Erasmus Emborg: Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). At gå til latinskolen i Skanderborg var cirka 10 kilometer - cirka 3 ga...") |
No edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Rasmus (søn af Jens) | '''Erasmus Emborg''' - oprindeligt kaldet '''Rasmus (søn af Jens)''' - (født i 1692 i landsbyen Emborg, tidligere [[Øm Kloster]], vest for Aarhus, død 1765 i Gødvad) var degn i Midtjylland. | ||
Søn af Jens og hustru af ukendt navn. | |||
Rasmus blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1714. Efterfølgende studerede han på Københavns Universitet og ændrede sit navn til Erasmus Emborg. Sådanne kaldenavne var blevet nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, da navneloven først kom i 1828. Med sit nye efternavn konstituerede Erasmus Emborg slægtsnavnet Emborg, som bl.a. optræder i Aarhus. Eksempelvis var [[Postvæsenet i Aarhus|postmester i Aarhus]] [[Harald Emborg (1885-)|Harald Emborg]], direkte beslægtet med Erasmus Emborg, der var hans tiptipoldefar gennem fædrene linje. | |||
Selvom han befandt sig i hovedstaden i 1714, er det usandsynligt at Erasmus Emborg mødte kendte personer som Ludvig Holberg, der samme år til Københavns Universitet som professor, eller Peter Wessel (Tordenskiold), der dét år blev stillet for en krigsret. Han kan dog have stødt på den famøse madam Berg på byens førende værtshus på hotellet ''Tre Hjorter''. Hun blev senere fængslet for at have taget mod bestikkelse for til gengæld at arrangere embeder til præster og degne gennem dronning Anna Sophie Reventlow, der var Frederik 4's dronning til venstre hånd. | |||
I 1715 rejste Erasmus Emborg til Aarhus - væk fra det pesthærgede København - da han havde fået et godt kald som degn ved Adslev og Mesing menigheder i Jeksen. | |||
I marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green (født mellem 1686 og 1702), datter af degn i Odder Enoch Green og Maren Villumsdatter. Trolovelse fungerede på dette tidspunkt som det egentlige bryllup, men i oktober 1719 stod Anne Marie Green ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg. Sammen fik de adskillige børn, bl.a. sønnerne Jens, der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj, Enoch, der rejste til Langesund i Norge og blev stamfader til Green-slægten, og Elias Emborg (1731-), der blev student i Aarhus og skoleholder i Hansted som tilgift i sit ægteskab med [[Maren Fugl]]. Senere blev han også degn i byen. | |||
I 1720 blev Erasmus Emborg ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført i 1736. | |||
Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig i 1765. Hans hustru døde efter flere års sygeleje i 1780 ligeledes i degneboligen, der nu var faldet i hendes datter, Mette Marie, og svigersøns eje. | |||
==Litteratur og kilder== | |||
*Harald Emborgs slægt på Geni, https://www.geni.com/people/Harald-Emborg/6000000000136690057 | |||
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]] | |||
Nuværende version fra 5. jan. 2024, 10:03
Erasmus Emborg - oprindeligt kaldet Rasmus (søn af Jens) - (født i 1692 i landsbyen Emborg, tidligere Øm Kloster, vest for Aarhus, død 1765 i Gødvad) var degn i Midtjylland.
Søn af Jens og hustru af ukendt navn.
Rasmus blev student fra Aarhus Katedralskole i 1714. Efterfølgende studerede han på Københavns Universitet og ændrede sit navn til Erasmus Emborg. Sådanne kaldenavne var blevet nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, da navneloven først kom i 1828. Med sit nye efternavn konstituerede Erasmus Emborg slægtsnavnet Emborg, som bl.a. optræder i Aarhus. Eksempelvis var postmester i Aarhus Harald Emborg, direkte beslægtet med Erasmus Emborg, der var hans tiptipoldefar gennem fædrene linje.
Selvom han befandt sig i hovedstaden i 1714, er det usandsynligt at Erasmus Emborg mødte kendte personer som Ludvig Holberg, der samme år til Københavns Universitet som professor, eller Peter Wessel (Tordenskiold), der dét år blev stillet for en krigsret. Han kan dog have stødt på den famøse madam Berg på byens førende værtshus på hotellet Tre Hjorter. Hun blev senere fængslet for at have taget mod bestikkelse for til gengæld at arrangere embeder til præster og degne gennem dronning Anna Sophie Reventlow, der var Frederik 4's dronning til venstre hånd.
I 1715 rejste Erasmus Emborg til Aarhus - væk fra det pesthærgede København - da han havde fået et godt kald som degn ved Adslev og Mesing menigheder i Jeksen.
I marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green (født mellem 1686 og 1702), datter af degn i Odder Enoch Green og Maren Villumsdatter. Trolovelse fungerede på dette tidspunkt som det egentlige bryllup, men i oktober 1719 stod Anne Marie Green ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg. Sammen fik de adskillige børn, bl.a. sønnerne Jens, der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj, Enoch, der rejste til Langesund i Norge og blev stamfader til Green-slægten, og Elias Emborg (1731-), der blev student i Aarhus og skoleholder i Hansted som tilgift i sit ægteskab med Maren Fugl. Senere blev han også degn i byen.
I 1720 blev Erasmus Emborg ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført i 1736.
Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig i 1765. Hans hustru døde efter flere års sygeleje i 1780 ligeledes i degneboligen, der nu var faldet i hendes datter, Mette Marie, og svigersøns eje.
Litteratur og kilder
- Harald Emborgs slægt på Geni, https://www.geni.com/people/Harald-Emborg/6000000000136690057
