3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Født i Egtved v. Kolding, søn af husmand. | Født i Egtved v. Kolding, søn af husmand. | ||
1. hustru: Anne Kirstine Mørch (1788-1833): | 1. hustru: [[Anne Kirstine Mørch]] (1788-1833): | ||
De fik datteren, Georgine Christine Nielsen - døde som 33-årig -, gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør Elmquist, og sønnen Harald Regnar, som også har en gravplads i | De fik datteren, Georgine Christine Nielsen - døde som 33-årig -, gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]], og sønnen [[Harald Regnar Nielsen]], som også har en gravplads i [[Rådhusparken]], ligesom moderen og faderen. Året efter moderen var død, måtte jørgen tage afsked med en datter og bringe: "det sørgelige Budskab, at det endvidere har behaget det alvise Forsyn ved Døden at bortkalde min elskte ældste Datter Nanna Nicoline, i hendes 14. Aar. Aarhuus, d. 9. Juli 1834 Nielsen." | ||
2. Jomfru Nikoline Øllegaard, | 2. Jomfru Nikoline Øllegaard, | ||
Linje 19: | Linje 19: | ||
Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende procurator for nødstedte godsejere. | Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende procurator for nødstedte godsejere. | ||
Han administrerede Gyllingnæs (for dets engelske ejere), Marselisborg og andre gårde syd for Aarhus. | Han administrerede Gyllingnæs (for dets engelske ejere), [[Marselisborg Gods]] og andre gårde syd for Aarhus. | ||
Politiassistent fra 1825, med ansvar for politi, vægtere og brandvæsen som borgmester Hans Alstrup | Politiassistent fra 1825, med ansvar for politi, vægtere og brandvæsen som borgmester | ||
[[Hans Alstrup Fleischer]]s betroede medarbejder som fuldmægtig. Fleischer døde 1847 og blev efterfulgt af [[Christian Ehlers Hertz]] i 1848. | |||
1844-46 havde Jørgen Nielsen plads i stænderforsamlingen i Viborg. | 1844-46 havde Jørgen Nielsen plads i stænderforsamlingen i Viborg. | ||
Linje 30: | Linje 31: | ||
'''Leder af byens opliti og brandvæsen''' | '''Leder af byens opliti og brandvæsen''' | ||
Politistyrken bestod af 3 mænd og 7 vægtere, 1 vægtervagtmester og 1 tårnvægter. Men Nielsen fik borgerepræsentationen til at ansætte en ekstra i 1849. Arresterne var i | Politistyrken bestod af 3 mænd og 7 vægtere, 1 vægtervagtmester og 1 tårnvægter. Men Nielsen fik borgerepræsentationen til at ansætte en ekstra i 1849. Arresterne var i | ||
[[Aarhus Rådhus (Store Torv)]] Politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i [[Guldsmedgade]] som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. | |||
Modernisering af politi kom først i gang fra 1867. Vægtererhvervet blev nedlagt og afløst af politiet i 1869. | Modernisering af politi kom først i gang fra 1867. Vægtererhvervet blev nedlagt og afløst af politiet i 1869. | ||
Linje 40: | Linje 42: | ||
Byjordens udløsning af fællesskabet : Det var på Nielsens initiativ at møder og planlægning om 2. udskiftning blev sat i gang, den blev fuldført i 1843. | Byjordens udløsning af fællesskabet : Det var på Nielsens initiativ at møder og planlægning om 2. udskiftning blev sat i gang, den blev fuldført i 1843. | ||
For en forbedret brolægning. | For en forbedret brolægning. | ||
For et forbedret | For et forbedret fattigvæsen. | ||
Spare-og Lånekassens oprettelse. | Spare-og Lånekassens oprettelse. | ||
Ledende i forhandlinger om bygning af gasværket - . Han havde ansvaret for byens tranlamper (i 1837 64 stk, der i 1852 var blevet til 80, indtil han i 1853 fik indført gasbelysning. | Ledende i forhandlinger om bygning af gasværket - . Han havde ansvaret for byens tranlamper (i 1837 64 stk, der i 1852 var blevet til 80, indtil han i 1853 fik indført gasbelysning. | ||
Linje 51: | Linje 53: | ||
Der var blevet samlet ind til en hædersgave for hans indsats under koleraepidemien, men den nåede han ikke at få. Man enedes så i stedet om at få rejst et monument over ham. Det blev udfærdiget i granit efter tegning af bygningsinspektør Thielemann og rejst på Søndre Kirkegård i 1855. | Der var blevet samlet ind til en hædersgave for hans indsats under koleraepidemien, men den nåede han ikke at få. Man enedes så i stedet om at få rejst et monument over ham. Det blev udfærdiget i granit efter tegning af bygningsinspektør Thielemann og rejst på [[Søndre Kirkegård]] i 1855. | ||
redigeringer