Banegraven: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Udvidelsen af banegraven i begyndelsen af 1920erne er rimelig godt beskrevet, når vi ser på strækningen mellem [[Hovedbanegården]] og [[Frederiks Allé]], hvorimod strækningen mellem Frederiks Allé og vestpå ikke har fået den store opmærksomhed i litteraturen. | Udvidelsen af banegraven i begyndelsen af 1920erne er rimelig godt beskrevet, når vi ser på strækningen mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Frederiks Allé]], hvorimod strækningen mellem Frederiks Allé og vestpå ikke har fået den store opmærksomhed i litteraturen. | ||
På strækningen øst for [[Frederiksbroen]] mellem Hovedbanegården og Frederiks Allé var det især de mange boliger, som blev revet ned og [[Hallsvej]], som blev reduceret til [[Hallssti]], som har fået opmærksomhed. | |||
Strækningen vest for Frederiksbroen havde færre ejendomsnedrivninger, men måtte til gengæld fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1928 herudover døje med anlæggelsen af [[Godsbanegården]] i [[Mølleengen]] og projektet med anlæg af [[Ewaldsbroen]] og forlægning af [[Læssøesgade]]. | |||
== | ==Henvisninger== | ||
* Torben Aastrups hjemmeside: Om banegraven vest for Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | |||
* Torben | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] |
Versionen fra 2. okt. 2012, 12:47
Udvidelsen af banegraven i begyndelsen af 1920erne er rimelig godt beskrevet, når vi ser på strækningen mellem Hovedbanegården og Frederiks Allé, hvorimod strækningen mellem Frederiks Allé og vestpå ikke har fået den store opmærksomhed i litteraturen.
På strækningen øst for Frederiksbroen mellem Hovedbanegården og Frederiks Allé var det især de mange boliger, som blev revet ned og Hallsvej, som blev reduceret til Hallssti, som har fået opmærksomhed.
Strækningen vest for Frederiksbroen havde færre ejendomsnedrivninger, men måtte til gengæld fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1928 herudover døje med anlæggelsen af Godsbanegården i Mølleengen og projektet med anlæg af Ewaldsbroen og forlægning af Læssøesgade.
Henvisninger
- Torben Aastrups hjemmeside: Om banegraven vest for Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning: 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget