Kirstinesmindevej: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) Oprettede siden med "'''Kirstinesmindevej''' er en vej, som ligger i Skejby. Vejen er en sidevej til Herredsvej i Skejby. Navngivet i 1962 efter gården Kirstinesminde. Den havde et jor..." |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Kirstinesmindevej''' er en vej, som ligger i [[Skejby]]. Vejen er en sidevej til [[Herredsvej]] i Skejby. | '''Kirstinesmindevej''' er en vej, som ligger i [[Skejby]]. Vejen er en sidevej til [[Herredsvej]] i Skejby. | ||
Navngivet i 1962 efter gården Kirstinesminde. Den havde et jordtilliggende | Navngivet i 1962 efter gården Kirstinesminde. Den havde et jordtilliggende på 57,3 hektar. I 1846 overtog Niels Sørensen gården efter sin far. Samme år blev han gift med Kirstine Hansdatter, der var født i [[Lystrup]] i 1815. Han døde imidlertid seks år senere i 1852. Hans hustru forblev på gården, og allerede samme år giftede hun sig med gårdmandssønnen Jørgen Hansen (1826-efter 1906) fra en nabogård. De nåede kun at være gift i et års tid, da Kirstine døde i 1853. Jørgen Hansen blev efterfølgende gift yderligere to gange, men til erindring om sin første hustru kaldte han gården Kirstinesminde. Aarhus Kommune erhvervede i 1939 gården med henblik på at anlægge en flyveplads. 15 hektar af markjorden blev planeret og udlagt med græslandingsbaner og fik navn efter gården. [[Kirstinesminde Flyveplads]] var i brug frem til 1987. | ||
på 57,3 hektar. I 1846 overtog Niels Sørensen gården efter sin far. Samme | |||
år blev han gift med Kirstine Hansdatter, der var født i [[Lystrup]] i 1815. Han | |||
døde imidlertid seks år senere i 1852. Hans hustru forblev på gården, og | |||
allerede samme år giftede hun sig med gårdmandssønnen Jørgen Hansen | |||
(1826-efter 1906) fra en nabogård. De nåede kun at være gift i et års tid, | |||
da Kirstine døde i 1853. Jørgen Hansen blev efterfølgende gift yderligere | |||
to gange, men til erindring om sin første hustru kaldte han gården Kirstinesminde. | |||
Aarhus Kommune erhvervede i 1939 gården med henblik på at | |||
anlægge en flyveplads. 15 hektar af markjorden blev planeret og udlagt med | |||
græslandingsbaner og fik navn efter gården. Kirstinesminde Flyveplads var | |||
i brug frem til 1987. | |||
== Kirstinesmindevej på AarhusArkivet == | == Kirstinesmindevej på AarhusArkivet == | ||
| Linje 18: | Linje 7: | ||
==Kilder og Litteratur== | ==Kilder og Litteratur== | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
Nuværende version fra 13. jan. 2026, 11:08
Kirstinesmindevej er en vej, som ligger i Skejby. Vejen er en sidevej til Herredsvej i Skejby.
Navngivet i 1962 efter gården Kirstinesminde. Den havde et jordtilliggende på 57,3 hektar. I 1846 overtog Niels Sørensen gården efter sin far. Samme år blev han gift med Kirstine Hansdatter, der var født i Lystrup i 1815. Han døde imidlertid seks år senere i 1852. Hans hustru forblev på gården, og allerede samme år giftede hun sig med gårdmandssønnen Jørgen Hansen (1826-efter 1906) fra en nabogård. De nåede kun at være gift i et års tid, da Kirstine døde i 1853. Jørgen Hansen blev efterfølgende gift yderligere to gange, men til erindring om sin første hustru kaldte han gården Kirstinesminde. Aarhus Kommune erhvervede i 1939 gården med henblik på at anlægge en flyveplads. 15 hektar af markjorden blev planeret og udlagt med græslandingsbaner og fik navn efter gården. Kirstinesminde Flyveplads var i brug frem til 1987.
Kirstinesmindevej på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
