98
redigeringer
Når sneen falder over Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
I midten af december 1969 blev mange veje i Aarhus og omegn lukkede på grund af et kraftigt snevejr, som varede mere end halvandet døgn. Falck blev nødt til at indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i trafikken. Sneen blev liggende og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul. | I midten af december 1969 blev mange veje i Aarhus og omegn lukkede på grund af et kraftigt snevejr, som varede mere end halvandet døgn. Falck blev nødt til at indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i trafikken. Sneen blev liggende og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul. | ||
Juleaftensdag 1915 var der snestorm, som blev beskrevet som ”[d]et ublide Vejr” i Aarhus Stiftstidende få dage senere. Mange aarhusianske husmødre trodsede vejret og gik ud for at foretage sine sidste juleindkøb, og vejret påvirkede kun i mindre grad handelen denne dag. 'Ublid' dækkede dengang over lidt barskere forhold end det gør i dag, men alligevel må man beundre journalisterne og husmødrenes afslappede forhold til en snestorm, som kom i vejen for julen. | Juleaftensdag 1915 var der snestorm, som blev beskrevet som ''”[d]et ublide Vejr”'' i Aarhus Stiftstidende få dage senere. Mange aarhusianske husmødre trodsede vejret og gik ud for at foretage sine sidste juleindkøb, og vejret påvirkede kun i mindre grad handelen denne dag. 'Ublid' dækkede dengang over lidt barskere forhold end det gør i dag, men alligevel må man beundre journalisterne og husmødrenes afslappede forhold til en snestorm, som kom i vejen for julen. | ||
=== Rydning af sne til debat === | === Rydning af sne til debat === | ||
Når sneen falder skal det hurtigst muligt fjernes fra gader og fortov igen, så det er muligt at komme frem. Sådan har det været i mange år, men det har været diskuteret, hvem der havde ansvaret for at rydde byens gader og stræder. | Når sneen falder skal det hurtigst muligt fjernes fra gader og fortov igen, så det er muligt at komme frem. Sådan har det været i mange år, men det har været diskuteret, hvem der havde ansvaret for at rydde byens gader og stræder. | ||
I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for den såkaldte snekastning af de offentlige pladser og torve samt vejene udenfor byen. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger, men denne ordning forsøgte grundejerforeningerne i flere omgange at få ændret. Dette skete blandt andet i 1893, hvor [[Aarhus Grundejerforening]] skrev et andragende til byrådet. Deres argument for at overdrage ansvaret for rydningen af gaderne til kommunen lød således: ”At Sneen hurtig bliver ført bort, er jo en Foranstaltning til Gavn for alle Byens Indbyggere uden Forskjel, og det forekommer os derfor at være en Uretfærdighed, naar man paalægger en enkelt Klasse, Byens Grundejere, Arbejdet og Bekostningen med at udføre denne Foranstaltning.” Aarhus Grundejerforening mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret, ligesom det var normen i flere andre større købstæder. Byrådet svarede dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da omkostningerne for kommunal snerydning ville være for stor. Samtidig mente de, at sneen hurtigere blev ryddet væk, hvis grundejerne havde ansvaret. Det ville skabe for mange problemer for kommunen at påtage sig ansvaret og udgifterne, så grundejerforeningens andragende blev afvist. | I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for den såkaldte snekastning af de offentlige pladser og torve samt vejene udenfor byen. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger, men denne ordning forsøgte grundejerforeningerne i flere omgange at få ændret. Dette skete blandt andet i 1893, hvor [[Aarhus Grundejerforening]] skrev et andragende til byrådet. Deres argument for at overdrage ansvaret for rydningen af gaderne til kommunen lød således: ''”At Sneen hurtig bliver ført bort, er jo en Foranstaltning til Gavn for alle Byens Indbyggere uden Forskjel, og det forekommer os derfor at være en Uretfærdighed, naar man paalægger en enkelt Klasse, Byens Grundejere, Arbejdet og Bekostningen med at udføre denne Foranstaltning.”'' Aarhus Grundejerforening mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret, ligesom det var normen i flere andre større købstæder. Byrådet svarede dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da omkostningerne for kommunal snerydning ville være for stor. Samtidig mente de, at sneen hurtigere blev ryddet væk, hvis grundejerne havde ansvaret. Det ville skabe for mange problemer for kommunen at påtage sig ansvaret og udgifterne, så grundejerforeningens andragende blev afvist. | ||
I december 1929 forsøgte grundejerne igen, denne gang med [[Frederiksbjerg]] Grundejerforening i spidsen. Det førte til en længere diskussion i byrådet, hvor det økonomiske aspekt igen var i centrum. Flertallet mente stadig, at snerydningen ville blive for dyr for kommunen, da det i regnskabsåret 1928-29 havde kostet 114.000 kr. at rydde bare de pladser og gader, som kommunen i forvejen havde ansvaret for. Et forslag på at lade udgiften for snerydningen blive betalt ved at lægge lidt oveni grundskylden blev afvist, og det samme blev grundejerforeningernes andragende. Efterhånden overtog kommunen ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet og private veje, som grundejerne har ansvar for at rydde. | I december 1929 forsøgte grundejerne igen, denne gang med [[Frederiksbjerg]] Grundejerforening i spidsen. Det førte til en længere diskussion i byrådet, hvor det økonomiske aspekt igen var i centrum. Flertallet mente stadig, at snerydningen ville blive for dyr for kommunen, da det i regnskabsåret 1928-29 havde kostet 114.000 kr. at rydde bare de pladser og gader, som kommunen i forvejen havde ansvaret for. Et forslag på at lade udgiften for snerydningen blive betalt ved at lægge lidt oveni grundskylden blev afvist, og det samme blev grundejerforeningernes andragende. Efterhånden overtog kommunen ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet og private veje, som grundejerne har ansvar for at rydde. | ||