Skæring

Forstad til Aarhus Kommune.

Historie

Skæring Munkegård

Gårdens historie går formentlig helt tilbage til 1200-tallet og kilderne viser, at Skæring Munkegård allerede i 1500-tallets første halvdel var hovedgård i Egå Sogn. Den var ejet af forskellige stormænd og adelige, herunder slægten Rosenkranz, som også har ejet Rosenholm Slot. I 1669 overtog den lavadelige Jesper Thygesen gården. Hans barnebarn, enken Maren Thygesen, giftede sig med Rasmus Randlev, som må have udvist en hård fremfærd som arbejdsgiver, for han blev forsøgt myrdet af gårdens fæstebønder. Et forsøg på at skyde ham mislykkedes, men et efterfølgende forsøg på at brænde gården ned, gik bedre, dog uden at Rasmus Randlev døde af den grund. Randlev opførte et nyt gårdanlæg i 1727, som også blev forsøgt nedbrændt, det lykkedes ikke, og gerningsmændene blev dømt. Randlev selv døde efter sigende fattig i 1757. Ruinerne efter den første brand er blevet udgravet af arkæologer fra Moesgård Museum i 2018.

Mindelunden i Skæring blev indviet 17. september 1977. Træerne i den anlagte mindelund er plantet til minde om de fem unge modstandsfolk Anders Andersen, Georg Mørk Christiansen, Otto Manley Christiansen, Svend Christian Johannesen og Oluf Akselbo Kroer, som i december 1943 blev henrettet af tyskerne på Skæring Hede den 2. december 1943. 24. november 1943 blev fire fra Randers og en sabotør fra Århus dømt til døden for En vigtig strækning på den jyske længdebane var broerne over Gudenåen ved Langå og jernbaneknudepunktet i Århus. Fra foråret 1943 lykkedes det sabotører at gennemføre omfattende sprængninger ved Århus der kulminerede i august 1943. Og sammen med sprængningen af broerne ved Langå lykkedes det helt at afbryde forbindelsen. Derefter blev flere medlemmer af sabotagegrupper i Randers og Århus arresteret af det tyske politi Gestapo. Og den .

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Arealmæssigt spreder Skæring sig så meget, at en ensartet beliggenhed er svær at beskrive, men hovedsagelig ligger byen på en plan flade. Parcelhuskvarteret ved Skæring Hedevej bryder denne flade noget, idet terrænet her skråner svagt mod syd.

Beplantningen er generelt ikke særlig fremtrædende og mangler stort set i parcelhuskvartererne, undtagen hække. To mindre skovområder findes umiddelbart nord og vest for landsbyen.

Bygninger og erhverv:

8 gårde i drift og 5 gartnerier, kun 2 forretninger.

Vejnet:

De trafikale forhold er stærkt præget af den gennemgående hovedvej, der adskiller bebyggelsen i to byhalvdele, og virker stærkt forstyrrende, specielt i den ældre bykerne. Hjortshøjvej, Skæring Havvej og strandvangsvej må betegnes som gennemgående biveje, medens det resterende vejnet er karakteriseret ved ringe lokal trafik. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med enkelte grusveje. Fortove er generelt almindelige, men mangler dog for det meste i den ældre centrale bebyggelse.

År	1974
Indbyggertal	650
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	6
Særkende for landsbyen	Det mindre strandområde i tilknytning til Aarhus-bugten har en positiv miljømæssig værdi for landsbyen som helhed. Den seneste udvikling i Skæring, hovedsagelig det ændrede vejsystem har medvirket til at ødelægge det gamle landsbymiljø.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Skæring Munkegård: https://www.moesgaardmuseum.dk/nyheder/skaering-munkegaard/

Mindelunden: https://aarhus.dk/media/7697/henrettelserne-paa-skaering-hede.pdf

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler