Årslev Engsø: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
(Kilder og litteratur)
No edit summary
 
(9 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Årslev Engsø''' er en sø beliggende vest for [[Brabrand Sø]]. Søen blev afvandet i 1963 og blev siden genskab i 2003 som del af et naturgenopretningsprojekt.
<div class="tright">{{#display_map:
56.14157573682506, 10.070235488450626~[[Årslev Engsø]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.14157573682506, 10.070235488450626
|align=right
}}</div>
 
[[Fil:000394011.jpg|350px|thumb|right|Årslev Engsø set fra fugleudkigsposten i den tidligere pumpestation ved Constantinsborg. Fotograf: Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
 
'''Årslev Engsø''' er en sø beliggende vest for [[Brabrand Sø]]. Søen blev afvandet i 1963 og blev siden genskabt i 2003 som del af et naturgenopretningsprojekt.
 
{{WaVE|text=Årslev Engsø er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}


=== Brabrandfjorden ===
=== Brabrandfjorden ===
Linje 5: Linje 18:


=== Afvanding ===
=== Afvanding ===
I de følgende århundreder lå vandspejlet i Årslev Engsø og Brabrand Sø en meter over det nuværende niveau, og begge søer tilførte vand til flere vandmøller. Men i 1873 blev opstemningen ved Aarhus Mølle i den nuværende Mølleparken fjernet. Brabrand Sø blev mindre, og Årslev Engsø forsvandt næsten. Engsøens tidligere søbund blev til mose og enge, der dog om vinteren fortsat blev oversvømmet.
I de følgende århundreder lå vandspejlet i Årslev Engsø og Brabrand Sø en meter over det nuværende niveau, og begge søer tilførte vand til flere vandmøller. Men i 1873 blev opstemningen ved [[Slusebroen]] ved Aarhus Mølle i den nuværende [[Mølleparken]] fjernet. Brabrand Sø blev mindre, og Årslev Engsø forsvandt næsten. Engsøens tidligere søbund blev til mose og enge, der dog om vinteren fortsat blev oversvømmet.


Da herregården [[Constantinsborg]] var besidder af store dele af de ofte oversvømmede engarealer, søgte godsejer [[Alfred Pontoppidan]] i 1924 og 1933 at opføre diger og afvande engområder ved Skibby og [[Ormslev]]. Til formålet blev der opført en pumpestation syd for Engsøen beliggende i den nuværende fugleudkigspost umiddelbart vest for Constantinsborg.
Da herregården [[Constantinsborg]] var besidder af store dele af de ofte oversvømmede engarealer, søgte godsejer [[Alfred Pontoppidan]] i 1924 og 1933 at opføre diger og afvande engområder ved Skibby og [[Ormslev]]. Til formålet blev der opført en pumpestation syd for Engsøen beliggende i den nuværende fugleudkigspost umiddelbart vest for Constantinsborg.
Linje 11: Linje 24:
Digerne sank dog sammen som følge af en blød undergrund, og 25 år senere blev der gjort et nyt forsøg på en afvanding, da [[Årslev-Ormslev Landvindingslag]] i 1958 blev stiftet. Afvandingsprojektet mødte modstand fra det statslige Naturfredningsråd, som i kølevandet på flere årtiers afvandingsprojekter rundt om i landet ville bevare nogle af de tilbageværende søer og vandløb.
Digerne sank dog sammen som følge af en blød undergrund, og 25 år senere blev der gjort et nyt forsøg på en afvanding, da [[Årslev-Ormslev Landvindingslag]] i 1958 blev stiftet. Afvandingsprojektet mødte modstand fra det statslige Naturfredningsråd, som i kølevandet på flere årtiers afvandingsprojekter rundt om i landet ville bevare nogle af de tilbageværende søer og vandløb.


I samarbejde med [[Hedeselskabet]] lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 procent af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 procent blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.
I samarbejde med [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 procent af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 procent blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.


=== Søen genskabes ===
=== Søen genskabes ===
Linje 20: Linje 33:
Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen. Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt. Resultatet blev en lavvandet sø på 100 hektar. Vanddybden er på det dybeste sted 1,25 meter, imens gennemsnitsdybden er på bare en halv meter.
Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen. Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt. Resultatet blev en lavvandet sø på 100 hektar. Vanddybden er på det dybeste sted 1,25 meter, imens gennemsnitsdybden er på bare en halv meter.


== Kilder og litteratur ==
== Årslev Engsø på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155601 Årslev Engsø]}}
 
== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Årslev Engsø er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Den Store Danske Encykloædi om Årslev Engsø.
* Den Store Danske Encykloædi om Årslev Engsø.
* FHM 5326 Eskelund. Sønder Viby sogn, Ning herred, Aarhus amt. Sted nr. 13.04.13. KUAS 2011-7.24.02/FHM-0031. Kulturhistorisk Rapport. Arkæologisk prøvegravning af 4,8 ha svarende til den vestlige halvdel af Eskelundbakken, Moesgaard Museum, 2012. [http://byraadsarkiv.aarhus.dk/~/media/eDoc/B/0/2/B028252FE44EEA70C1257A4E003E2C9Cattach3.pdf Se online her].
* FHM 5326 Eskelund. Sønder Viby sogn, Ning herred, Aarhus amt. Sted nr. 13.04.13. KUAS 2011-7.24.02/FHM-0031. Kulturhistorisk Rapport. Arkæologisk prøvegravning af 4,8 ha svarende til den vestlige halvdel af Eskelundbakken, Moesgaard Museum, 2012. [http://byraadsarkiv.aarhus.dk/~/media/eDoc/B/0/2/B028252FE44EEA70C1257A4E003E2C9Cattach3.pdf Se online her].
* Hansen, Kjeld: ''Det tabte land: Folk og Steder i Danmark, bind 1.'' Om Årslev Engsø [http://www.dettabteland.dk/midtjylland/aarslev.pdf se kapitel online her].
* Hansen, Kjeld: ''Det tabte land: Folk og Steder i Danmark, bind 1, 2011.'' Om Årslev Engsø [http://www.dettabteland.dk/midtjylland/aarslev.pdf se kapitel online her].
 
Desuden er der hentet information i plancher opsat ved søen, bl.a. i det tidligere pumpehus (nu fugleudkigspost) ved Constantinsborg.


Desuden er hentet information i plancher ved opsat ved søen, bl.a. i det tidligere pumpehus (nu fugleudkigspost) ved Constantinsborg.
[[Kategori: Søer]]