Aarhus Blótlaug

Aarhus Blótlaug er en gruppe, som dyrker den nordiske mytologi, asatroen. Dette gør man med udgangspunkt i det gamle, norrøne kildemateriale, som findes herom. Der dominerer ikke én bestemt tolkning af de norrøne tekster i det asatroende miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende, og udøve troen, som man finder passende.

Det er ikke alle i Aarhus Blótlaug, der betragter vikingetiden som en integreret del af det at være asatroende. Det handler for disse medlemmer ikke om at dyrke fortiden og at idealisere denne, i stedet er asatroen for dem en tro, som også kan applikeres på nutiden. Begge holdninger trives i Aarhus Blótlaug. De fleste er enige om, at nutidens kultur har stor indflydelse på den måde, som asatroen dyrkes i dag, og at asatroen sandsynligvis blev udøvet anderledes i vikingetiden.

Blót er det gamle norrøne ord for ofring og det at være samlet om at ofre. Blót er et andet ord for fest. Laug er et ældre ord for forening eller sammenslutning. Man ønsker med navnet at trække en tråd tilbage til fortiden og markere en historisk kontinuitet. Aarhus Blótlaug betragter ikke asatroen som noget nyt og som en ny religiøs bevægelse, men netop som en gammel tro, der er blevet genoplivet og er kommet mere i overensstemmelse med de moderne livsvilkår.

Aarhus Blótlaug er tilknyttet Forn Siðr, Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, og læner sig op ad deres vedtægter. Medlemskab af Aarhus Blótlaug er dog ikke afhængigt af medlemskab af Forn Siðr.

I Aarhus Blótlaug mødes man fire gange om året til årstidsblót: vinter- og sommersolhverv samt efterårs- og forårsjævndøgn. Der er også mange andre aktiviteter, som de forskellige initiativrige medlemmer står for. Derudover er der hvert år åbent hus i påsken, hvor man kan høre forskellige foredrag og opleve et blót. Mange af medlemmerne afholder også individuelle blót eller blót i små, private grupper.

I Aarhus Blótlaug er man ikke enige om, om asatroen er en religion eller ej, og man holder ikke fast i en bestemt dogmatik. Man ønsker, at det skal være op til den enkelte, om man vil se troen som en religion. Troen er meget personlig og handler i høj grad om, hvad der føles rigtigt for det enkelte individ. Derfor kan der også forekomme store variationer indenfor gruppen for, hvordan man dyrker asatroen.

Gruppens historie i lokalområdet

Aarhus Blótlaug blev dannet i 2000 på initiativ af Bent Dahlin og Christine Fentz, som også deltog i stiftelsen af Forn Siðr. De begyndte at blóte sammen i 1998, fordi de gerne ville fejre de fire højtider sammen med andre asatroende. Ved det første fælles blót var der en 8-10 fremmødte, men ikke alle var asatroende. Efter to år med en voksende kerne af faste deltagere i blóterne blev det efter stor debat blandt de ca. 15-20 deltagere vedtaget formelt at stifte Aarhus Blótlaug som forening. Man ønskede, at blótlauget skulle have mulighed for at vokse sig stort og med tiden få egen gravplads. Dette har Aarhus Blótlaug endnu ikke opnået, men det har Forn Siðr.

Organisation

Aarhus Blótlaug er organiseret som en forening med vedtægter. Der er ingen bestyrelse, men en arbejdsgruppe, der består af en sekretær og en kasserer. Denne struktur er valgt, da man ønsker størst mulig medbestemmelse og personligt initiativ blandt medlemmerne.

Hvert år i januar holdes et ting, som svarer til en generalforsamling. Alle større beslutninger vedtages på tinget, hvor der også vælges arbejdsgrupper, som skal arrangere de fire årstidsblóter.

Der er ingen religiøs leder, da en sådan ikke er nævnt i de norrøne kildeskrifter. Samtidig ønsker man at undgå, at en religiøs leder fastlægger en bestemt dogmatik. Goden og gydjen leder blótet, men enhver kan i princippet forestå blótet, da det ikke kræver en særlig viden eller uddannelse. Hverken gode eller gydje har en særstatus udenfor blótet, og man mener derfor ikke, at de kan betragtes som religiøse ledere. I løbet af de sidste år er flere og flere blevet i stand til at og vil gerne forrette blótet. Således er der ikke længere så stor afhængighed af enkelte personer.

Aarhus Blótlaug kan ikke forrette vielser eller begravelser, men det kan Forn Siðr, da denne i 2003 blev godkendt som trossamfund. Som medlem af Forn Siðr kan man også blive begravet på deres gravplads i Odense.

Medlemmer

De fleste medlemmer af Aarhus Blótlaug er mellem 30 og 60 år. Der er lige så mange kvinder som mænd, og de fleste er etniske danskere. Der er en del yngre medlemmer, hvorfor der også tit er børn med til blóterne.

Generelt kendetegnes medlemmerne ved at have en interesse for vikingetiden, da det er i denne periode det meste af kildematerialet omkring asatroen har sin oprindelse. De fleste medlemmer føler en stærk forbindelse til naturen omkring sig, hvorfor det også er i naturen, at man foretager blóterne. Forholdet mellem medlemmerne er kendetegnet ved en hyggelig og afslappet omgangsform, hvor der er plads til medlemmernes forskellige tilgange til asatroen.

Nye medlemmer kommer i kontakt med Aarhus Blótlaug gennem hjemmesiden, Forn Siðr, medierne, venner eller bekendte. Det er ikke en missionerende virksomhed, da de mener, at asatroen er en indefra kommende følelse og ikke noget, som man skal overbevises om. Hvis folk ønsker at blive medlem, må de gøre en aktiv indsats for at finde blótlauget. Aarhus Blótlaug har ikke et ønske om at vokse sig større, da man frygter, at intimiteten til blóterne vil forsvinde. Når man bliver omkring 50 medlemmer, bryder nogle folk ud fra gruppen og danner mindre grupper. Således findes der i dag mange mindre blótgrupper, som stadig er tilknyttet Aarhus Blótlaug. Det vides ikke, hvor mange af disse blótgrupper der findes, da grupperne er meget private.

Man er meget opmærksom på, at de nordiske symboler før er blevet misbrugt. Derfor undgår man meget bevidst højreekstremistiske tendenser. Det er meget vigtigt for Aarhus Blótlaug ikke at blive associeret med sådanne bevægelser.

Økonomiske forhold

Alt arbejde i Aarhus Blótlaug er frivilligt. Medlemmerne betaler et årligt kontingent på 200 kr., hvilket går til Blótlaugets daglige drift. Derudover er der egenbetaling til de enkelte arrangementer, og et eventuelt overskud går til jordkontoen. Denne konto har man oprettet med det formål en dag at kunne købe et stykke jord, hvor man kan afholde blót.

Religiøs/spirituel praksis

Aarhus Blótlaug foretager deres blót på rolige, naturskønne steder. De fire årstidsblóter er de centrale fester i blótlaugets rituelle praksis. Blóterne ligger i en weekend så tæt på midsommer, jævndøgn og midvinter som muligt. At det helst skal ligge i en weekend, skyldes, at mange medlemmer kommer langvejsfra. Man lejer en spejderhytte eller lignende, når man fejrer et blót. Man afholder blót forskellige steder hver gang, dog med undtagelse af vintersolhverv, som holdes samme sted hvert år. Tidligere afholdt man blót på et fast sted, men det skabte en passivitet blandt medlemmerne. Man ønsker derfor, at det er forskellige medlemmer, som arrangerer blóterne hver gang, således at motivationen opretholdes.

Blótet ligger om aftenen mellem kl. 18 og 19, i skumringstimen. Dette er vigtigt, da skumringstimen markerer et skift i naturen; overgangen fra lys til mørke. Det befordrer en særlig stemning, men har også en praktisk begrundelse, da der skal laves mad inden blótet, således at man kan spise og feste efter blótet.

Her følger en beskrivelse af et blót, som det kan forekomme. Ritualbeskrivelsen er meget stringent, og det er langtfra altid sådan, blótet foregår. Det er eksempelvis ikke hver gang, at der både er en gode og en gydje til stede ved blótet.

1. Præsentation af blótet ved goden.  
2. Fælles gang til blótstedet, hvor deltagerne stiller sig i en cirkel. Dette gøres    
   ofte i stilhed. Eventuelle tilskuere kan stå udenfor cirklen.  
3. Cirklen lukkes ved, at goden fra sin plads i nord går en gang med solen rundt om 
   cirklen. Dette symboliserer, at de lukker kraften om sig selv og giver hinanden 
   energi. Når han er kommet tilbage til sin plads, siger han lukkeordene: ”Nu er Cirklen 
   lukket. Kun børn og dyr må krydse den.” Dette betyder, at deltagerne i blótet skal 
   blive i cirklen under hele ritualet, hvilket er med til at opretholde den 
   koncentration og energi, der er i den rituelle handling. 
4. Guderne påkaldes, ofte gennem en blótsang på dansk eller på norrønt ved gydjen. 
5. Goden siger nogle ord relateret til den årstid og de guder, der skal hyldes i blótet. 
   Dette gøres ved, at han taler om dem, påkalder dem og hylder årstiden og den kraft, 
   guderne besidder. Derefter går et drikkehorn (eller en anden beholder), som regel 
   fyldt med mjød, rundt, oftest tre gange. De to første skåler er som regel tilegnet de 
   guder, blótet relaterer sig til, mens den sidste er fri. Det vil sige, at deltagerne 
   selv bestemmer, hvilke af magterne de vil hylde. Tit holdes en mindeskål for de døde 
   og forfædrene, og ved forår holdes en ønskeskål for det kommende år. Selve skålen 
   foregår ved, at goden efter at have talt løfter hornet frem for sig og siger fx: ”Hil 
   Freja” og drikker. Derefter giver han hornet til den, der står til venstre (medsols)
   for ham. Denne gentager godens handling, men kan have personlige tilføjelser, fx: ”For 
   forårets frugtbarhed, styrk mig i min kærlighed. Hil Freja.” Derefter sender han 
   hornet videre og så fremdeles. Når hornet for tredje gang når til gydjen, der står til 
   højre for goden, hylder hun først guden og hælder derefter resten af hornets indhold 
   ud på jorden til vætterne (i enkelte tilfælde nævnes andre naturmagter). 
6. På dette tidspunkt i blótet er der mulighed for forskellige indslag. Deltagerne kan 
   komme med personlige bidrag såsom at kvæde et kvad eller fremsige et digt (dette kan 
   dog også gøres under den fri skål). Smykker eller andre genstande kan indvies ved, at 
   de lægges ind i cirklen på en sten eller en anden genstand, hvorved genstanden bliver 
   renset eller får en kraft fra cirklen. 7. Blótet afsluttes ofte med, at gydjen synger 
   en sang. 
8. Cirklen åbnes ved, at goden går rundt om cirklen som før. Når han er kommet rundt, 
   siger han: ”Nu er cirklen åbnet. (Det er tilladt at give hinanden knus).” Deltagerne 
   omfavner hinanden. 
9. Årstidsrite: Ofte vil der nu være en særlig årstidsrelateret 
   rite, fx kaster deltagerne ved forårets jævndøgnsblót rå æg mod en sten og spiser 
   derefter kogte æg. Årstidsriter kan også forekomme i selve blótet, hvor der fx kan 
   ofres æg og korn ved forår og korn og æbler ved høst. Til vintersolhverv kan der 
   afbrændes et solhjul. 
10. Blótmåltid: Efter blótet spiser deltagerne en festmiddag sammen, som er forberedt 
   inden blótet. Til måltidet drikkes ofte mjød og øl. Blótmåltidet er en vigtig social 
   begivenhed og munder altid ud i en fest, hvor der indtages store mængder alkohol. 

Blotet er vigtigt for fællesskabet, fordi det er et fælles samlingspunkt, der markerer et særligt punkt på årets hjul. Det er jordens, månens og solens cyklusser og de guddommelige kræfter, de hylder. Gruppen pointerer, med henvisning til Hávamál i Den Ældre Edda, at man ikke må blóte for meget. Der findes også personlige ritualer såsom knæsætninger (navngivningsritual) og overgangsritualer for unge.

Eksterne relationer

Aarhus Blótlaug er tilknyttet Forn Siðr og har kontakt til andre blótgrupper i Norden. Flere af Aarhus Blótlaugs medlemmer er også medlemmer af andre blótgrupper i Danmark.

Forandringer

Aarhus Blótlaug har gennem de sidste 10 år oplevet en tilgang i medlemmer fra ca. 20 medlemmer til ca. 50. Dette har resulteret i, at der har dannet sig flere mindre grupper, som fortsat er tilknyttet Aarhus Blótlaug. Disse grupper mødes typisk oftere end blot til de fire årstidsblóter.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.