Lisbjerggård: Forskelle mellem versioner

Nuværende version fra 13. apr. 2023, 12:10

Indlæser kort...

Lisbjerggård (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i Lisbjerg ved den daværende Søftenvej, og før udflytningen i 1803 lå gården inde i Lisbjerg by.

Lisbjerggaard set fra sydøst. 1950. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Den første Lisbjerggård var en fæstegård under hovedgården Marselisborg, og bygningerne opførtes ved hoveriarbejde fra de omliggende sogne. I 1651 boede adelsdamen Marie Below på den første Lisbjerggaard, der lå i Lisbjerg by.

Hovedbygningen var fra 1882 og var grundmuret med skifertag. I 1904 forårsagede et kraftigt tordenvejr med lynnedslag at avlsbygningerne nedbrændte og måtte genopføres grundmuret med paptag.

Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. Peder Nielsen Sommer købte gården 1. nov. 1903. Jens Møller Sommer, der var søn af Peder Nielsen Sommer og Johanne Sommer, overtog gården i 1936.

Ved en ekspropriations- og forligsforretning 3. dec. 1942 opnåedes enighed om beløbsstørrelsen for erstatning for afgivelse af arealer fra Lisbjerggårdens marker til udvidelse og regulering af Søftenvejen. Beløbet fastsattes til 1716 kr, og senere ved en ny ekspropriationsaftale i april 1945 fik gårdejer Jens Møller Sommer yderligere 4000 kr. i erstatning for ekspropriation til Søftenvejens udvidelse. Det var sognerådet i Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune der 9. april 1945 besluttede at ekspropriere visse arealer af strækningen fra Lisbjerggården til kommuneskellet.

Gårdejer Jens Møller Sommer solgte i 1964 Lisbjerggaard med sit 34 ha store areal (6.180 m2) til Aarhus Kommune for 595.000 kr. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt matr. 11, som Lisbjerggårds matrikel grænsede op til. Kommunen overtog gårdens gode solide bygninger herunder et rummeligt og moderniseret stuehus den 1. marts 1964.

I 1969 forespurgte Århus Skytteforening om muligheden for at anlægge en skydebane på markerne ved matr. 21a ved Lisbjerggard. Stadsingeniørens Kontor kunne ikke anbefale nyopførelsen af et skydebaneanlæg, da det ville komme i modstrid med en tinglyst fredningsplan, hvor også den kommende østjyske motorvej ville krydse dette sted. Magistratens 2. afdeling v. Olaf P. Christensen afviste derfor anmodningen. I stedet henvistes til skydemulighederne ved banen på Vestereng.

Området, hvorpå Lisbjerggård lå, blev senere udlagt til en del af Djurslandsmotorvejen, og der er derfor ingen spor tilbage fra de gamle gårdbygninger, der blev endeligt nedrevet i 1992.

Lisbjerggård på Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=157802

Litteratur og kilder

J.C.B La Cour. Danske Gårde. II Samling. Dansk Landøkonomisk Forlag. København. 2. Hefte.
Stadsingeniørens sagsarkiv. 12-09-1969. J. nr. 3336.
Ekspropriations- og forligsforretning. 14-02-1948. (inkl. påhæftet tingbogsattest fra 19-11-1936).
Hasle-Skejby-Lisbjerg-Kommune. Brev om ekspropriation. 18-04-1945.
Aarhus Stiftstidende. Tordenvejret i aftes. 06-08-1904.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
 [[Fil:Lisbjerggaard 1950 DA00441 035a.jpg|350px|thumb|right|Lisbjerggaard set fra sydøst. 1950. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
-'''Lisbjerggård''' (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i [[Lisbjerg]] ved den daværende [[Søftenvej]].
+'''Lisbjerggård''' (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i [[Lisbjerg]] ved den daværende [[Søftenvej]], og før udflytningen i 1803 lå gården inde i Lisbjerg by.
-Indtil udflytningen i 1803 lå gården inde i Lisbjerg by. Gården var da en fæstegård under hovedgården [[Marselisborg]], og bygningerne opførtes ved hoveriarbejde fra de omliggende sogne. Hovedbygningen var fra 1882 og var grundmuret med skifertag. Avlsbygningerne opførtes grundmuret med paptag efter en ildebrand i 1904.
+Den første Lisbjerggård var en fæstegård under hovedgården [[Marselisborg]], og bygningerne opførtes ved hoveriarbejde fra de omliggende sogne. I 1651 boede adelsdamen [[Marie Below (1586-1651)|Marie Below]] på den første Lisbjerggaard, der lå i Lisbjerg by.
-Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. [[Peder Nielsen Sommer]] købte gården 1. nov. 1903. Søn af Peder Nielsen sommer og Johanne Sommer, Jens Møller Sommer, overtog gården i 1936.
+Hovedbygningen var fra 1882 og var grundmuret med skifertag. I 1904 forårsagede et kraftigt tordenvejr med lynnedslag at avlsbygningerne nedbrændte og måtte genopføres grundmuret med paptag.
+Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. [[Peder Nielsen Sommer]] købte gården 1. nov. 1903. Jens Møller Sommer, der var søn af Peder Nielsen Sommer og Johanne Sommer, overtog gården i 1936.
 Ved en ekspropriations- og forligsforretning 3. dec. 1942 opnåedes enighed om beløbsstørrelsen for erstatning for afgivelse af arealer fra Lisbjerggårdens marker til udvidelse og regulering af Søftenvejen. Beløbet fastsattes til 1716 kr, og senere ved en ny ekspropriationsaftale i april 1945 fik gårdejer Jens Møller Sommer yderligere 4000 kr. i erstatning for ekspropriation til Søftenvejens udvidelse. Det var sognerådet i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] der 9. april 1945 besluttede at ekspropriere visse arealer af strækningen fra Lisbjerggården til kommuneskellet.
-Gårdejer Jens Møller Sommer solgte i 1964 Lisbjerggaard med sit 34 ha store areal (6.180 m2) til Aarhus Kommune for 595.000 kr. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt matr. 11, som Lisbjerggårds matrikel grænsede op til. Kommunen overtog gårdens gode solide bygninger herunder et rummeligt og moderniseret stuehus den 1. marts 1964.
+Gårdejer Jens Møller Sommer solgte i 1964 Lisbjerggaard med sit 34 ha store areal (6.180 m2) til [[Aarhus Kommune]] for 595.000 kr. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt matr. 11, som Lisbjerggårds matrikel grænsede op til. Kommunen overtog gårdens gode solide bygninger herunder et rummeligt og moderniseret stuehus den 1. marts 1964.
 I 1969 forespurgte [[Århus Skytteforening]] om muligheden for at anlægge en skydebane på markerne ved matr. 21a ved Lisbjerggard. Stadsingeniørens Kontor kunne ikke anbefale nyopførelsen af et skydebaneanlæg, da det ville komme i modstrid med en tinglyst fredningsplan, hvor også den kommende østjyske motorvej ville krydse dette sted. Magistratens 2. afdeling v. [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] afviste derfor anmodningen. I stedet henvistes til skydemulighederne ved banen på [[Vestereng]].
-Området, hvorpå Lisbjerggård lå, blev senere udlagt til en del af [[Djurslandsmotorvejen]], og der er derfor ingen spor tilbage fra de gamle gårdbygninger.
+Området, hvorpå Lisbjerggård lå, blev senere udlagt til en del af [[Djurslandsmotorvejen]], og der er derfor ingen spor tilbage fra de gamle gårdbygninger, der blev endeligt nedrevet i 1992.
+== Lisbjerggård på Aarhusarkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=157802}}
 == Litteratur og kilder ==
 * J.C.B La Cour. Danske Gårde. II Samling. Dansk Landøkonomisk Forlag. København. 2. Hefte.
 * Stadsingeniørens sagsarkiv. 12-09-1969. J. nr. 3336.
+* Ekspropriations- og forligsforretning. 14-02-1948. (inkl. påhæftet tingbogsattest fra 19-11-1936).
+* Hasle-Skejby-Lisbjerg-Kommune. Brev om ekspropriation. 18-04-1945.
+* Aarhus Stiftstidende. Tordenvejret i aftes. 06-08-1904.
 [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]