Moesgård herregård: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
Linje 30: | Linje 30: | ||
**1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig | **1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig | ||
*'''Frijs-slægten''' | *'''Frijs-slægten''' | ||
*1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus. | **1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus. | ||
*'''Marselis-Güldencrone-slægten''' | *'''Marselis-Güldencrone-slægten''' | ||
**1662 [[Gabriel Marselis]] (1609-1673) | **1662 [[Gabriel Marselis]] (1609-1673) |
Versionen fra 7. jul. 2018, 22:35
Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.
I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Gyldenkrone en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistiskstil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.
Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.
Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960.
Stedet blev herefter solgt til Aarhus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.
Familien Dahl fik også oprettet et familiegravsted i godsets tilhørende park.
Ejere af Moesgård
De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallne angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. [1] [2]
- Gyldenstierne-slægten
- 1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
- - 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
- 1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
- 1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
- 1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)
- Ulfeldt-Kaas-slægten
- 1543 Bjørn Kaas († 1581)
- 1581 Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
- 1583 Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder'
- 1638 Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig
- 1648 Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren...
- 1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig
- Frijs-slægten
- 1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.
- Marselis-Güldencrone-slægten
- 1662 Gabriel Marselis (1609-1673)
- 1673 Vilhelm (I) Marselis Güldencrone (1645-1683)
- 1683 Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone
- 1692 Christian (II) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone
- Den nye Moesgård fra omkring 1711
- 1701 Christian (I) Güldencrone (1676-1746)
- 1746 Vilhelm (III) Güldencrone (1701-1747)
- 1747 Matthias Güldencrone (1703-1753)
- 1753 Christian (II) Frederik Güldencrone (1741-1788)
- 1788 Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)
- 1822 Den danske Stat
- Dahl-slægten
- 1838 Thorkil Christian Dahl og Peder Jacob Møller i fællesskab
- 1844 Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
- 1872 Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Dahl
- 1911 Bothilde Dahl (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie
- 1952 Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde
- 1960 Århus Amt og omegnskommuner
- 1964 Forhistorisk Museum
- 1970 Moesgård Museum
Litteratur og kilder
- Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003
- Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
- Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016
- Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård. 2001