Aarhus Blótlaug: Forskelle mellem versioner

(3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)

Linje 1:

Aarhus Blótlaug er en gruppe, som dyrker den nordiske mytologi, asatroen. Dette gør man med udgangspunkt i det gamle, norrøne kildemateriale, som findes herom. Der dominerer ikke én bestemt tolkning af de norrøne tekster i det asatroende miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende, og udøve troen, som man finder passende.

'''Aarhus Blótlaug''' er en gruppe, som dyrker den nordiske mytologi, asatroen. Dette gør man med udgangspunkt i det gamle, norrøne kildemateriale, som findes herom. Der dominerer ikke én bestemt tolkning af de norrøne tekster i det asatroende miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende, og udøve troen, som man finder passende.

Det er ikke alle i Aarhus Blótlaug, der betragter vikingetiden som en integreret del af det at være asatroende. Det handler for disse medlemmer ikke om at dyrke fortiden og at idealisere denne, i stedet er asatroen for dem en tro, som også kan applikeres på nutiden. Begge holdninger trives i Aarhus Blótlaug. De fleste er enige om, at nutidens kultur har stor indflydelse på den måde, som asatroen dyrkes i dag, og at asatroen sandsynligvis blev udøvet anderledes i vikingetiden.

Linje 85:

siger han: ”Nu er cirklen åbnet. (Det er tilladt at give hinanden knus).” Deltagerne

omfavner hinanden.

9. Årstidsrite: Ofte vil der nu være en særlig årstidsrelateret

rite, fx kaster deltagerne ved forårets jævndøgnsblót rå æg mod en sten og spiser

derefter kogte æg. Årstidsriter kan også forekomme i selve blótet, hvor der fx kan

ofres æg og korn ved forår og korn og æbler ved høst. Til vintersolhverv kan der

afbrændes et solhjul.

10. Blótmåltid: Efter blótet spiser deltagerne en festmiddag sammen, som er forberedt

inden blótet. Til måltidet drikkes ofte mjød og øl. Blótmåltidet er en vigtig social

begivenhed og munder altid ud i en fest, hvor der indtages store mængder alkohol.

Linje 117:

{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"

|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på [[Aarhus Universitet]]. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]

[[Kategori: Religion]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Aarhus Blótlaug er en gruppe, som dyrker den nordiske mytologi, asatroen. Dette gør man med udgangspunkt i det gamle, norrøne kildemateriale, som findes herom. Der dominerer ikke én bestemt tolkning af de norrøne tekster i det asatroende miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende, og udøve troen, som man finder passende.
+'''Aarhus Blótlaug''' er en gruppe, som dyrker den nordiske mytologi, asatroen. Dette gør man med udgangspunkt i det gamle, norrøne kildemateriale, som findes herom. Der dominerer ikke én bestemt tolkning af de norrøne tekster i det asatroende miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende, og udøve troen, som man finder passende.
 Det er ikke alle i Aarhus Blótlaug, der betragter vikingetiden som en integreret del af det at være asatroende. Det handler for disse medlemmer ikke om at dyrke fortiden og at idealisere denne, i stedet er asatroen for dem en tro, som også kan applikeres på nutiden. Begge holdninger trives i Aarhus Blótlaug. De fleste er enige om, at nutidens kultur har stor indflydelse på den måde, som asatroen dyrkes i dag, og at asatroen sandsynligvis blev udøvet anderledes i vikingetiden.
@@ Linje 85: / Linje 85: @@
      siger han: ”Nu er cirklen åbnet. (Det er tilladt at give hinanden knus).” Deltagerne
      omfavner hinanden.
 . Årstidsrite: Ofte vil der nu være en særlig årstidsrelateret
      rite, fx kaster deltagerne ved forårets jævndøgnsblót rå æg mod en sten og spiser
      derefter kogte æg. Årstidsriter kan også forekomme i selve blótet, hvor der fx kan
      ofres æg og korn ved forår og korn og æbler ved høst. Til vintersolhverv kan der
      afbrændes et solhjul.
 . Blótmåltid: Efter blótet spiser deltagerne en festmiddag sammen, som er forberedt
      inden blótet. Til måltidet drikkes ofte mjød og øl. Blótmåltidet er en vigtig social
      begivenhed og munder altid ud i en fest, hvor der indtages store mængder alkohol.
@@ Linje 117: / Linje 117: @@
 {| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
-|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.
+|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på [[Aarhus Universitet]]. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.
 |}
+[[Kategori: Foreninger]]
+[[Kategori: Religion]]