Christian Frederik Güldencrone (1741-1788): Forskelle mellem versioner

No edit summary
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
56.06692950876562, 10.188978142371864~[[Vilhelmsborg]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.06692950876562, 10.188978142371864
|align=right
}}</div>
[[Fil:Christian Frederik Gyldenkrone fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Christian Frederik Gyldenkrone fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]
[[Fil:Gyldenkrone, maleri L. Lønberg.jpg|thumb|right|350px|Christian Frederik Gyldencrone til [[Vilhelmsborg]], stiftamtmand 1780-84 med familie efter maleri af L. Lønberg på Vilhelmsborg]]
[[Fil:Gyldenkrone, maleri L. Lønberg.jpg|thumb|right|350px|Christian Frederik Gyldencrone til [[Vilhelmsborg]], stiftamtmand 1780-84 med familie efter maleri af L. Lønberg på Vilhelmsborg]]


Lensbaron '''Christian Frederik Gyldencrone'''
'''Christian Frederik Gyldenkrone''' (født den 3. juli 1741 i Rethwisch, Schleswig-Holstein, Tyskland, død den 10. november 1788 på [[Moesgård]]) var lensbaron og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1780-1784.


Født 3. juli 1741 i Rethwisch, Schleswig-Holstein, Tyskland - død 10. november 1788 på [[Moesgård]], [[Mårslet]] Ning Herred, Aarhus
Han var søn af lensbaron [[Mathias Gyldenkrone (1703-1753)]] til [[Vilhelmsborg]] og hustru Friderica Hedvig Albertine baronesse von Goertz (1704-1779).


Gift med Marie Salome von Gambs (1745-1822). Sammen fik de bl.a. sønnen [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]].


===Familie===
Christian Frederik Güldencrone arvede sit baroni og flere godser i Danmark og Holsten efter sin far, da denne døde i 1753. Af samme grund er hans navn knyttet til [[Moesgaard]], da det er ham, der i årene 1780-1784 lod den nuværende hovedbygning opføre
* Søn af lensbaron [[Mathias Gyldenkrone]] - født 2 marts 1703 på [[Vilhelmsborg]], Mårslet (Ning H., Aarhus) - død 13 oktober 1753  og hustru Friderica Hedvig Albertine baronesse von Goertz - født 11 september 1704 - død 23 december 1779 i Hamburg, Schleswig-Holstein, Tyskland.


* Far til lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
I 1759 blev han kammerjunker, og i 1765 indtrådte han i det tyske kancelli. Han blev herefter kammerherre i 1766, ridder af Dannebrog i 1774, gehejmeråd i 1779 og gesandt i St. Petersborg i 1780.


* Gift med Marie Salome von Gambs - født 1745 i Strassburg, Alsace, France - død 7 marts 1822 i Aarhus.  
I august 1770 blev han blev stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] og amtmand over [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt]], men blev afskediget fra posten i 1784. Herefter blev han gesandt ved kejserhoffet i Wien, hvor han døde i 1788.


===Karriere===
Han skulle have været en dygtig diplomat, men dårlig godsherre, og da han døde, var hans bo fallit. Det var formodentlig en følge af, at han som ung havde han opholdt sig ved hoffet i Versailles og der havde fået smag for et forfinet og kostbart liv. Han forstod tilmed ikke at få sine indtægter til at holde trit med udgifterne.
Afskrift af Kannegaards hjemmeside <br>med ophavsret © Copyright All rights reserved by Kannegaard
Stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] og Amtmand over [[Havreballegård]] og Stjernholm Amter, Gehejmeraad.
Han gjorde gennem hofgunst en hurtig karriere, blev i Struenseetiden gesandt i Stockholm, derpå stiftamtmand i Aarhus (1781 - 84) og tilsidst i fire år gesandt ved kejserhoffet i Wien. Som ung havde han opholdt sig ved hoffet i Versailles og havde der fået smag for et forfinet og kostbart liv; da han tilmed ikke forstod at få sine indtægter til at holde trit med udgifterne, måtte det ende med forskrækkelse. Ved hans død var hans bo insolvent og både baroniet og de to gårde stærkt behæftede. Gesandtens navn er knyttet til Moesgaard, da det er ham, der i årene 1780-84 har ladet den nuværende hovedbygning opføre


===Henvisninger===
===Se også===
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1114&tree=ks Skeel & Kannegaard Genealogy]
*[[Aarhus Stift]]


==Litteratur og kilder==
*Kannegaards hjemmeside
*Skeel & Kannegaard Genealogy, http://skeel.info/getperson.php?personID=I1114&tree=ks
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf


[[Kategori: Adel & godsejere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

Nuværende version fra 1. nov. 2024, 13:46

Indlæser kort...

Christian Frederik Gyldenkrone (født den 3. juli 1741 i Rethwisch, Schleswig-Holstein, Tyskland, død den 10. november 1788 på Moesgård) var lensbaron og stiftamtmand over Aarhus Stift i 1780-1784.

Portræt af Christian Frederik Gyldenkrone fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf
Christian Frederik Gyldencrone til Vilhelmsborg, stiftamtmand 1780-84 med familie efter maleri af L. Lønberg på Vilhelmsborg

Han var søn af lensbaron Mathias Gyldenkrone (1703-1753) til Vilhelmsborg og hustru Friderica Hedvig Albertine baronesse von Goertz (1704-1779).

Gift med Marie Salome von Gambs (1745-1822). Sammen fik de bl.a. sønnen Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824).

Christian Frederik Güldencrone arvede sit baroni og flere godser i Danmark og Holsten efter sin far, da denne døde i 1753. Af samme grund er hans navn knyttet til Moesgaard, da det er ham, der i årene 1780-1784 lod den nuværende hovedbygning opføre

I 1759 blev han kammerjunker, og i 1765 indtrådte han i det tyske kancelli. Han blev herefter kammerherre i 1766, ridder af Dannebrog i 1774, gehejmeråd i 1779 og gesandt i St. Petersborg i 1780.

I august 1770 blev han blev stiftamtmand over Aarhus Stift og amtmand over Havreballegaard Amt og Stjernholm Amt, men blev afskediget fra posten i 1784. Herefter blev han gesandt ved kejserhoffet i Wien, hvor han døde i 1788.

Han skulle have været en dygtig diplomat, men dårlig godsherre, og da han døde, var hans bo fallit. Det var formodentlig en følge af, at han som ung havde han opholdt sig ved hoffet i Versailles og der havde fået smag for et forfinet og kostbart liv. Han forstod tilmed ikke at få sine indtægter til at holde trit med udgifterne.

Se også

Litteratur og kilder