Roklubben ARA: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
Klubben afholdt desuden loppemarkeder og boder for at indsamle midler. I 1976 kunne de købe en ny båd med de midler, de havde sparet op, hvilket var en sum på 30.000 kroner, suppleret med støtte fra [[Aarhus Kommune]]. Yderligere kunne de købe en 2 årers inrigger kontant, eftersom de havde indsamlet 14.500 kroner. | Klubben afholdt desuden loppemarkeder og boder for at indsamle midler. I 1976 kunne de købe en ny båd med de midler, de havde sparet op, hvilket var en sum på 30.000 kroner, suppleret med støtte fra [[Aarhus Kommune]]. Yderligere kunne de købe en 2 årers inrigger kontant, eftersom de havde indsamlet 14.500 kroner. | ||
I 1987 satte ARA sig for at sætte en verdensrekord ved at ro i 24 timer, hvilket resulterede i en distance på 175,20 kilometer frem og tilbage mellem [[lystbådehavnen]] og Vejlbyhage. Selvom de ikke fik opnået så lang en distance, som de håbede | I 1987 satte ARA sig for at sætte en verdensrekord ved at ro i 24 timer, hvilket resulterede i en distance på 175,20 kilometer frem og tilbage mellem [[lystbådehavnen]] og Vejlbyhage. Selvom de ikke fik opnået så lang en distance, som de kunne ønske sig, håbede de alligevel, at resultatet kom i Guiness World Record med deres præstation og at det kunne tiltrække nye medlemmer. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Versionen fra 25. okt. 2023, 11:11
Roklubben ARA blev grundlagt den 4. maj 1937 under navnet ”Arbejdernes Roklub” på initiativ af elektriker Holger Lustrup og brandmand Hans Larsen, som ligeledes blev formand for roklubben. Klubben startede med omkring 30 medlemmer og med to ældre både.
Roklubbens begyndelse
Holger Lustrup var en fremtrædende figur inden for Dansk Arbejder Idræt. En dag mødte han Hans Larsen på gaden og råbte fra en stige om Larsen havde interesse i at danne en roklub. Dette møde førte senere til etableringen af roklubben under Dansk Arbejder Idrætsforbund i Mørksgade.
Klubben blev tildelt et område ved Lystbådehavnens vestlige side, hvor de kunne opføre et bådhus. Både mænd og kvinder kunne melde sig ind i klubben, selv de i starten ikke måtte svømme sammen. Den 1. september 1937 kunne klubben fejre rejsegilde ved det nye klubhus.
Allerede et år senere, ved ARA's 1-års jubilæum, blev begivenheden fejret med tre biler ledsaget af et orkester, roere og både, der blev ført gennem byen og som blev afsluttet med festligheder i Risskov.
Blot to år efter klubbens stiftelse blev der den 27. juli 1939 bragt en artikel i Aarhus Stiftstidende, som beskrev at klubben ikke kunne få deres både ud på vandet: ”den Bro, hvorfra Klubbens Baade før i Tiden blev sat ud, er forsvundet. Havnen har lovet Arbejder-Roklubben at overlade den Slæbestedet mellem Aarhus Mørtelkompagni og Beddingen. Her vil Baadene blive sat ud fra en Flydeponton.”
Trods de beskedne begyndelser voksede klubben støt og hurtigt, og i 1942 kunne de byde 75 nye medlemmer velkommen. Disse nye medlemmer skulle igennem den traditionelle "Kanindåb", som blev afholdt på Den Permanente. Dette år havde roklubben 150 aktive medlemmer, hvilket var en stor tilslutning, da klubben kun var blevet grundlagt fem år tidligere.
Klubhuset
På grund af den øgede medlemstilgang blev klubhuset hurtigt for trangt til klubbens behov. I 1943 ønskede Hans Larsen at et nyt klubhus skulle opføres ved Varna, hvor han udtalte sig til Aarhus Stiftstidende: "Det er dejligt derude ved Skov og Strand. Mon ikke alle Søsportsklubberne efterhaanden vil søge derud. Fortsat at blive inde i Havnen, hvor Vandet er tykt af Fiskeaffald, tror jeg ingen ønsker." Men dette projekt blev ikke realiseret. I stedet kunne klubben i 1944 indvie et nyt klubhus, hvor både roer og både kunne nyde optimale forhold. Dette år oplevede klubben også en betydelig medlemstilvækst, og de modtog så mange ansøgninger om medlemskab, at de næsten måtte standse for optagelsen.
Klubhuset havde efterhånden brug for vedligeholdelse, og i 1952 blev der bevilget midler til at lægge nyt tagpap på klubhuset. I de følgende år gennemgik klubhuset mindre renoveringer, herunder reparationer og maling. Ti år senere modtog klubben 1300 kroner fra byen til yderligere forbedringer.
Det var først i 1981, efter 44 års venten, at klubben kunne installere et toilet i klubhuset og tilbyde "lidt moderne komfort" til de lettede medlemmer.
I slutningen af 1980'erne stod klubhuset igen overfor udfordringer, og der blev overvejet en mulig flytning. Dette spørgsmål var dog usikkert på grund af lokale planer for lystbådehavnen. På et tidspunkt blev det diskuteret, om de tre roklubber i området, Ara, Studenternes Roklub og Aarhus Roklub, skulle have et fælles klubhus, men dette projekt blev også udsat.
I 2002 forsøgte klubben sammen med ÅSR, Aarhus Studenter Roklub, at forflytte til en anden beliggenhed ved havnen, men dette initiativ blev heller ikke realiseret. Alligevel, på trods af disse hindringer, forbliver ARA's klubhus på Fiskerivej 5 den dag i dag.
Udfordringer og bedrifter
Gennem sin historie har roklubben oplevet en række begivenheder og udfordringer, herunder havde roklubben i 1944 arrangeret en kanintur, til Skæring Strand, hvor 11 både deltog. Desværre forløb turen ikke uden udfordringer, da vejret pludselig forværredes, hvilket skabte betydelige problemer for deltagerne. Bølgerne steg kraftigt, og det blev næsten umuligt for de nye medlemmer at ro videre. Selvom situationen var vanskelig, var det heldigvis en trøst, at der ikke opstod kæntringer. De mest udmattede roere blev imidlertid hjulpet hjem af ambulancer, der stillede op med opvarmende tæpper.
I 1945 var roforbuddet i kraft på grund af Anden Verdenskrig, men Hans Larsen arbejdede på at få det ophævet, så roerne kunne vende tilbage til vandet og lange ture. I 1947 blev Hans Larsen anerkendt for sit arbejde for rosporten, da han blev tildelt Dansk Forening for Rosports Hæderstegn i guld.
I 1952 ændrede roklubben sit navn til ARA, som allerede var en almindelig betegnelse for klubben i rokredse. Dette skidt blev også taget af økonomiske årsager, da det var svært at få økonomisk støtte til en klub med "Arbejdere" i navnet.
I 1955 introducerede ARA et nyt koncept kaldt "propagandature", der gav interesserede en mulighed for at prøve at ro med kyndige instruktørers vejledning. I Aarhus Stiftstidende kunne man yderligere læse: ”ARA er saa vidt vides den første klub i landet, der har et saadant arrangement. Alle, som melder sig, vil uden forpligtelse faa vejledning af kyndige instruktører.”
Klubben afholdt desuden loppemarkeder og boder for at indsamle midler. I 1976 kunne de købe en ny båd med de midler, de havde sparet op, hvilket var en sum på 30.000 kroner, suppleret med støtte fra Aarhus Kommune. Yderligere kunne de købe en 2 årers inrigger kontant, eftersom de havde indsamlet 14.500 kroner.
I 1987 satte ARA sig for at sætte en verdensrekord ved at ro i 24 timer, hvilket resulterede i en distance på 175,20 kilometer frem og tilbage mellem lystbådehavnen og Vejlbyhage. Selvom de ikke fik opnået så lang en distance, som de kunne ønske sig, håbede de alligevel, at resultatet kom i Guiness World Record med deres præstation og at det kunne tiltrække nye medlemmer.
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende, 10/06/1937
- Aarhus Stiftstidende, 08/07/1937
- Aarhus Stiftstidende, 01/09/1937
- Aarhus Stiftstidende, 07/05/1938
- Aarhus Stiftstidende, 27/07/1939
- Aarhus Stiftstidende, 31/07/1942
- Aarhus Stiftstidende, 13/01/1943
- Aarhus Stiftstidende, 05/06/1944
- Aarhus Stiftstidende, 07/10/1947
- Aarhus Stiftstidende, 17/09/1952
- Aarhus Stiftstidende, 12/11/1952
- Aarhus Stiftstidende, 13/05/1955
- Aarhus Stiftstidende, 03/05/1962
- Aarhus Stiftstidende, 03/04/1976
- Aarhus Stiftstidende, 10/10/1981
- Aarhus Stiftstidende, 06/11/1987
- Aarhus Stiftstidende, 21/04/1987
- Aarhus Stiftstidende, 23/09/1988
- Aarhus Stiftstidende, 06/10/1989
- Aarhus Stiftstidende, 13/04/1997
- Aarhus Stiftstidende, 26/04/2002
- Fra kysthavn til storhavn: Århus havns historie 1915-1995, 1994, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet.
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
