3.232
redigeringer
Lisbjerg-Terp: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Landsby i Aarhus Kommune, hører under Lisbjerg Sogn. == Historie == == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == Følgende beskrivelse er citeret fra rappo...") |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Det gamle mønster med gårde og huse på hver side af bygaden, er stort set bevaret i byen. Bygaden havde tidligere et mere uregelmæssigt forløb end nu med brede partier vekslende med smallere passager afhængigt af gårdenes og husenes indbyrdes placering. Dele af den kan have fungeret som forte, især stykket ved smedjen. | |||
Byen var af middelstørrelse. Omkring 1800 havde den 9 gårde, 1 bolsted og 6 "huse", inklusive smedjen. Hertil kom den uden for byen ved Egåen liggende Gråmølle samt de to Mollerup Gårde umiddelbart syd for Egåen. Bortset fra mindre justeringer ligger de bevarede gårdbygninger i den sammenhængende bebyggelse på de gamle tomter. Det sydlige huskvarter i bymidten går ligeledes tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og det gælder også for den sammenbyggede husrække nord for gaden, mens husene umiddelbart øst herfor er opført på en forladt gårdtomt. Udflytningen var alt i alt behersket; den sidste fandt sted omkring århundredskiftet. Derimod skete der store ændringer i ejendomsstrukturen ved udstykning, især i perioden fra omkring århundredskiftet til midten af 1900-tallet. I langt overvejende grad fandt denne udstykning dog sted i ydermarken, hvor hver gård havde sin lod, og påvirkede ikke synligt landsbyen. | |||
| Linje 13: | Linje 16: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger ved foden af Egå-tunneldalens nordskråning nær overgangen mellem mark og eng. Bebyggelsen følger generelt kurveforløbet, der er orienteret i nordøst-sydvestlig retning, men på mikroplan er der flere steder i landsbyen iøjnefaldende niveauforskelle, der er af væsentlig miljøpositiv værdi. | |||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Byen er en kompakt enhed omkring Elstedvej. Kun den nordøstligste gård er ad skilt fra den øvrige bebyggelse ved marker; den er udflyttet. Midt i byen ud går der fra Elstedvej en kort grusvej mod sydøst. Husene langs denne er de eneste ejendomme, der ikke har direkte adgang til Elstedvej. Gårdene er place ret i byens udkanter mod øst og mod vest, beboelseshusene praktisk taget alle i bymidten. | |||
Der er i alt 22 ejendomme med 35 bygninger. 6 af ejendommene var i 1974 landbrug, heraf 1 gartneri. Lisbjerg-Terp er således en landejendomsby. Det er knapt det indtryk, man får, når man færdes i den; det hænger sammen med den tætte bevoksning, der delvis skjuler et par af gårdene. Den private service bestod i 1974 af en kolonialforretning. Det skal nævnes, at Lis bjerg-Terp indgår i udviklingsplanerne for udbygningen af Stor-Århus. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 22: | Linje 29: | ||
| År || 1974 | | År || 1974 | ||
|- | |- | ||
| Indbyggertal || | | Indbyggertal || 60 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 35 bygninger | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 9 | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || Lisbjerg-Terps fysiske miljø ligger på middelniveau. Byen har bevaret så mange træk fra ældre tid, at den stadig fornemmes som landsby. Vejmoderniseringen i midten af 30'erne har dog givet byen et vist præg af gennemfartssted, selv om bygaden endnu i kraft af vejsvingene ved ind- og udkørslerne til og fra byen og yppig bevoksning omkring disse virker som et lukket rum. Et alvorligere minus er dog generne i forbindelse med den gennemgående færdsel. Det drejer sig især om pendlertrafik mellem de store, nærliggende parcelhusbyer og industriområderne i Århus. | ||
|} | |} | ||