Lemming: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (29 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.12110586142852, 10.099148478428972~[[Lemming]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|center=56.12110586142852, 10.099148478428972 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
== Historie == | '''Lemming''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Kolt Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], men blev derefter en del af Aarhus kommune. | ||
=== Historie === | |||
[[Fil:DSC 8093--Lemming.jpg|300px|thumb|right|Lemminggård, Fuglekærvej i Lemming. Gården er fra omkring 1870. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
==== Børnehjem ==== | |||
Ormslev Børnehjem blev flyttet til Lemming fra Ormslev i 1886. Børnehjemmet optog fattige, forældreløse børn fra hele Jylland. I 1970'erne var der et kollektiv på stedet. | |||
==== Bebyggelsen ==== | |||
[[Nordskovvej]]/[[Lemmingvej]] har dybe rødder i bymønsteret. I 1688 lå her seks gårde med i alt 240 tønder dyrket jord til. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens nu 10 gårde og ca. halvt så mange "huse". Hele bebyggelsen var med undtagelse af [[Lemminggård]], der lå som i dag, samt et enkelt husmandssted umiddelbart vest for Lemminggård, samlet i en lang lidt uregelmæssig række fra [[Enghavegård]] i vest til [[Østergård]] i øst, brudt på midten af den nordsydgående del af bygaden. Enghavegård og Østergård er de eneste af gårdene, der er tilbage af rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme gælder "husene", af hvilke dog den gamle bygning til matr. nr. 14 ([[Fuglekærvej]] 4) er bevaret. Praktisk taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig på de forladte tomter, men den har ikke været tilstrækkelig til at udfylde de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede meter. Det er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur. | |||
Modsat udflytningen har parcellering spillet ringe rolle. Ingen gård er forsvundet derved. En ny fase i udviklingen er indledt i efterkrigstiden, hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse af Lemminggårds jorder er et varsko om, hvad der kan komme. En anden faktor, der har påvirket udviklingen i Lemming, er anlægget af motorvejen Viby-Skanderborg, der åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer adskillige gamle skel. Følgen har været ret betydelige ændringer i ejendomsstrukturen med koncentration af jorden på større bedrifter. Nedlæggelsen af Enghavegård har baggrund i disse forhold. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 9: | Linje 27: | ||
==== Klassificering: ==== | ==== Klassificering: ==== | ||
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]]. | Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]]. | ||
[[Fil:Lemming 552 a.jpg|300px|thumb|right|Fuglekærvej 4 set fra syd fra Fuglekærvej. Gammelt husmandssted. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]] | |||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for | Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for Århus-tunneldalen. Placeringen giver fin udsigt mod nordøst over dalen og til dennes nordskråning. Set udefra er landsbyen gennemgående skjult bag træer. | ||
Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som fremtrædende, hvor mange store og velplejede træer påvirker miljøet positivt. En mindre dam er beliggende perifert i forhold til bebyggelsen og har ikke nogen væsentlig indflydelse på miljøet. | |||
==== Bygning og erhverv: ==== | ==== Bygning og erhverv: ==== | ||
De fleste af ejendommene er | De fleste af ejendommene er tydeligt lokaliseret efter hovedfærdselsåren, Nordskovvej/Lemmingvej, der i to store knæk løber gennem landsbyen. Den danner grænse mod vest og syd for en stor åben central plads. Denne har karakter af forte, men har aldrig virket som sådan. Den er opstået ved udflytning i sidste halvdel af 1800-tallet. Det samme gælder det åbne område mellem husene ved vestsiden af Lemmingvej og Enghavegård. Gårdene (inklusive Enghavegård, hvoraf kun stuehuset er tilbage) danner en krans, inden for hvilken byens få huse, med en enkelt undtagelse, er placeret. | ||
De værdifuldeste bygninger findes i gårdanlæggene, af hvilke skal fremhæves de to usædvanligt harmoniske komplekser Lemminggård, Fuglekærvej 1, og Østergård, Lemmingvej 107, med stuehuse fra omkring 1870 og udbygninger fra henholdsvis ca. 1920 og 1895. Disse to anlægs eventuelle forsvinden ville være et overordentligt tab for Lemmings bybillede. Begge er i dag adskilt fra de tidligere jorder. I alt er der registreret 13 bevaringsværdige bygninger. | |||
[[Fil:Lemming 552 b.jpg|300px|thumb|right|Beboelseshus fra omkring 1850-75, Lemmingvej 110, Lemming. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]] | |||
5 af ejendommene var i 1974 landbrug. I en af dem var der samtidigt tømrervirksomhed. Af resten var et centralanlæg for Jydsk Telefon, 8 ren beboelse og en blandet beboelse og erhvervsvirksomhed (vognmandsforretning). Siden 1974 er tømrervirksomheden forsvundet, en af gårdene er nedlagt, og på en anden er bygninger og jord blevet adskilt. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
De trafikale forhold i landsbyen er præget af de gennemgående biveje. Lemmingvej og Nordskovvej og i mindre grad af Fuglekærvej. Det interne vejnets form er stjerneformet. | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 24: | Linje 55: | ||
| Indbyggertal || 40 | | Indbyggertal || 40 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 40 bygninger fordelt på 15 ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || |- | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 13 | ||
| Særkende for landsbyen || | |- | ||
| Særkende for landsbyen || Lemming indtager en middelplads på miljørangstigen. Bygningsmassen har visse kvaliteter, og træbevoksningen må karakteriseres som fremtrædende, men andre faktorer som terræn, form og struktur løfter ikke byen op over det jævne. Strukturelt er den interessant ved de store ændringer, den har undergået, samtidigt med at den bevarede sit præg som landejendomsby. | |||
|} | |} | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
== Lemming på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107666 Lemming]}} | |||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | * Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
* http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm | |||
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | |||
* https://digdag.dk/ | |||
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928. | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | |||
Nuværende version fra 24. okt. 2023, 12:14
Lemming er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Kolt Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Ormslev-Kolt Sognekommune, men blev derefter en del af Aarhus kommune.
Historie
Børnehjem
Ormslev Børnehjem blev flyttet til Lemming fra Ormslev i 1886. Børnehjemmet optog fattige, forældreløse børn fra hele Jylland. I 1970'erne var der et kollektiv på stedet.
Bebyggelsen
Nordskovvej/Lemmingvej har dybe rødder i bymønsteret. I 1688 lå her seks gårde med i alt 240 tønder dyrket jord til. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens nu 10 gårde og ca. halvt så mange "huse". Hele bebyggelsen var med undtagelse af Lemminggård, der lå som i dag, samt et enkelt husmandssted umiddelbart vest for Lemminggård, samlet i en lang lidt uregelmæssig række fra Enghavegård i vest til Østergård i øst, brudt på midten af den nordsydgående del af bygaden. Enghavegård og Østergård er de eneste af gårdene, der er tilbage af rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme gælder "husene", af hvilke dog den gamle bygning til matr. nr. 14 (Fuglekærvej 4) er bevaret. Praktisk taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig på de forladte tomter, men den har ikke været tilstrækkelig til at udfylde de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede meter. Det er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur.
Modsat udflytningen har parcellering spillet ringe rolle. Ingen gård er forsvundet derved. En ny fase i udviklingen er indledt i efterkrigstiden, hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse af Lemminggårds jorder er et varsko om, hvad der kan komme. En anden faktor, der har påvirket udviklingen i Lemming, er anlægget af motorvejen Viby-Skanderborg, der åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer adskillige gamle skel. Følgen har været ret betydelige ændringer i ejendomsstrukturen med koncentration af jorden på større bedrifter. Nedlæggelsen af Enghavegård har baggrund i disse forhold.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for Århus-tunneldalen. Placeringen giver fin udsigt mod nordøst over dalen og til dennes nordskråning. Set udefra er landsbyen gennemgående skjult bag træer.
Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som fremtrædende, hvor mange store og velplejede træer påvirker miljøet positivt. En mindre dam er beliggende perifert i forhold til bebyggelsen og har ikke nogen væsentlig indflydelse på miljøet.
Bygning og erhverv:
De fleste af ejendommene er tydeligt lokaliseret efter hovedfærdselsåren, Nordskovvej/Lemmingvej, der i to store knæk løber gennem landsbyen. Den danner grænse mod vest og syd for en stor åben central plads. Denne har karakter af forte, men har aldrig virket som sådan. Den er opstået ved udflytning i sidste halvdel af 1800-tallet. Det samme gælder det åbne område mellem husene ved vestsiden af Lemmingvej og Enghavegård. Gårdene (inklusive Enghavegård, hvoraf kun stuehuset er tilbage) danner en krans, inden for hvilken byens få huse, med en enkelt undtagelse, er placeret.
De værdifuldeste bygninger findes i gårdanlæggene, af hvilke skal fremhæves de to usædvanligt harmoniske komplekser Lemminggård, Fuglekærvej 1, og Østergård, Lemmingvej 107, med stuehuse fra omkring 1870 og udbygninger fra henholdsvis ca. 1920 og 1895. Disse to anlægs eventuelle forsvinden ville være et overordentligt tab for Lemmings bybillede. Begge er i dag adskilt fra de tidligere jorder. I alt er der registreret 13 bevaringsværdige bygninger.
5 af ejendommene var i 1974 landbrug. I en af dem var der samtidigt tømrervirksomhed. Af resten var et centralanlæg for Jydsk Telefon, 8 ren beboelse og en blandet beboelse og erhvervsvirksomhed (vognmandsforretning). Siden 1974 er tømrervirksomheden forsvundet, en af gårdene er nedlagt, og på en anden er bygninger og jord blevet adskilt.
Vejnet:
De trafikale forhold i landsbyen er præget af de gennemgående biveje. Lemmingvej og Nordskovvej og i mindre grad af Fuglekærvej. Det interne vejnets form er stjerneformet.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 40 |
| Antal bygninger | 40 bygninger fordelt på 15 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 13 |
| Særkende for landsbyen | Lemming indtager en middelplads på miljørangstigen. Bygningsmassen har visse kvaliteter, og træbevoksningen må karakteriseres som fremtrædende, men andre faktorer som terræn, form og struktur løfter ikke byen op over det jævne. Strukturelt er den interessant ved de store ændringer, den har undergået, samtidigt med at den bevarede sit præg som landejendomsby. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Lemming på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- https://digdag.dk/
- De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
