Jehovas Vidner: Forskelle mellem versioner

(3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)

Linje 1:

Jehovas Vidner blev oprindeligt stiftet i 1881 i USA af den amerikanske forretningsmand Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet ”Zion’s Watch Tower Tract Society” eller ”Bibelstudenterne”. Charles Russell søgte at klarlægge tidspunktet for Kristi genkomst via forskellige talbeviser. Den efterfølgende leder, Joseph Franklin Rutherford, foretog nogle markante ændringer, og bevægelsen har siden 1931 været kendt som Jehovas Vidner, som er det navn, de fleste kender organisationen under. Det er en organisation med omkring 7,5 millioner medlemmer på verdensplan. De udspringer af kristendommen og anser sig selv som Jesu disciple. Jehovas Vidner anses dog ikke af andre kirker som en kristen kirke og defineres også i nogle forskningsmæssige sammenhænge primært som en ”nyreligiøs bevægelse”. Jehovas Vidner anser sig selv for at være kristne, og grundlaget for deres forkyndelse og lære er Bibelen. De har dog deres egen version af Bibelen, som kirken selv har oversat og navngivet Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, hvoraf der findes en tilsvarende udgave på 106 forskellige sprog.

'''Jehovas Vidner''' blev oprindeligt stiftet i 1881 i USA af den amerikanske forretningsmand Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet ”Zion’s Watch Tower Tract Society” eller ”Bibelstudenterne”. Charles Russell søgte at klarlægge tidspunktet for Kristi genkomst via forskellige talbeviser. Den efterfølgende leder, Joseph Franklin Rutherford, foretog nogle markante ændringer, og bevægelsen har siden 1931 været kendt som Jehovas Vidner, som er det navn, de fleste kender organisationen under. Det er en organisation med omkring 7,5 millioner medlemmer på verdensplan. De udspringer af kristendommen og anser sig selv som Jesu disciple. Jehovas Vidner anses dog ikke af andre kirker som en kristen kirke og defineres også i nogle forskningsmæssige sammenhænge primært som en ”nyreligiøs bevægelse”. Jehovas Vidner anser sig selv for at være kristne, og grundlaget for deres forkyndelse og lære er Bibelen. De har dog deres egen version af Bibelen, som kirken selv har oversat og navngivet Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, hvoraf der findes en tilsvarende udgave på 106 forskellige sprog.

Navnet Jehovas Vidner er et beskrivende navn, der har sin oprindelse i skriftstedet Esajas 43: 10, hvor Herren (eller Jehova) siger til sit folk: ”I er mine vidner”. Navnet betegner, at de, der bærer navnet, vidner eller aflægger vidnesbyrd om Jehova. Jehova som navn er en omskrivning af det hebraiske ord JHWH, der forekommer i Det Gamle Testamente. Der eksisterer mange andre omskrivninger såsom Herren eller Jahve, men Jehovas Vidner har valgt at benytte Jehova, som det står i forkyndelsen.

Linje 6:

===Gruppens historie i lokalområdet===

Jehovas Vidner har forkyndt i Danmark siden 1890’erne under navnet Bibelstudenterne indtil deres navneændring i 1931. I 1915 blev den første menighed i Danmark oprettet i Aarhus. Rigssalen på Heimdalsvej 13 i Aarhus har siden 2. verdenskrig dannet ramme om deres faste møder. Baggrunden for grundlæggelsen i Aarhus skal ses i Jehovas Vidners ønske om at udbrede evangeliet om Gudsriges snarlige genkomst til hele verden.

Jehovas Vidner har forkyndt i Danmark siden 1890’erne under navnet Bibelstudenterne indtil deres navneændring i 1931. I 1915 blev den første menighed i Danmark oprettet i Aarhus. Rigssalen på [[Heimdalsvej]] 13 i Aarhus har siden 2. verdenskrig dannet ramme om deres faste møder. Baggrunden for grundlæggelsen i Aarhus skal ses i Jehovas Vidners ønske om at udbrede evangeliet om Gudsriges snarlige genkomst til hele verden.

Linje 22:

Et medlem af Jehovas Vidner betegnes som et vidne. Indenfor menigheden benyttes der også andre betegnelser, der knytter sig til de funktioner, man udfører. Der er eksempelvis en skoletjener, som står for undervisning, og så er der økonomitjenere, som styrer økonomien i menigheden. Indenfor menigheden er der også både specialpionerer, pionerer og såkaldte hjælpepionerer. Specialpionerer betegner de vidner, der har forpligtiget sig på 90 timer om måneden i forkyndelsen, hvor pionerer har valgt at bruge 70 timer om måneden, og hjælpepionerer har valgt at bruge 50 timer om måneden. De resterende vidner i menigheden omtales døbte forkyndere, som er vidner, der

Jehovas Vidner er i 2012 er repræsenteret med 10 menigheder i Aarhus. De er fordelt med henholdsvis to menigheder i Lystrup, to i Viby, to menigheder i Aarhus V og to menigheder i Aarhus midtby, og derudover er der også en tamilsk menighed samt en engelsk menighed. Tilsammen udgør disse menigheder 1.100 aktive vidner i Aarhus. Jehovas Vidner praktiserer voksendåb, hvorfor børn og ikke-døbte ikke er medregnet i de nævnte 1.100 aktive medlemmer. For at et vidne kan blive aktivt medlem, skal man lade sig døbe og have læst nogle særlige bøger og leve op til kravene i 1. Tim 3: 1-10. Jehovas Vidner har ikke noget eksplicit ønske om at ekspandere blot for at blive større og ser derfor ikke forkyndelsen som en måde at tilegne sig nye medlemmer. De ser det snarere som en pligt at sprede budskabet om Gudsrigets snarlige komme til flest mulige. Forkyndelsen om dette budskab omfatter både dørmission, gademission og telefonmission.

Jehovas Vidner er i 2012 er repræsenteret med 10 menigheder i Aarhus. De er fordelt med henholdsvis to menigheder i [[Lystrup]], to i [[Viby]], to menigheder i [[Aarhus V]] og to menigheder i Aarhus midtby, og derudover er der også en tamilsk menighed samt en engelsk menighed. Tilsammen udgør disse menigheder 1.100 aktive vidner i Aarhus. Jehovas Vidner praktiserer voksendåb, hvorfor børn og ikke-døbte ikke er medregnet i de nævnte 1.100 aktive medlemmer. For at et vidne kan blive aktivt medlem, skal man lade sig døbe og have læst nogle særlige bøger og leve op til kravene i 1. Tim 3: 1-10. Jehovas Vidner har ikke noget eksplicit ønske om at ekspandere blot for at blive større og ser derfor ikke forkyndelsen som en måde at tilegne sig nye medlemmer. De ser det snarere som en pligt at sprede budskabet om Gudsrigets snarlige komme til flest mulige. Forkyndelsen om dette budskab omfatter både dørmission, gademission og telefonmission.

Menigheden på Heimdalsvej er en af de mindre menigheder i Aarhus og rummer både vidner fra Polen og Spanien, og ofte er det sådan, at én bestemt etnisk gruppe knytter sig til én bestemt menighed. Menigheden på Heimdalsvej består overvejende af kvinder, hvilket ifølge Jehovas Vidner er begrundet i, at kvinder som oftest lever længere tid end mænd og har en større interesse for åndelige spørgsmål. Rent geografisk dækker menigheden østdelen af Aarhus samt centrum. Den centrale placering gør menigheden lidt speciel i forhold til aldersfordelingen, da der er mange unge i alderen 20-30 år og så ældre, da det typisk er unge og ældre, der bor i det centrale Aarhus. I de fleste andre menigheder vil man typisk se mange børnefamilier.

Til trods for etniske og sproglige forskelle betragter vidnerne i Jehovas Vidner hinanden som familie og tiltaler hinanden broder eller søster. Når de rejser på tværs af lande, opleves der ligeledes et unikt og familiært bånd imellem dem, hvor det er det universelle budskab om Kristi genkomst, der står i centrum. Med denne indstilling mener Jehovas Vidner at kunne nedbryde de grænser, der hersker i dag imellem forskellige etniske grupper.

===Økonomiske forhold===

Linje 65:

Linje 64:

|}

[[Kategori: Foreninger]]

[[Kategori: Religion]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Jehovas Vidner blev oprindeligt stiftet i 1881 i USA af den amerikanske forretningsmand Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet ”Zion’s Watch Tower Tract Society” eller ”Bibelstudenterne”. Charles Russell søgte at klarlægge tidspunktet for Kristi genkomst via forskellige talbeviser. Den efterfølgende leder, Joseph Franklin Rutherford, foretog nogle markante ændringer, og bevægelsen har siden 1931 været kendt som Jehovas Vidner, som er det navn, de fleste kender organisationen under. Det er en organisation med omkring 7,5 millioner medlemmer på verdensplan. De udspringer af kristendommen og anser sig selv som Jesu disciple. Jehovas Vidner anses dog ikke af andre kirker som en kristen kirke og defineres også i nogle forskningsmæssige sammenhænge primært som en ”nyreligiøs bevægelse”. Jehovas Vidner anser sig selv for at være kristne, og grundlaget for deres forkyndelse og lære er Bibelen. De har dog deres egen version af Bibelen, som kirken selv har oversat og navngivet Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, hvoraf der findes en tilsvarende udgave på 106 forskellige sprog.
+'''Jehovas Vidner''' blev oprindeligt stiftet i 1881 i USA af den amerikanske forretningsmand Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet ”Zion’s Watch Tower Tract Society” eller ”Bibelstudenterne”. Charles Russell søgte at klarlægge tidspunktet for Kristi genkomst via forskellige talbeviser. Den efterfølgende leder, Joseph Franklin Rutherford, foretog nogle markante ændringer, og bevægelsen har siden 1931 været kendt som Jehovas Vidner, som er det navn, de fleste kender organisationen under. Det er en organisation med omkring 7,5 millioner medlemmer på verdensplan. De udspringer af kristendommen og anser sig selv som Jesu disciple. Jehovas Vidner anses dog ikke af andre kirker som en kristen kirke og defineres også i nogle forskningsmæssige sammenhænge primært som en ”nyreligiøs bevægelse”. Jehovas Vidner anser sig selv for at være kristne, og grundlaget for deres forkyndelse og lære er Bibelen. De har dog deres egen version af Bibelen, som kirken selv har oversat og navngivet Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, hvoraf der findes en tilsvarende udgave på 106 forskellige sprog.
 Navnet Jehovas Vidner er et beskrivende navn, der har sin oprindelse i skriftstedet Esajas 43: 10, hvor Herren (eller Jehova) siger til sit folk: ”I er mine vidner”. Navnet betegner, at de, der bærer navnet, vidner eller aflægger vidnesbyrd om Jehova. Jehova som navn er en omskrivning af det hebraiske ord JHWH, der forekommer i Det Gamle Testamente. Der eksisterer mange andre omskrivninger såsom Herren eller Jahve, men Jehovas Vidner har valgt at benytte Jehova, som det står i forkyndelsen.
@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 ===Gruppens historie i lokalområdet===
-Jehovas Vidner har forkyndt i Danmark siden 1890’erne under navnet Bibelstudenterne indtil deres navneændring i 1931. I 1915 blev den første menighed i Danmark oprettet i Aarhus. Rigssalen på Heimdalsvej 13 i Aarhus har siden 2. verdenskrig dannet ramme om deres faste møder. Baggrunden for grundlæggelsen i Aarhus skal ses i Jehovas Vidners ønske om at udbrede evangeliet om Gudsriges snarlige genkomst til hele verden.
+Jehovas Vidner har forkyndt i Danmark siden 1890’erne under navnet Bibelstudenterne indtil deres navneændring i 1931. I 1915 blev den første menighed i Danmark oprettet i Aarhus. Rigssalen på [[Heimdalsvej]] 13 i Aarhus har siden 2. verdenskrig dannet ramme om deres faste møder. Baggrunden for grundlæggelsen i Aarhus skal ses i Jehovas Vidners ønske om at udbrede evangeliet om Gudsriges snarlige genkomst til hele verden.
@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 Et medlem af Jehovas Vidner betegnes som et vidne. Indenfor menigheden benyttes der også andre betegnelser, der knytter sig til de funktioner, man udfører. Der er eksempelvis en skoletjener, som står for undervisning, og så er der økonomitjenere, som styrer økonomien i menigheden. Indenfor menigheden er der også både specialpionerer, pionerer og såkaldte hjælpepionerer. Specialpionerer betegner de vidner, der har forpligtiget sig på 90 timer om måneden i forkyndelsen, hvor pionerer har valgt at bruge 70 timer om måneden, og hjælpepionerer har valgt at bruge 50 timer om måneden. De resterende vidner i menigheden omtales døbte forkyndere, som er vidner, der
-Jehovas Vidner er i 2012 er repræsenteret med 10 menigheder i Aarhus. De er fordelt med henholdsvis to menigheder i Lystrup, to i Viby, to menigheder i Aarhus V og to menigheder i Aarhus midtby, og derudover er der også en tamilsk menighed samt en engelsk menighed. Tilsammen udgør disse menigheder 1.100 aktive vidner i Aarhus. Jehovas Vidner praktiserer voksendåb, hvorfor børn og ikke-døbte ikke er medregnet i de nævnte 1.100 aktive medlemmer. For at et vidne kan blive aktivt medlem, skal man lade sig døbe og have læst nogle særlige bøger og leve op til kravene i 1. Tim 3: 1-10. Jehovas Vidner har ikke noget eksplicit ønske om at ekspandere blot for at blive større og ser derfor ikke forkyndelsen som en måde at tilegne sig nye medlemmer. De ser det snarere som en pligt at sprede budskabet om Gudsrigets snarlige komme til flest mulige. Forkyndelsen om dette budskab omfatter både dørmission, gademission og telefonmission.
+Jehovas Vidner er i 2012 er repræsenteret med 10 menigheder i Aarhus. De er fordelt med henholdsvis to menigheder i [[Lystrup]], to i [[Viby]], to menigheder i [[Aarhus V]] og to menigheder i Aarhus midtby, og derudover er der også en tamilsk menighed samt en engelsk menighed. Tilsammen udgør disse menigheder 1.100 aktive vidner i Aarhus. Jehovas Vidner praktiserer voksendåb, hvorfor børn og ikke-døbte ikke er medregnet i de nævnte 1.100 aktive medlemmer. For at et vidne kan blive aktivt medlem, skal man lade sig døbe og have læst nogle særlige bøger og leve op til kravene i 1. Tim 3: 1-10. Jehovas Vidner har ikke noget eksplicit ønske om at ekspandere blot for at blive større og ser derfor ikke forkyndelsen som en måde at tilegne sig nye medlemmer. De ser det snarere som en pligt at sprede budskabet om Gudsrigets snarlige komme til flest mulige. Forkyndelsen om dette budskab omfatter både dørmission, gademission og telefonmission.
 Menigheden på Heimdalsvej er en af de mindre menigheder i Aarhus og rummer både vidner fra Polen og Spanien, og ofte er det sådan, at én bestemt etnisk gruppe knytter sig til én bestemt menighed. Menigheden på Heimdalsvej består overvejende af kvinder, hvilket ifølge Jehovas Vidner er begrundet i, at kvinder som oftest lever længere tid end mænd og har en større interesse for åndelige spørgsmål. Rent geografisk dækker menigheden østdelen af Aarhus samt centrum. Den centrale placering gør menigheden lidt speciel i forhold til aldersfordelingen, da der er mange unge i alderen 20-30 år og så ældre, da det typisk er unge og ældre, der bor i det centrale Aarhus. I de fleste andre menigheder vil man typisk se mange børnefamilier.
 Til trods for etniske og sproglige forskelle betragter vidnerne i Jehovas Vidner hinanden som familie og tiltaler hinanden broder eller søster. Når de rejser på tværs af lande, opleves der ligeledes et unikt og familiært bånd imellem dem, hvor det er det universelle budskab om Kristi genkomst, der står i centrum. Med denne indstilling mener Jehovas Vidner at kunne nedbryde de grænser, der hersker i dag imellem forskellige etniske grupper.
 ===Økonomiske forhold===
@@ Linje 65: / Linje 64: @@
 |}
+[[Kategori: Foreninger]]
+[[Kategori: Religion]]