn – han erklærede at have set dem sammen fra Domkirkens tårn i sit hverv som klokker. Det spekuleres, om vidneudsagnet var Skonnings hævn på grund af fratagelsen af klokkerstillingen.
Skonning dør i 1651 efter et fald fra Domkirkens tårn. Det siges, at han faldt ud af den åbning, hvorfra han havde overvåget bispinden og hendes påståede elsker – det blev i hvert fald almindeligt betragtet som himlens straf for hans rolle i sagen.
Efter Skonnings død fortsatte hans enke trykkeriet indtil 1656, og udgav omkring 30 værker.
Udvalgt bibliografi
(genoptryk og egne værker)
- Liber Petri Laglandici (Peder Laales Ordsprog, 1614, 1626)
- Anser Martiniana - Det er: S. Mortens Gaass (1616, 1626, 1644) Bestil materiale
- Niels Jespersens Gradual (1937)
- Mirabilia naturalia eller Natur-Wunder (1639)
- Geographia historica Orientalis (1641)
- Beretning om Aarhus Domkirkespirs Brand 1642 (1927) Bestil materiale
- Taxte-Bog (1647)
- Udi den Erlige Velbiurdige Frue Fru Maren Juel (1647, fotokopi) Bestil materiale
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
- Kjeld Elkjær m. Leif Dehnits: Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning (1988) Bestil materiale
- Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. Bestil materiale
- Jens Vellev: "Hans Hansen Skonning", Det skjulte Århus (2008), s. 23-46. Bestil materiale