Grøttrup: Forskelle mellem versioner

No edit summary
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Landsby i [[Aarhus Kommune]].
<div class="tright">{{#display_map:
56.26314384742744, 10.248615142144644~[[Grøttrup]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.26314384742744, 10.248615142144644
|align=right
}}</div>
 
'''Grøttrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Todbjerg Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Grøttrup hørte i perioden 1842-1970 til [[Todbjerg-Mejlby Kommune|Todbjerg-Mejlby Sognekommune]], hvorefter den kom ind under Aarhus Kommune.  


== Historie ==
== Historie ==
Linje 16: Linje 25:


Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er fremtrædenden, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart syd-vest for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.
Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er fremtrædenden, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart syd-vest for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.
[[Fil:DSC 8429--Goettrup.jpg|350px|thumb|right|Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]


==== Bygninger og erhverv: ====
==== Bygninger og erhverv: ====
4 gårde, 6 beboelseshuse og 2 komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.
4 gårde, 6 beboelseshuse og 2 komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.
Byen er en landejendomsby (4 fungerende landbrugsejendomme), hvad der dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.
Byen er en landejendomsby (4 fungerende landbrugsejendomme), hvad den dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.


==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er præget, men ikke domineret, af den gennemgående bivej, Mejlbyvej (fra omkring 1940). Gammelvej udgør den svagt trafikrede lokale vejforbindelse. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.
De trafikale forhold er præget, men ikke domineret, af den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]] (fra omkring 1940). [[Gammelvej]] udgør den svagt trafikerede lokale vejforbindelse. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.




Linje 35: Linje 46:
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || Eksempel
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || Eksempel
|-
|-
| Særkende for landsbyen || Gøttrups fysiske miljø er jævnt. Byen ligger i et reliefsmukt landskab, som der er fri udsigt til, søområdet er et bemærkelsesværdigt positivt element, men bebyggelsen er for spredt til at give det potentielle landsbyindtryk, og bygningsbestanden er uinteressant.
| Særkende for landsbyen || Gøttrups fysiske miljø er jævnt. Byen ligger i et reliefsmukt landskab, som der er fri udsigt til. Søområdet er et bemærkelsesværdigt positivt element, men bebyggelsen er for spredt til at give det potentielle landsbyindtryk, og bygningsbestanden er uinteressant.
|}
|}


Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
== Grøttrup på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107592 Grøttrup]}}


== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder: ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
 
http://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/
 
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 
https://digdag.dk/
 
[[Kategori: Byer & bydele]]
 
[[Kategori: Søer]]
 
[[Kategori: Gader & veje]]

Nuværende version fra 28. okt. 2021, 12:21

Indlæser kort...

Grøttrup er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Todbjerg Sogn, Aarhus Nordre Provsti og Aarhus Stift. Grøttrup hørte i perioden 1842-1970 til Todbjerg-Mejlby Sognekommune, hvorefter den kom ind under Aarhus Kommune.

Historie

Gammelvej er formentlig den oprindelige landsbygade, langs hvilken før udskiftningen byens 3 andre gårde lå. Kun én af dem er tilbage på den gamle plads, de to andre må være udflyttet meget tidligt, måske i forbindelse med udskiftningen; til gengæld er der opført en del beboelseshuse langs vejen, og mod nord-øst er der udlagt to mindre landejendomme.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Terrænet er det småkuperede østjyske israndslinielandskab, her med talrige lavninger, hvoraf mange er vandfyldte eller optaget af moser, der i vid udstrækning har tjent til tørvegravning. Gøttrup ligger i en sådan lavning, hvis laveste parti sydvest for byen har været mose, men nu er omdannet til småsøer.

Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er fremtrædenden, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart syd-vest for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.

 
Foto af Ib Nicolajsen, 2018.

Bygninger og erhverv:

4 gårde, 6 beboelseshuse og 2 komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. Byen er en landejendomsby (4 fungerende landbrugsejendomme), hvad den dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget, men ikke domineret, af den gennemgående bivej, Mejlbyvej (fra omkring 1940). Gammelvej udgør den svagt trafikerede lokale vejforbindelse. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.


År 1974
Indbyggertal 32
Antal bygninger 28 bygninger fordelt på 12 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige Eksempel
Særkende for landsbyen Gøttrups fysiske miljø er jævnt. Byen ligger i et reliefsmukt landskab, som der er fri udsigt til. Søområdet er et bemærkelsesværdigt positivt element, men bebyggelsen er for spredt til at give det potentielle landsbyindtryk, og bygningsbestanden er uinteressant.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Grøttrup på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Grøttrup

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

http://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

https://digdag.dk/