157
redigeringer
Seksualklinikken: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Seksualklinikken, eller ''Klinik for seksuel og ægteskabelig vejledning'', som den også kaldtes, blev oprettet i 1949 af Aarhus Kommune på initiativ af Dansk Kvindesamfund og med kraftig opbakning fra overlæge [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]], som blev klinikkens første leder. Klinikken fik lokaler i den tidligere kirurgiske afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] og skulle yde vejledning i etiske og medicinske spørgsmål indenfor seksuallivet i og udenfor ægteskabet. | Seksualklinikken, eller ''Klinik for seksuel og ægteskabelig vejledning'', som den også kaldtes, blev oprettet i 1949 af Aarhus Kommune på initiativ af Dansk Kvindesamfund og med kraftig opbakning fra overlæge [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]], som blev klinikkens første leder. Klinikken fik lokaler i den tidligere kirurgiske afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] og skulle yde vejledning i etiske og medicinske spørgsmål indenfor seksuallivet i og udenfor ægteskabet. | ||
Seksualklinikken blev særligt oprettet med det formål at yde svangerskabsforebyggende rådgivning til unge piger. I 1959 kritiserede lederen af klinikken, [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]] skolesystemet for, at der ingen undervisning var i præventionsmidler. Han anså det som værende klinikkens ansvar at hjælpe unge piger: For hvis de kom på klinikken, var det fordi, at de havde et behov for det – og så måtte man ikke svigte det unge menneske. Han talte desuden også med forståelse for en generationskløft mellem de unge mennesker og deres forældre, hvorfor de unge ikke kunne få seksualrådgivning af forældrene. | Seksualklinikken blev særligt oprettet med det formål at yde svangerskabsforebyggende rådgivning til unge piger. I 1959 kritiserede lederen af klinikken, [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]], skolesystemet for, at der ingen undervisning var i præventionsmidler. Han anså det som værende klinikkens ansvar at hjælpe unge piger: For hvis de kom på klinikken, var det fordi, at de havde et behov for det – og så måtte man ikke svigte det unge menneske. Han talte desuden også med forståelse for en generationskløft mellem de unge mennesker og deres forældre, hvorfor de unge ikke kunne få seksualrådgivning af forældrene. | ||
Dermed fungerede seksualklinikken som en slags oplysningsinstitution på alt det, de unge ikke kunne få svar på i skolen eller i hjemmet. Den følgende leder af klinikken, Karen Røjel, kritiserede ligeledes i 1962 den utilstrækkelige oplysning fra skolevæsnets side. På klinikken adspurgte man samme år de unge piger om udbyttet af seksualundervisningen i skolen, hvortil kun 25% havde oplevet et udbytte, og kun 18% havde fået oplysning om svangerskabsforebyggende midler. | Dermed fungerede seksualklinikken som en slags oplysningsinstitution på alt det, de unge ikke kunne få svar på i skolen eller i hjemmet. Den følgende leder af klinikken, Karen Røjel, kritiserede ligeledes i 1962 den utilstrækkelige oplysning fra skolevæsnets side. På klinikken adspurgte man samme år de unge piger om udbyttet af seksualundervisningen i skolen, hvortil kun 25% havde oplevet et udbytte, og kun 18% havde fået oplysning om svangerskabsforebyggende midler. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Seksualklinikkens virke var i flere kredse et betændt emne fra etableringen og op igennem 1960’erne. Oppositionen af klinikken var eksempelvis imod det faktum, at klinikken bl.a. rådgav i, hvordan man undgår at få børn – uagtet om der var tale om en uønsket graviditet. Desuden mente andre, at film og medier i forvejen prakkede unge mennesker for megen seksuel tankegang på, hvorfor man ikke troede på at oplysning fra skolevæsnet ville gøre nogen forskel. | Seksualklinikkens virke var i flere kredse et betændt emne fra etableringen og op igennem 1960’erne. Oppositionen af klinikken var eksempelvis imod det faktum, at klinikken bl.a. rådgav i, hvordan man undgår at få børn – uagtet om der var tale om en uønsket graviditet. Desuden mente andre, at film og medier i forvejen prakkede unge mennesker for megen seksuel tankegang på, hvorfor man ikke troede på at oplysning fra skolevæsnet ville gøre nogen forskel. | ||
Til trods for oppositionen blev der i 1967 åbnet op for | Til trods for oppositionen, blev der i 1967 åbnet op for at seksualklinikken ville tage imod klienter fra forstæderne. Dette er i en tid, hvor abort blev en stigende tendens i og med, at der fortsat var begrænset oplysning om prævention. Klinikken måtte principielt afvise klienter fra forstæderne, da det var Aarhus Kommune selv som oprettede seksualklinikken og tog sig af udgifterne hertil. | ||
I starten af 1970’erne indførtes obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen. Det betød imidlertid ikke, at seksualklinikken fik mindre travlt, da mange unge fortsat var uvidende om egen krop og seksualliv. I 1970’erne steg antallet af aborter yderligere, hvilket særligt hang sammen med indførelsen af fri abort i 1973. Dette lagde pres på seksualklinikken - dels grundet frygten for P-pillen, og heraf en stigende interesse for spiral som var gratis på klinikken - men ligeledes grundet interessen for neutral konsultation og seksualoplysning på klinikken, fremfor oplysning hos egen læge. Seksuallivet var på dette tidspunkt stadig tabubelagt. | I starten af 1970’erne indførtes obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen. Det betød imidlertid ikke, at seksualklinikken fik mindre travlt, da mange unge fortsat var uvidende om egen krop og seksualliv. I 1970’erne steg antallet af aborter yderligere, hvilket særligt hang sammen med indførelsen af fri abort i 1973. Dette lagde pres på seksualklinikken - dels grundet frygten for P-pillen, og heraf en stigende interesse for spiral som var gratis på klinikken - men ligeledes grundet interessen for neutral konsultation og seksualoplysning på klinikken, fremfor oplysning hos egen læge. Seksuallivet var på dette tidspunkt stadig tabubelagt. | ||