Carl Steinbrenner: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Phillip Stadsarkivet flyttede siden Constantin Steinbrenner til Carl Steinbrenner)
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Tømrermester, udlært i København og bosat i Aarhus.
'''Carl Steinbrenner''' var tømrermester, udlært i København og bosat i Aarhus. Indlæste borgerskab i 1858 efter at have været tilflyttet fra Holsten. Var bygmester ved [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] i Aarhus. Ejede et teglværk i [[Ny Munkegade]]. Rejste tilbage til Tyskland, hvor han blev jernbane arkitekt. Han døde i Altona ved Hamborg.


Ifølge en notits fra Sejrs Sedler, [[Aarhus Stiftstidende]] fra 1858-04-27 aflagde Steinbrenner svendeprøve som Tømrermester i København og etablerede sig siden i Aarhus.
I april 1858 annoncerede Steinbrenner at han havde aflagt "Mesterprøve" i København, og at han efter dette ville etablere sig i Aarhus som tømrermester. Steinbrenner bosatte sig i Aarhus hos Sadelmager Haagensen på [[Store Torv]].
Den 23. April 1858 bosatte Steinbrenner sig i Aarhus hos Sadelmager Haagensen på [[Store Torv]].


== Kilder ==
Havde bopæl i Søndergade nr. 1060, første sal (ved murermester Preis' sted) fra onsdag den 7. november 1860.


* Sejrs Sedler: http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000092706
Blev gift i Aarhus Domkirke 12. december 1860 med Detlefvine Steinbrenner (f. Hansen).
 
=== Bygningsoversigt ===
Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.
 
{| role="presentation" class="wikitable sortable mw-collapsible"
|+ class="nowrap" | Bygningsoversigt
|-
! År !! Adresse !! Navn || Noter
|-
| 1857 || [[Fredensgade 36]] || Willemoesgaard / Bispegården || Tegnet af arkitekt G.L. Martens, Kiel (Wilhelmsborg avlsbygninger).
|-
|
|-
| 1860 ||  || Vestre Kommuneskole i Horsens ||
|-
|
|-
| 1861 ||  || || Den ottekantede lokomotiv-remise mellem [[Aarhus Oliefabrik|Oliefabrikken]] og [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]].
|-
|
|-
| 1862 || [[Paradisgade 4-6]]  || [[Paradisgades Skole]] ||
|-
|
|-
| 1865 || [[Skovvejen 11]]  || Studestalden || Stald for [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Rådmand Liisberg]] (til 145 stude). Eksisterer stadig, omend ganske ombygget.
|-
|
|-
| 1871 || || Hammershøjs gård || Immervad (Magasin)
|-
|
|-
| 1875 || Paradisgade 45  || || Ombygning. Hjørnet af Ny Munkegade. Det senere Aleenberg, egen villa.
|-
|
|-
| 1880 || [[Thunøgade 8]]  || || Ejendom.
|-
|
|-
| 1884 || [[Dalgas Avenue 44]]  || [[Villa Aldersro]] || Måske Holsøe som arkitekt.
|}
 
== Carl Steinbrenner på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110907 Se arkivalier omhandlende Carl Steinbrenner i AarhusArkivet]}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Behag at mærke. 06-05-1858.
* Aarhus Stiftstidende. 21-08-1865.
* Aarhus Stiftstidende. 07-11-1860.
* Thyge Klemann. Arkitekter i Aarhus. 272. Carl Steinbrenner. 1980.


[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Nuværende version fra 17. sep. 2024, 10:14

Carl Steinbrenner var tømrermester, udlært i København og bosat i Aarhus. Indlæste borgerskab i 1858 efter at have været tilflyttet fra Holsten. Var bygmester ved Teknisk Skole i Aarhus. Ejede et teglværk i Ny Munkegade. Rejste tilbage til Tyskland, hvor han blev jernbane arkitekt. Han døde i Altona ved Hamborg.

I april 1858 annoncerede Steinbrenner at han havde aflagt "Mesterprøve" i København, og at han efter dette ville etablere sig i Aarhus som tømrermester. Steinbrenner bosatte sig i Aarhus hos Sadelmager Haagensen på Store Torv.

Havde bopæl i Søndergade nr. 1060, første sal (ved murermester Preis' sted) fra onsdag den 7. november 1860.

Blev gift i Aarhus Domkirke 12. december 1860 med Detlefvine Steinbrenner (f. Hansen).

Bygningsoversigt

Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.

Carl Steinbrenner på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Carl Steinbrenner i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Aarhus Stiftstidende. Behag at mærke. 06-05-1858.
  • Aarhus Stiftstidende. 21-08-1865.
  • Aarhus Stiftstidende. 07-11-1860.
  • Thyge Klemann. Arkitekter i Aarhus. 272. Carl Steinbrenner. 1980.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Steinbrenner&oldid=94633"