773
redigeringer
Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 20. jun. 2016, 14:01
, 20. juni 2016ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
===Ligesom om man var hjemme=== | ===Ligesom om man var hjemme=== | ||
Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”<sup>1</sup>, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]<sup>1</sup>. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”<sup>2</sup> | Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”<sup>1</sup>, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]<sup>1</sup>. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”<sup>2</sup>, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.<br> | ||
På trods af de borgerliges gentagne advarsler mod at skyde penge i foretagendet lykkedes det efterhånden, ikke mindst takket være Bjørnbaks gode overtalelsesevner, at rejse så mange midler, at idéen kunne realiseres. Især gårdmænd, men også en del husmænd, håndværkere og småhandlende, mange af dem unge, støttede op om projektet. Knap halvdelen af de 208,327 kr., som projektet kom til at koste, kom fra salg af aktier. Den anden halvdel blev tilvejebragt gennem lån i egnens sparekasser og banker. | På trods af de borgerliges gentagne advarsler mod at skyde penge i foretagendet lykkedes det efterhånden, ikke mindst takket være Bjørnbaks gode overtalelsesevner, at rejse så mange midler, at idéen kunne realiseres. Især gårdmænd, men også en del husmænd, håndværkere og småhandlende, mange af dem unge, støttede op om projektet. Knap halvdelen af de 208,327 kr., som projektet kom til at koste, kom fra salg af aktier. Den anden halvdel blev tilvejebragt gennem lån i egnens sparekasser og banker. | ||
===”Et vidtløftigt sammensurium”=== | ===”Et vidtløftigt sammensurium”=== | ||
Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>. | Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>. | ||
[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg|thumb|left|350px|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen i 2008. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet ]]Ud over forhuset, som rummede Østergades Hotel, og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br> | [[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg|thumb|left|350px|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen i 2008. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet ]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br> | ||
Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frichs]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br> | Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frichs]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br> | ||
Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br> | Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br> | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
[[Fil:20.bataljon i Den folkelige Forsamlingsbygning 1910.jpg|thumb|right|350px|Den folkelige Forsamlingsbygning har gennem tiden dannet ramme om mange forskellige arrangementer. Her er det 20. Batallion, der holder 50 års jubilæumsfest i 1910. Fotograf: Peder Hansen Hadrup. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:20.bataljon i Den folkelige Forsamlingsbygning 1910.jpg|thumb|right|350px|Den folkelige Forsamlingsbygning har gennem tiden dannet ramme om mange forskellige arrangementer. Her er det 20. Batallion, der holder 50 års jubilæumsfest i 1910. Fotograf: Peder Hansen Hadrup. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
===Livet i bygningen=== | ===Livet i bygningen=== | ||
I starten blev forsamlingsbygningen mest brugt til politiske forsamlinger. Men også til teaterforestillinger, som blev vist for et trofast publikum, først på en ambulant og senere på en fast scene i den store sal. Cirkus fandt i de tidlige år også vej til salen, som blev delvist omdannet til manege med jord på gulvet. De medvirkende | I starten blev forsamlingsbygningen mest brugt til politiske forsamlinger. Men også til teaterforestillinger, som blev vist for et trofast publikum, først på en ambulant og senere på en fast scene i den store sal. Cirkus fandt i de tidlige år også vej til salen, som blev delvist omdannet til manege med jord på gulvet. De medvirkende heste blev ført op og ned ad bagtrappen.<br> | ||
Ved starten af 1900-tallet var det varieté og baller, der dominerede livet i bygningen. Efter kritik af at forsamlingshuset var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål, blev der sat en stopper for den slags arrangementer, og sammen med sin hustru lykkedes det Chr. Jørgensen, der stod alene med værtsskabet fra 1903 til 1921 efter at have delt værtsskab med Jens Sørensen. F. i 5 år, at gøre forsamlingsbygningen kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Bygningen blev brugt til mange forskellige sammenkomster og af folk fra forskellige samfundslag.<br> | Ved starten af 1900-tallet var det varieté og baller, der dominerede livet i bygningen. Efter kritik af at forsamlingshuset var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål, blev der sat en stopper for den slags arrangementer, og sammen med sin hustru lykkedes det Chr. Jørgensen, der stod alene med værtsskabet fra 1903 til 1921 efter at have delt værtsskab med Jens Sørensen. F. i 5 år, at gøre forsamlingsbygningen kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Bygningen blev brugt til mange forskellige sammenkomster og af folk fra forskellige samfundslag.<br> | ||
Successen fortsatte under Søren Randa, som var vært indtil 1939. [var kendt fra Ørnereden, og som vendte tilbage hertil i 1939.] Forsamlingsbygningen blev fortsat brugt som mødested af mange forskellige foreninger. Derudover kunne man under Randa blandt andet opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br> | Successen fortsatte under Søren Randa, som var vært indtil 1939. [var kendt fra Ørnereden, og som vendte tilbage hertil i 1939.] Forsamlingsbygningen blev fortsat brugt som mødested af mange forskellige foreninger. Derudover kunne man under Randa blandt andet opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br> | ||