Brorsonsvej: Forskelle mellem versioner

Linje 3:

Navnegruppe i Viby med danske teologer.

Oprindelig navngivet i 1922 som Rolighedsvej, men ændret i 1940 til Brorsonsvej efter biskop og salmedigter [[Hans Adolph Brorson (1694-1764)]]. Han blev født i Randrup i Sønderjylland. I 1732, som præst i Tønder, udsendte han et lille hæfte med julesalmer bl.a. ''I denne søde juletid'' og ''Den Yndigste rose er funden''. Nogle efterladte salmer blev udgivet i 1765, heriblandt ''Her vil ties'' og ''Den store hvide flok''. Hans digte bæres af en inderlig pietistisk glød.

Oprindelig navngivet i 1922 som Rolighedsvej, men ændret i 1940 til Brorsonsvej efter biskop og salmedigter [[Hans Adolph Brorson (1694-1764)|Hans Adolph Brorson]]. Han blev født i Randrup i Sønderjylland. I 1732 - som præst i Tønder - udsendte han et lille hæfte med julesalmer bl.a. 'I denne søde juletid' og 'Den Yndigste rose er funden'. Nogle efterladte salmer blev udgivet i 1765, heriblandt 'Her vil ties, her vil bies' og 'Den store hvide flok'. Hans digte bæres af en inderlig pietistisk glød.

== Brorsonsvej på AarhusArkivet ==

Linje 9:

==Kilder og Litteratur==

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Navnegruppe i Viby med danske teologer.
-Oprindelig navngivet i 1922 som Rolighedsvej, men ændret i 1940 til Brorsonsvej efter biskop og salmedigter [[Hans Adolph Brorson (1694-1764)]]. Han blev født i Randrup i Sønderjylland. I 1732, som præst i Tønder, udsendte han et lille hæfte med julesalmer bl.a. ''I denne søde juletid'' og ''Den Yndigste rose er funden''. Nogle efterladte salmer blev udgivet i 1765, heriblandt ''Her vil ties'' og ''Den store hvide flok''. Hans digte bæres af en inderlig pietistisk glød.
+Oprindelig navngivet i 1922 som Rolighedsvej, men ændret i 1940 til Brorsonsvej efter biskop og salmedigter [[Hans Adolph Brorson (1694-1764)|Hans Adolph Brorson]]. Han blev født i Randrup i Sønderjylland. I 1732 - som præst i Tønder - udsendte han et lille hæfte med julesalmer bl.a. 'I denne søde juletid' og 'Den Yndigste rose er funden'. Nogle efterladte salmer blev udgivet i 1765, heriblandt 'Her vil ties, her vil bies' og 'Den store hvide flok'. Hans digte bæres af en inderlig pietistisk glød.
 == Brorsonsvej på AarhusArkivet ==
@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 ==Kilder og Litteratur==
-* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
 [[Kategori: Gader & veje]]