Banegårdspladsen: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Jkm (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Banegårdspladsen''' ligger mellem [[Banegårdsgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. | '''Banegårdspladsen''' ligger mellem [[Banegårdsgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. | ||
[[Fil:Plan for Banegårdspladsen . set mod park alle, 1922, ukendt fotograf, plan af A. Høeg-Hansen.jpg|300px|thumb|right|Høeg-Hansens plan for Banegårdspladsen. Set mod Park Alle. 1922]] | [[Fil:Plan for Banegårdspladsen . set mod park alle, 1922, ukendt fotograf, plan af A. Høeg-Hansen.jpg|300px|thumb|right|Høeg-Hansens plan for Banegårdspladsen. Set mod Park Alle. 1922]] | ||
Banegårdspladsen har gennem tiden | Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]]. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne. | ||
I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og | I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. [[Fil:Banegården ved indvielsen i 1929, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Indvielsen af Hovedbanegården i 1929]]Hovedbanegården stod færdig i 1929 og der var byggeriet af ejendommene omkkring begyndt. En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården. | ||
Høeg-Hansen og Jørgensens plan | Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck]] som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger. | ||
[[Fil:Banegårdspladsen, 1932, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Banegårdspladseni 1932]] | [[Fil:Banegårdspladsen, 1932, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Banegårdspladseni 1932]] | ||
=== Trafik === | === Trafik === | ||
Banegårdspladsen har længe været et knudepunkt i den aarhusianske trafik. Det var her man kom ind med togene fra forstæderne og andre byer | Banegårdspladsen har længe været et knudepunkt i den aarhusianske trafik. Det var her man kom ind med togene fra forstæderne og andre byer, og det var her, Aarhus' fire sporvognslinjer begyndte. Senere blev Banegårdspladsen og Park Allé også knudepunkt for bustrafikken. | ||
== Kilde == | == Kilde == | ||
Versionen fra 24. nov. 2014, 15:05
Banegårdspladsen ligger mellem Banegårdsgade og Ny Banegårdsgade.
Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny hovedbanegård. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne.
I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med Park Allé og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør Oscar Jørgensen og arkitekt Axel Høeg-Hansen en arkitektkonkurrence udskrevet af Aarhus Byråd om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud.
Hovedbanegården stod færdig i 1929 og der var byggeriet af ejendommene omkkring begyndt. En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården.
Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor Demokraten i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev Carl Vilhelm Puck som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger.
Trafik
Banegårdspladsen har længe været et knudepunkt i den aarhusianske trafik. Det var her man kom ind med togene fra forstæderne og andre byer, og det var her, Aarhus' fire sporvognslinjer begyndte. Senere blev Banegårdspladsen og Park Allé også knudepunkt for bustrafikken.
Kilde
- Preben Rasmussens samling
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008
- Om Banegårdspladsen i Aarhus Kommuneatlas
