Maren Fugl
Maren Fugl var husmoder i Aarhus.
Født i 1750 på Yding Rytterskole i højlandet nord for Horsens, død i 1808.
Datter af skoleholderen på Yding Rytterskole Peder Fugl. Efternavnet Fugl havde fulgt familien gennem otte generationer.
Gift som 24-årig med den næsten dobbelt så gamle Elias Emborg (1731-) på 43 år. Elias Emborg var søn af Erasmus Emborg.
Elias Emborg var student fra Aarhus Katedralskole, i 1754 indskrevet på Københavns Universitet, i 1757 udnævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital ved Horsens. Efter vielsen med Maren Fugl, blev han ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted.
Seks år senere døde Peder Fugl, og Elias Emborg overtog sin svigerfars embede som degn i Hansted. 12 år senere - i 1792 - døde Elias Emborg kun 61 år gammel. Enken Maren Fugl var blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse.
Hendes søn, Rasmus Emborg (1779-1853), rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Den yngre søn, Jens Jørgen Emborg, blev uddannet ved Københavns Universitet, gift i Helsingør og endte som præst i Lemvig.