De Bynære Havnearealer: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

[[Fil:Forside kvalitetshaandbog for de bynaere havnearealer tillaeg jan 2006.JPG|thumb|Forsiden af "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer".<br> Kilde: Aarhus Kommune, jan. 2006.]]

'''De Bynære Havnearealer''' (~~tidl.~~ Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. fire km lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.

'''De Bynære Havnearealer''' (tidligere Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. fire km lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.

I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Idéen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].

I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] 'Nordhavnen', der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til 'De Bynære Havnearealer' med henblik på at udvikle på områdets karakter. Idéen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].

Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne ~~vil~~ give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse af de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.

Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne skulle give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse af de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.

Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.

=== Fra idé til planer ===

Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer.

Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer. På baggrund heraf vedtog Aarhus Byråd den 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.

På baggrund heraf vedtog Aarhus Byråd den 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.

Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. Idémæssigt kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra byplanidékonkurrencen. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.

Linje 19:

Linje 18:

=== Grundlæggende kvaliteter i udarbejdelsen af De Bynære Havnearealer ===

Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om "den rekreative forbindelse" og "byrummet", indeholdt planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og ~~‘landmarks’~~ skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.

Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om 'den rekreative forbindelse' og 'byrummet', indeholdt planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder, ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og 'landmarks' skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.

De to grundelementer:

Linje 25:

Linje 24:

* Den Rekreative Forbindelse

Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse, der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et ~~‘kanalmotiv’~~.

Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse, der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et 'kanalmotiv'.

* Byrummet

Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen og ville som følge af sin beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.

Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen, og ville som følge af sin beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.

==== Trafik ====

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Forside kvalitetshaandbog for de bynaere havnearealer tillaeg jan 2006.JPG|thumb|Forsiden af "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer".<br> Kilde: Aarhus Kommune, jan. 2006.]]
-'''De Bynære Havnearealer''' (tidl. Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. fire km lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.
+'''De Bynære Havnearealer''' (tidligere Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. fire km lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.
-I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Idéen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].
+I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] 'Nordhavnen', der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til 'De Bynære Havnearealer' med henblik på at udvikle på områdets karakter. Idéen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].
-Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse af de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.
+Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne skulle give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse af de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.
 Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.
 === Fra idé til planer ===
-Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer.
+Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer. På baggrund heraf vedtog Aarhus Byråd den 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.
-På baggrund heraf vedtog Aarhus Byråd den 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.
 Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. Idémæssigt kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra byplanidékonkurrencen. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.
@@ Linje 19: / Linje 18: @@
 === Grundlæggende kvaliteter i udarbejdelsen af De Bynære Havnearealer ===
-Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om "den rekreative forbindelse" og "byrummet", indeholdt planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og ‘landmarks’ skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.
+Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om 'den rekreative forbindelse' og 'byrummet', indeholdt planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder, ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og 'landmarks' skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.
 De to grundelementer:
@@ Linje 25: / Linje 24: @@
 * Den Rekreative Forbindelse
-Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse, der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et ‘kanalmotiv’.
+Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse, der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et 'kanalmotiv'.
 * Byrummet
-Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen og ville som følge af sin beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.
+Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen, og ville som følge af sin beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.
 ==== Trafik ====