Dansk Konservesfabrik A/S: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
|center=56.159563, 10.204114 | |center=56.159563, 10.204114 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Dansk Konservesfabrik A/S''' blev etableret i [[Gammel Munkegade]] 19 i december 1914 af direktør [[Aage Herschend]] og landbrugskandidat [[Jesper Jørgen Jespersen]] med en begyndende aktiekapital på 20.000 kr. Fabrikken strakte sig over fire etager og indeholdt blandt andet byens største køleanlæg. | |||
Under krigen blev der udvidet ad flere omgange, og der var arbejde til op imod 70 medarbejder og funktionærer. | |||
Fabrikken opstod på baggrund af nye afsætningsmuligheder på det tyske fødevaremarked under 1. verdenskrig, hvor bl.a. afsætningen af den danske gullaschproduktion opnåede nye højder. Dansk Konservesfabrik havde da også gullaschen som et af sine hovedprodukter, mens leverpostej og bouillonterninger også var at finde i produktionen. Da produktionen var på sit højeste, kunne fabrikken producere op imod 70.000 bouillonterninger om dagen. Disse blev - efter den fuldautomatiske produktion - pakket i blikdåser, så saltet i terningerne ikke fordampede. | |||
Med sin start i 1914 var Dansk Konservesfabrik derfor nem at sætte i direkte forbindelse med disse krigsspekulanter, der i Danmark blev kendt som de Folkevittige ’Gullaschbaroner’. I Aarhus fik ’Gullaschbaronerne’ også plads i Folkevittigheden, | ===Herschends gullaschfabrik=== | ||
Dansk Konservesfabrik var ikke af enestående karakter, og flere fabrikker med lignende produktioner opstod på baggrund af krigsspekulationer overalt i Danmark under krigen. Disse havde sjældent et godt rygte med sig og blev ofte forbundet direkte med en fødevareproduktion af ganske tvivlsom karakter. Dette var også tilfældet i Aarhus. | |||
Med sin start i 1914 var Dansk Konservesfabrik derfor nem at sætte i direkte forbindelse med disse krigsspekulanter, der i Danmark blev kendt som de Folkevittige ’Gullaschbaroner’. I Aarhus fik ’Gullaschbaronerne’ også plads i Folkevittigheden, hvor der blev talt om at dåserne med gullasch kunne bruges som håndgranater og dermed var både til at leve og dø af. Dette var dog ikke noget, Dansk Konservesfabrik forbandt sig selv med, og også Århus Stiftstidende tog Aage Herschends fabrik i forsvar. Den bragte således i august 1916 en artikel med en rundvisning på fabrikken i Munkegade. Her viste Herschend sin fabrik frem, hvor han fortalte historier om fabrikkens produktion. Her var produkterne, ifølge Herschend, ikke at sammenligne med håndgranater, men derimod af ganske fornem karakter. Om produktionen af gullasch, fortalte han bl.a.: | |||
''’’Forleden’, fortæller han, ’kom der en Dame herhen og spurgte, om hun kunde købe noget af vor Sauce. Den blev jo lavet paa hotel ”royal”, havde man fortalt hende, og den var ekstra. Jeg Maatte jo saa forklare hende, at den fra Royal var skam ikke nær god nok til os, og at vi derfor lavede den selv’''. | ''’’Forleden’, fortæller han, ’kom der en Dame herhen og spurgte, om hun kunde købe noget af vor Sauce. Den blev jo lavet paa hotel ”royal”, havde man fortalt hende, og den var ekstra. Jeg Maatte jo saa forklare hende, at den fra Royal var skam ikke nær god nok til os, og at vi derfor lavede den selv’''. | ||
| Linje 21: | Linje 22: | ||
Efter rundvisningen var Århus Stiftstidende da også så overbeviste, at artiklen afsluttedes med en konklusion om ''’… at hr. Herschends Gullasch ikke egner sig til haandgranater. Den er ikke til at dø af ’''. | Efter rundvisningen var Århus Stiftstidende da også så overbeviste, at artiklen afsluttedes med en konklusion om ''’… at hr. Herschends Gullasch ikke egner sig til haandgranater. Den er ikke til at dø af ’''. | ||
Fabrikkens medvind i krigsårene afspejlede sig også tydeligt i aktiekapitalen som blev udvidet | Fabrikkens medvind i krigsårene afspejlede sig også tydeligt i aktiekapitalen, som blev udvidet ad flere omgange. I 1915 med 10.000 kr. og i 1916 blev først 120.000 kr. tilføjet, mens yderligere 500.000 kr. blev tilføjet i efteråret. Herschends tro på, at hans produkt adskilte sig fra de øvrige krigsproducenters, kunne også ses i fabrikkens fremtidsvisioner. Flere ejendomme blev opkøbt for at føre foretagendet videre, også efter krigens afslutning. I 1917 blev slagtermester [[Frederik Hasles]] forretning på [[Lille Torv]] 6A opkøbt, og i 1918 blev otte ejendomme i [[Norsgade]] og to på [[Nørre Allé]] tilføjet. I 1918 blev der ydermere udvidet med en filial i København. | ||
=== Visionen om det danske hjemmemarked === | === Visionen om det danske hjemmemarked === | ||
Udover filialen i hovedstaden udgav fabrikken også kogebogen 'D.K. Kogebog for den daglige Madlavning' i 1918. Dette var en 40 siders moderne kogebog der | Udover filialen i hovedstaden udgav fabrikken også kogebogen 'D.K. Kogebog for den daglige Madlavning' i 1918. Dette var en 40-siders moderne kogebog, der indeholdt opskrifter, rim og økonomiske tips til den danske husmoder. Alle disse var naturligvis bygget på brug af Dansk Konservesfabriks bouillonterninger. Terninger blev i bogen fremstillet som det nye vigtige grundprodukt i den danske husholdning, så husmoderen aldrig igen ville ''’komme i forlegenhed, naar Sausen og Suppen skulde gives Smag, Kraft og Fylde’''. Kogebogen afspejlede en helt ny vision, og det var nu tydeligt, at det var det danske marked, der skulle erobres. Der blev lagt stor vægt på, at terningerne var dansk producerede, og dette blev understreget af flere forskellige rim om dette: | ||
''’Hvorfor søge bestandig det udenlandske, husk: D.K-terning de ere Danske!’'' og ''’D.K. er hverken Tysk eller Fransk, men er det første og sidste Bogstavi i DANSK’'' | ''’Hvorfor søge bestandig det udenlandske, husk: D.K-terning de ere Danske!’'' og ''’D.K. er hverken Tysk eller Fransk, men er det første og sidste Bogstavi i DANSK’'' | ||
Disse rim var at finde på hver | Disse rim var at finde på hver enkelt side i bogen. Udover danskheden lagde rimene også stor vægt på de mange besparelser, som terningerne kunne hjælpe den danske husmoder til. Kogebogen leverede også opskrifter og spisesedler på alt fra suppe til svinekam, hvilket naturligvis alt sammen var produceret med hjælp fra D.K.-terningerne. | ||
I 1919 nåede fabrikkens aktiekapital op på 1 million kroner. Dog sluttede | I 1919 nåede fabrikkens aktiekapital op på 1 million kroner. Dog sluttede gullascheventyret brat for Dansk Konservesfabrik, da eksporten til Tyskland ophørte. I 1920 leverede den et nettounderskud på 1,5 millioner, og i 1921 blev selskabet likvideret. Visionen om at omvende den danske husmoder og vinde det danske hjemmemarked havde slået fejl. | ||
Nuværende version fra 30. sep. 2025, 08:25
Dansk Konservesfabrik A/S blev etableret i Gammel Munkegade 19 i december 1914 af direktør Aage Herschend og landbrugskandidat Jesper Jørgen Jespersen med en begyndende aktiekapital på 20.000 kr. Fabrikken strakte sig over fire etager og indeholdt blandt andet byens største køleanlæg.
Under krigen blev der udvidet ad flere omgange, og der var arbejde til op imod 70 medarbejder og funktionærer. Fabrikken opstod på baggrund af nye afsætningsmuligheder på det tyske fødevaremarked under 1. verdenskrig, hvor bl.a. afsætningen af den danske gullaschproduktion opnåede nye højder. Dansk Konservesfabrik havde da også gullaschen som et af sine hovedprodukter, mens leverpostej og bouillonterninger også var at finde i produktionen. Da produktionen var på sit højeste, kunne fabrikken producere op imod 70.000 bouillonterninger om dagen. Disse blev - efter den fuldautomatiske produktion - pakket i blikdåser, så saltet i terningerne ikke fordampede.
Herschends gullaschfabrik
Dansk Konservesfabrik var ikke af enestående karakter, og flere fabrikker med lignende produktioner opstod på baggrund af krigsspekulationer overalt i Danmark under krigen. Disse havde sjældent et godt rygte med sig og blev ofte forbundet direkte med en fødevareproduktion af ganske tvivlsom karakter. Dette var også tilfældet i Aarhus.
Med sin start i 1914 var Dansk Konservesfabrik derfor nem at sætte i direkte forbindelse med disse krigsspekulanter, der i Danmark blev kendt som de Folkevittige ’Gullaschbaroner’. I Aarhus fik ’Gullaschbaronerne’ også plads i Folkevittigheden, hvor der blev talt om at dåserne med gullasch kunne bruges som håndgranater og dermed var både til at leve og dø af. Dette var dog ikke noget, Dansk Konservesfabrik forbandt sig selv med, og også Århus Stiftstidende tog Aage Herschends fabrik i forsvar. Den bragte således i august 1916 en artikel med en rundvisning på fabrikken i Munkegade. Her viste Herschend sin fabrik frem, hvor han fortalte historier om fabrikkens produktion. Her var produkterne, ifølge Herschend, ikke at sammenligne med håndgranater, men derimod af ganske fornem karakter. Om produktionen af gullasch, fortalte han bl.a.:
’’Forleden’, fortæller han, ’kom der en Dame herhen og spurgte, om hun kunde købe noget af vor Sauce. Den blev jo lavet paa hotel ”royal”, havde man fortalt hende, og den var ekstra. Jeg Maatte jo saa forklare hende, at den fra Royal var skam ikke nær god nok til os, og at vi derfor lavede den selv’.
Efter rundvisningen var Århus Stiftstidende da også så overbeviste, at artiklen afsluttedes med en konklusion om ’… at hr. Herschends Gullasch ikke egner sig til haandgranater. Den er ikke til at dø af ’.
Fabrikkens medvind i krigsårene afspejlede sig også tydeligt i aktiekapitalen, som blev udvidet ad flere omgange. I 1915 med 10.000 kr. og i 1916 blev først 120.000 kr. tilføjet, mens yderligere 500.000 kr. blev tilføjet i efteråret. Herschends tro på, at hans produkt adskilte sig fra de øvrige krigsproducenters, kunne også ses i fabrikkens fremtidsvisioner. Flere ejendomme blev opkøbt for at føre foretagendet videre, også efter krigens afslutning. I 1917 blev slagtermester Frederik Hasles forretning på Lille Torv 6A opkøbt, og i 1918 blev otte ejendomme i Norsgade og to på Nørre Allé tilføjet. I 1918 blev der ydermere udvidet med en filial i København.
Visionen om det danske hjemmemarked
Udover filialen i hovedstaden udgav fabrikken også kogebogen 'D.K. Kogebog for den daglige Madlavning' i 1918. Dette var en 40-siders moderne kogebog, der indeholdt opskrifter, rim og økonomiske tips til den danske husmoder. Alle disse var naturligvis bygget på brug af Dansk Konservesfabriks bouillonterninger. Terninger blev i bogen fremstillet som det nye vigtige grundprodukt i den danske husholdning, så husmoderen aldrig igen ville ’komme i forlegenhed, naar Sausen og Suppen skulde gives Smag, Kraft og Fylde’. Kogebogen afspejlede en helt ny vision, og det var nu tydeligt, at det var det danske marked, der skulle erobres. Der blev lagt stor vægt på, at terningerne var dansk producerede, og dette blev understreget af flere forskellige rim om dette:
’Hvorfor søge bestandig det udenlandske, husk: D.K-terning de ere Danske!’ og ’D.K. er hverken Tysk eller Fransk, men er det første og sidste Bogstavi i DANSK’
Disse rim var at finde på hver enkelt side i bogen. Udover danskheden lagde rimene også stor vægt på de mange besparelser, som terningerne kunne hjælpe den danske husmoder til. Kogebogen leverede også opskrifter og spisesedler på alt fra suppe til svinekam, hvilket naturligvis alt sammen var produceret med hjælp fra D.K.-terningerne. I 1919 nåede fabrikkens aktiekapital op på 1 million kroner. Dog sluttede gullascheventyret brat for Dansk Konservesfabrik, da eksporten til Tyskland ophørte. I 1920 leverede den et nettounderskud på 1,5 millioner, og i 1921 blev selskabet likvideret. Visionen om at omvende den danske husmoder og vinde det danske hjemmemarked havde slået fejl.
Litteratur og kilder
- Aarhus gennem tiderne II, Nyt nordisk forlag, 1940
- Det talte man om … - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget, 1986
- D.K. Kogebog, udgivet af Dansk Konservesfabrik A/S 1918
- Århus Stiftstidende den 27.08.1916
