City Vest: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
'''City Vest''' så dagens lys den 1. november 1972 under navnet '''Gellerup Center'''. Butikscenteret blev opført på jorden fra [[Gellerup Nordgård]]. | '''City Vest''' så dagens lys den 1. november 1972 under navnet '''Gellerup Center'''. Butikscenteret blev opført på jorden fra [[Gellerup Nordgård]]. | ||
Det var et resultat af de forventninger om strukturrationaliseringer, der lå i tiden. Ved at samle en række butikker under samme tag skulle man komme den travle og stressede forbruger i møde; en forbruger, der forventede gode parkeringsforhold samt let og hurtig adgang til en mangfoldighed af butikker. Da [[Brabrand Boligforening]] i perioden 1967-72 opførte den storstilede [[Gellerupparken|Gelleruppark]] var det derfor kun naturligt, at projektet indeholdt et moderne indkøbscenter. Centeret blev bevidst udformet, så de glasoverdækkede færdselsområder imellem de fem massive bygninger fik karakter af gader og torve i en by; gader, der løb sammen i centeranlægget og blev udvidet til et torv. Med centerets placering på [[Silkeborgvej]], hvor [[Ringgaden]] udmunder, tog man hensyn til den medfølgende biltrafik, og der blev etableret 1500 parkeringspladser ved centeret. Der var dermed nem og direkte tilkørsel for forbrugere fra alle dele af Aarhus. | |||
Ved opførelsestidspunktet udgjorde centerets kommercielle del 41.000 m<sup>2</sup>, hvoraf 16.000 af disse var butiksarealer fordelt på 40 forskellige butikker. Desuden rummede centeret kontorer og erhvervslokaler. Opførelsen skete efter tegninger af arkitektfirmaet Tougård ved Knud Blach Petersen, rådgivende ingeniører var Nieport & CO. Med bygningskompleksets opførelse i præfabrikerede betonkomponenter arbejdede man i et system, der muliggjorde stor fleksibilitet i forhold til indretning af centeret horisontalt såvel som vertikalt. I de toetagers bygninger ville man dermed kunne etablere forbindelse mellem etagerne, hvor som helst der måtte være behov for det. Og visuelt føjede de store betonflader sig til Gellerupparkens arkitektoniske profil. | |||
Ved opførelsestidspunktet udgjorde centerets kommercielle del 41.000 | |||
=== Problemer og navneændring === | === Problemer og navneændring === | ||
Allerede i 1975 kunne Gellerup Center A/S konstatere problemer med at klare de regelmæssige terminsydelser. Byggeriet viste sig dyrere end forventet, og boligforeningens økonomiske problemer, der også ytrede sig i underskud i Kulturcenteret og Svømmebadet, antog et omfang, der bragte | Allerede i 1975 kunne Gellerup Center A/S konstatere problemer med at klare de regelmæssige terminsydelser. Byggeriet viste sig dyrere end forventet, og boligforeningens økonomiske problemer, der også ytrede sig i underskud i Kulturcenteret og Svømmebadet, antog et omfang, der bragte Aarhus Kommune på banen. Der måtte en sanering til, mente man politisk. Ganske vist kunne det anses som problematisk, hvis man politisk gik ind og støttede et ellers kommercielt foretagende, mente iagttagere, men kommunen valgte alligevel at kautinere for 31,6 millioner kr. Gellerup Center A/S undgik dog ikke tvangsauktionen, og i 1976 måtte kommunen derfor konstatere et tab på 4,8 millioner kr. som følge af kautioneringen. | ||
Centerets nye ejer, forsikringsselskabet Baltica, overtog centeret for en sum på 125,7 millioner kr. I 1980 fandt der en udbygning og modernisering sted for | Centerets nye ejer, forsikringsselskabet Baltica, overtog centeret for en sum på 125,7 millioner kr. I 1980 fandt der en udbygning og modernisering sted for fire millioner kr., og centeret skiftede navn fra Gellerup Center til sit nuværende navn City Vest. Hermed blev grunden lagt til ny dynamik. Omsætningen steg betragteligt og banede vejen for senere udvidelser og moderniseringer i henholdsvis 1986, 1989, 1995 og 1999. | ||
=== Store ændringer === | |||
De gode takter fra 1990'erne varede ikke ved, og City Vest oplevede igennem flere år - særligt fra ca. 2014 - butiksdød, og at mange butikker og butikskæder forlod centeret, som dermed kom til at fremstå delvist tomt. I 2022 blev City Vest købt af entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, som af Aarhus Kommune fik tilladelse til at renovere og ombygge bygningen og grunden - et arbejde, der pågår i øjeblikket (2025). Efter planen skal butikscenteret gøres betydeligt mindre, og det er tanken, at grunden skal transformeres til et område med boliger - samt altså med et minimeret butikscenter. | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
* Gellerup Centret...et nyt butikscenter. Århus - byens historie bd. 4. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | * Gellerup Centret...et nyt butikscenter. Århus - byens historie bd. 4. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | ||
* Tilbuds - Avisen 7.7.1976. | * Tilbuds - Avisen 7.7.1976. | ||
* Århus Stiftstidende 28.12.1975. 3.5.1989. 2.11.2006. | * Århus Stiftstidende, 28.12.1975. 3.5.1989. 2.11.2006. | ||
* Århus | * Århus Stiftstidende, 04.06.1980, ''"Tror, vi ikke mere vil køre langt for at handle"''. | ||
* [http://www.cityvest.dk/CityVest/Portal/PortalDefault.aspx City Vests hjemmeside] | * [http://www.cityvest.dk/CityVest/Portal/PortalDefault.aspx City Vests hjemmeside] | ||
* https://voresbrabrand.dk/a-enggaard-er-gaaet-i-gang-med-ombygning-af-city-vest-nedrivning-af-store-torv-paa-vej | |||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
Nuværende version fra 2. sep. 2025, 10:54
City Vest så dagens lys den 1. november 1972 under navnet Gellerup Center. Butikscenteret blev opført på jorden fra Gellerup Nordgård.
Det var et resultat af de forventninger om strukturrationaliseringer, der lå i tiden. Ved at samle en række butikker under samme tag skulle man komme den travle og stressede forbruger i møde; en forbruger, der forventede gode parkeringsforhold samt let og hurtig adgang til en mangfoldighed af butikker. Da Brabrand Boligforening i perioden 1967-72 opførte den storstilede Gelleruppark var det derfor kun naturligt, at projektet indeholdt et moderne indkøbscenter. Centeret blev bevidst udformet, så de glasoverdækkede færdselsområder imellem de fem massive bygninger fik karakter af gader og torve i en by; gader, der løb sammen i centeranlægget og blev udvidet til et torv. Med centerets placering på Silkeborgvej, hvor Ringgaden udmunder, tog man hensyn til den medfølgende biltrafik, og der blev etableret 1500 parkeringspladser ved centeret. Der var dermed nem og direkte tilkørsel for forbrugere fra alle dele af Aarhus.
Ved opførelsestidspunktet udgjorde centerets kommercielle del 41.000 m2, hvoraf 16.000 af disse var butiksarealer fordelt på 40 forskellige butikker. Desuden rummede centeret kontorer og erhvervslokaler. Opførelsen skete efter tegninger af arkitektfirmaet Tougård ved Knud Blach Petersen, rådgivende ingeniører var Nieport & CO. Med bygningskompleksets opførelse i præfabrikerede betonkomponenter arbejdede man i et system, der muliggjorde stor fleksibilitet i forhold til indretning af centeret horisontalt såvel som vertikalt. I de toetagers bygninger ville man dermed kunne etablere forbindelse mellem etagerne, hvor som helst der måtte være behov for det. Og visuelt føjede de store betonflader sig til Gellerupparkens arkitektoniske profil.
Allerede i 1975 kunne Gellerup Center A/S konstatere problemer med at klare de regelmæssige terminsydelser. Byggeriet viste sig dyrere end forventet, og boligforeningens økonomiske problemer, der også ytrede sig i underskud i Kulturcenteret og Svømmebadet, antog et omfang, der bragte Aarhus Kommune på banen. Der måtte en sanering til, mente man politisk. Ganske vist kunne det anses som problematisk, hvis man politisk gik ind og støttede et ellers kommercielt foretagende, mente iagttagere, men kommunen valgte alligevel at kautinere for 31,6 millioner kr. Gellerup Center A/S undgik dog ikke tvangsauktionen, og i 1976 måtte kommunen derfor konstatere et tab på 4,8 millioner kr. som følge af kautioneringen.
Centerets nye ejer, forsikringsselskabet Baltica, overtog centeret for en sum på 125,7 millioner kr. I 1980 fandt der en udbygning og modernisering sted for fire millioner kr., og centeret skiftede navn fra Gellerup Center til sit nuværende navn City Vest. Hermed blev grunden lagt til ny dynamik. Omsætningen steg betragteligt og banede vejen for senere udvidelser og moderniseringer i henholdsvis 1986, 1989, 1995 og 1999.
Store ændringer
De gode takter fra 1990'erne varede ikke ved, og City Vest oplevede igennem flere år - særligt fra ca. 2014 - butiksdød, og at mange butikker og butikskæder forlod centeret, som dermed kom til at fremstå delvist tomt. I 2022 blev City Vest købt af entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, som af Aarhus Kommune fik tilladelse til at renovere og ombygge bygningen og grunden - et arbejde, der pågår i øjeblikket (2025). Efter planen skal butikscenteret gøres betydeligt mindre, og det er tanken, at grunden skal transformeres til et område med boliger - samt altså med et minimeret butikscenter.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Arkitekten nr.5 1970.
- Gellerup Centret...et nyt butikscenter. Århus - byens historie bd. 4. Bestil materiale
- Tilbuds - Avisen 7.7.1976.
- Århus Stiftstidende, 28.12.1975. 3.5.1989. 2.11.2006.
- Århus Stiftstidende, 04.06.1980, "Tror, vi ikke mere vil køre langt for at handle".
- City Vests hjemmeside
- https://voresbrabrand.dk/a-enggaard-er-gaaet-i-gang-med-ombygning-af-city-vest-nedrivning-af-store-torv-paa-vej
