Gellerupbadet: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det indvies i 1971 er det provinsens største svømmehal. Dets fire bassiner med et areal på 2230 kvadratmeter over...') |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.159509, 10.135795~[[Gellerupbadet]]; | |||
|width=350 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.159509, 10.135795 | |||
|align=right | |||
}}</div>'''Gellerupbadet''' er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det blev indviet i 1971 var det provinsens største svømmehal. De fire bassiner med et areal på 2230 m<sup>2</sup> var overdækket med en glasbelagt stålkonstruktion efter drivhusprincippet. Badets tre afsnit med en børneafdeling og to dybe bassiner betjente områdets 10.000 beboere, og det har kapacitet til 880 børn og voksne. Arkitekten Knud Blach Petersen leverede tegningerne. | |||
Badet | Badet viste sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 havde det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 førte til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til Aarhus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det blev afvist af kommunen, der dog i 1976 indvilgede i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed blev de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsatte med at true badets eksistens. I 1983 trådte kommunen derfor til igen, og der blev udarbejdet en ordning, der blandt andet involverede en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplevede badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventedes at koste ca. ti millioner kr. Det blev derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne førte imidlertid til massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der så badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der blev derfor indsamlet underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 blev det derfor besluttet, at Aarhus Kommune skulle overtage ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor blev sikret. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygtede badets venner igen en lukning, men badet endte dog med at gå fri af sparerunden. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | |||
*Boligen nr. 1 1972. | *Boligen nr. 1 1972. | ||
*Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006. | *Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006. | ||
*Århus Stiftstidende 19.7.2001. 7.10.2003. | *Århus Stiftstidende 19.7.2001. 7.10.2003. | ||
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]] | |||
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]] | |||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 19. aug. 2025, 10:21
Gellerupbadet er beliggende på Dortesvej 43 i Brabrand. Da det blev indviet i 1971 var det provinsens største svømmehal. De fire bassiner med et areal på 2230 m2 var overdækket med en glasbelagt stålkonstruktion efter drivhusprincippet. Badets tre afsnit med en børneafdeling og to dybe bassiner betjente områdets 10.000 beboere, og det har kapacitet til 880 børn og voksne. Arkitekten Knud Blach Petersen leverede tegningerne.
Badet viste sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 havde det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 førte til en henvendelse fra Brabrand Boligforening, badets ejer, til Aarhus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det blev afvist af kommunen, der dog i 1976 indvilgede i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed blev de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsatte med at true badets eksistens. I 1983 trådte kommunen derfor til igen, og der blev udarbejdet en ordning, der blandt andet involverede en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplevede badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventedes at koste ca. ti millioner kr. Det blev derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne førte imidlertid til massiv kritik fra beboerne i Gellerup, der så badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der blev derfor indsamlet underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 blev det derfor besluttet, at Aarhus Kommune skulle overtage ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor blev sikret. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygtede badets venner igen en lukning, men badet endte dog med at gå fri af sparerunden.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Boligen nr. 1 1972.
- Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006.
- Århus Stiftstidende 19.7.2001. 7.10.2003.
