Jens Peter Nielsen (1887-1967): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jens Peter Nielsen (1887-1967).jpg|thumbnail|Jens Peter Nielsen]]
[[Fil:Jens Peter Nielsen (1887-1967).jpg|thumbnail|Jens Peter Nielsen]]
Banearbejder for DSB og sener direktør, '''Jens Peter Nielsen'''.


Født i Sattrup, Østbirk sogn under Skanderborg amt d. 28.3.1887 og han døde i Viby sogn under Aarhus amt d. 9.2.1967.  
Banearbejder ved DSB, senere forvalter, repræsentant og direktør '''Jens Peter Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. jan.-31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].  




Jens P. Nielsen startede arbejdsliv som jordarbejder, men endte som banearbejder inden for Statsbanerne i 1908, først var han hovedområde at skabe tilsyn omkring bygninger ved banen af Funder og Bramming. Ti år sener optræder han som forvalter ved Forsørgelseanstalten under Aarhus kommune. Han blev i 1937 afskediget som forvalter, dog med 2/3 pension. Der efter var han i et år ti repræsentant, men så i 1950 blev han ansat son forretningsføre for firmaget Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør, med tiden satte det sig på market inden for hæftemaskiner og Jens P. Nielsen steg i karaderne og blev direktør, han forlod dog firmaget i en alder af 79 år, kort tid efter døde han.    
Født 28. marts 1887 i Sattrup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 9. feb. 1967 i Viby sogn, Aarhus amt.
Forældre: Portner Mikkel Nielsen og hustru Anna Thornsen.
Gift 22. okt. 1910 i Aarhus med syerske Anna Marie Lindhardt, født 5. sept. 1890 i Aarhus, død 30. marts 1959 i Viby, Aarhus amt, datter af murersvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.  


I foreningslivet kunne man allerede i 1909 se ham i bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling, da han forlod bestyrelsen i 1918, blev han anderkendt til æresmedlem af D.J.F.s Aarhus-afdeling. I perioden fra 1918-22 sad han i bestyrelsen for De samvirkende Afholdsselskaber i Aarhus, den sidste tid sad han som formand.
===Karriere===
Nielsen var født i Sønderjylland. Han kom tidligt til Aarhus, hvor han blev jordarbejder, inden han i 1908 blev banearbejder ved Statsbanerne. I årene 1911-14 var han tilsynshjælper ved bygningen af Funder-Bramminge banen. Derpå forrettede han igen tjeneste i Aarhus til 1918, hvor han blev ansat som forvalter ved [[Århus Kommunale Forsørgelsesanstalt]].


Meningsrådet fik også glæde af ham navnlig Vor Frue kirke, han var med til at udtænke kirkelige byggeriger. I 1935 blev han formand for Skt. Markus meningsråd, dette embede beholdte han i 2 år. 


I 1937 blev Nielsen på grund af manglende agtsomhed i sin embedsførelse afskediget med 2/3 pension pr. 1. april fra sin stilling ved Forsørgelsesanstalten. I 1940'erne var han derpå repræsentant, inden han i 1950 blev forretningsfører for det netop da fra København til Aarhus overflyttede firma »Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør«, der efterhånden specialiserede sig i hæftemaskiner; efter nogle år blev han direktør for firmaet og bevarede denne stilling, til han trak sig tilbage som 79-årig 1. nov. 1966.


'''Politik'''


Jens P. Nielsen sad i en periode fra d. 1.1.1933 og til d. 31.3.1933 i [[Århus Byråd]], for partiet Socialdemokratiet.
Få måneder senere døde han.  


===Foreningslivet og tillidsposter===
I en ung alder fik Nielsen tillidsposter. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling 1909-18 og blev i 1918 æresmedlem af D.J.F.'s Århus-afdeling. I tiden 1918-22 var han medlem af bestyrelsen - til sidst som formand - for De samvirkende Afholdsselskaber i Århus. Fra 1922 var han medlem af Vor Frue sogns menighedsråd, hvor han blev formand for byggeudvalget til opførelse af en ny kirke. Da Skt. Markus sogn var udskilt i 1935, blev Nielsen formand for det nye sogns menighedsråd og bevarede dette hverv til 1937.


Han startede sin politiske løbebane allerede i 1912, hvor han havde været medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted. Senere da han kom til Aarhus blev han også en del af den socialdemokratiske partiledelse, i perioden fra 1925 til 1933 sad han i bestyrelsen under kommunens hjælpekasse og sener fra 1930 blev han formand.  
===Politik===
 
Nielsen havde også tidligt gjort sig gældende inden for Socialdemokratiet. Han var medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted i 1912. I Aarhus kom han ligeledes i den socialdemokratiske partiledelse, og 1925-33 sad han i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, fra 1930 som formand. I januar 1933 fik han sæde i byrådet som suppleant, da borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jacob Jensen]] trådte ud på grund af alder. Der var kun knap tre måneder tilbage af byrådsperioden, og byrådet besluttede derfor ikke at foretage suppleringsvalg til udvalg m.m., således at Nielsen ikke fik tildelt udvalgsposter. Ved valget i marts 1933 opnåede Nielsne ikke genvalg.
 
'''Privatliv'''
 
Jens P. Nielsen var søn af portner Mikkel Nilsen og hustru Anna Thomsen.  
 
Jens P. Nielsen blev i Aarhus d. 22.10.1910 gift med syerske Anna Marie Lindhardt, hun var født i Aarhus d. 5.9.1890 og døde i Viby under Aarhus amt d. 30.3.1959. Anne var datter af muresvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.
 


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 148 - 149]
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]

Versionen fra 29. jun. 2018, 14:24

Jens Peter Nielsen

Banearbejder ved DSB, senere forvalter, repræsentant og direktør Jens Peter Nielsen, medlem af byrådet 1. jan.-31. marts 1933 for Socialdemokratiet.


Født 28. marts 1887 i Sattrup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 9. feb. 1967 i Viby sogn, Aarhus amt. Forældre: Portner Mikkel Nielsen og hustru Anna Thornsen. Gift 22. okt. 1910 i Aarhus med syerske Anna Marie Lindhardt, født 5. sept. 1890 i Aarhus, død 30. marts 1959 i Viby, Aarhus amt, datter af murersvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.

Karriere

Nielsen var født i Sønderjylland. Han kom tidligt til Aarhus, hvor han blev jordarbejder, inden han i 1908 blev banearbejder ved Statsbanerne. I årene 1911-14 var han tilsynshjælper ved bygningen af Funder-Bramminge banen. Derpå forrettede han igen tjeneste i Aarhus til 1918, hvor han blev ansat som forvalter ved Århus Kommunale Forsørgelsesanstalt.


I 1937 blev Nielsen på grund af manglende agtsomhed i sin embedsførelse afskediget med 2/3 pension pr. 1. april fra sin stilling ved Forsørgelsesanstalten. I 1940'erne var han derpå repræsentant, inden han i 1950 blev forretningsfører for det netop da fra København til Aarhus overflyttede firma »Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør«, der efterhånden specialiserede sig i hæftemaskiner; efter nogle år blev han direktør for firmaet og bevarede denne stilling, til han trak sig tilbage som 79-årig 1. nov. 1966.


Få måneder senere døde han.

Foreningslivet og tillidsposter

I en ung alder fik Nielsen tillidsposter. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling 1909-18 og blev i 1918 æresmedlem af D.J.F.'s Århus-afdeling. I tiden 1918-22 var han medlem af bestyrelsen - til sidst som formand - for De samvirkende Afholdsselskaber i Århus. Fra 1922 var han medlem af Vor Frue sogns menighedsråd, hvor han blev formand for byggeudvalget til opførelse af en ny kirke. Da Skt. Markus sogn var udskilt i 1935, blev Nielsen formand for det nye sogns menighedsråd og bevarede dette hverv til 1937.

Politik

Nielsen havde også tidligt gjort sig gældende inden for Socialdemokratiet. Han var medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted i 1912. I Aarhus kom han ligeledes i den socialdemokratiske partiledelse, og 1925-33 sad han i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, fra 1930 som formand. I januar 1933 fik han sæde i byrådet som suppleant, da borgmester Jacob Jensen trådte ud på grund af alder. Der var kun knap tre måneder tilbage af byrådsperioden, og byrådet besluttede derfor ikke at foretage suppleringsvalg til udvalg m.m., således at Nielsen ikke fik tildelt udvalgsposter. Ved valget i marts 1933 opnåede Nielsne ikke genvalg.

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jens_Peter_Nielsen_(1887-1967)&oldid=35674"