3.263
redigeringer
Ridehuset: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
=== [[Prins Ferdinands Ridehus|Prins Frederik Ferdinands Ridehus]] === | === [[Prins Ferdinands Ridehus|Prins Frederik Ferdinands Ridehus]] === | ||
Ridehuset er ikke det første ridehus, byen har haft. Allerede tilbage i 1818 fik byen et ridehus opført lidt syd for byen – omtrent hvor Jægergårdsgade i dag munder ud i [[Spanien]] / [[Strandvejen]]. Ridehuset, der var opført på statens regning, var ca. 40 meter langt og 15 meter bredt, og udmærkede sig blandt andet ved en sjælden, tagbærende trækonstruktion. Det var tiltænkt [[3. Dragonregiment|Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment]] - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]] – der fik fast base i byen i 1819. | Ridehuset er ikke det første ridehus, byen har haft. Allerede tilbage i 1818 fik byen et ridehus opført lidt syd for byen – omtrent hvor Jægergårdsgade i dag munder ud i [[Spanien]]/[[Strandvejen]]. Ridehuset, der var opført på statens regning, var ca. 40 meter langt og 15 meter bredt, og udmærkede sig blandt andet ved en sjælden, tagbærende trækonstruktion. Det var tiltænkt [[3. Dragonregiment|Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment]] - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]] – der fik fast base i byen i 1819. | ||
Det var dog ikke kun militærformål, som ridehuset blev brugt til. Bygningen var den eneste i byen, der kunne rumme de helt store arrangementer, som store folkemøder i 1830-40'erne, og valget af byens repræsentanter til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev også afholdt her. Derudover var bygningen vært for diverse omrejsende underholdning som i maj 1825, da der blev forevist ''”nye physikalske, mekaniske og magnetiske Kunster”'' afsluttet med ''”forskjellige eqvilibriske og gymnastiske Kunster”'' eller i december 1833 da Circus Gymnasticus optrådte med ''”Liniedands, den høiere Kunstridning, Ballanceerkunster, Saltomortaler, Trampolinspring og Staaltraad-Liniedands uden Balanceerstang”'', ligesom arrangøren C. Hoffmann selv optrådte som Herkules. | Det var dog ikke kun militærformål, som ridehuset blev brugt til. Bygningen var den eneste i byen, der kunne rumme de helt store arrangementer, som store folkemøder i 1830-40'erne, og valget af byens repræsentanter til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev også afholdt her. Derudover var bygningen vært for diverse omrejsende underholdning som i maj 1825, da der blev forevist ''”nye physikalske, mekaniske og magnetiske Kunster”'' afsluttet med ''”forskjellige eqvilibriske og gymnastiske Kunster”'' eller i december 1833 da Circus Gymnasticus optrådte med ''”Liniedands, den høiere Kunstridning, Ballanceerkunster, Saltomortaler, Trampolinspring og Staaltraad-Liniedands uden Balanceerstang”'', ligesom arrangøren C. Hoffmann selv optrådte som Herkules. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden. | På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden. | ||
Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der - om end blot opført som dekorationer - også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev | Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der - om end blot opført som dekorationer - også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der - udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed - også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev der dog foretaget en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion, da man fandt ud af, at den gamle ikke var stabil nok. | ||
=== Tvivlsomme indkvarteringsforhold === | === Tvivlsomme indkvarteringsforhold === | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
=== Nedrivning eller fredning? === | === Nedrivning eller fredning? === | ||
Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt | Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter. | ||
Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne | Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede Stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år, før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet. | ||
=== Fredning === | === Fredning === | ||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse === | === Arkitektonisk beskrivelse === | ||
Bygningen er ca. 50 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj under kippen - i et stort rum. Facaden består af røde mursten, og udsmykningerne herpå er meget enkle og består af en buefrise langs tagkanten, enkle blændinger og profilerede indfatninger samt murbuer omkring vinduer og porte. Ridehuset er kaldt en tidlig repræsentant for den arkitekturopfattelse, der benævnes den frie historicistiske periode. Bygningen er i sin helhed formet i rene klare | Bygningen er ca. 50 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj under kippen - i et stort rum. Facaden består af røde mursten, og udsmykningerne herpå er meget enkle og består af en buefrise langs tagkanten, enkle blændinger og profilerede indfatninger samt murbuer omkring vinduer og porte. Ridehuset er kaldt en tidlig repræsentant for den arkitekturopfattelse, der benævnes den frie historicistiske periode. Bygningen er i sin helhed formet i rene klare linjer og bygningsenkeltheder, mens selve gavlen med sin arkadefrise og fint formede rosevindue i gavltrekanten bærer præg af norditaliensk inspiration. Det samme er tilfældet med de to karakteristiske og kraftige hjørnetårne. | ||
I 1869 foretoges en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion. Efter | I 1869 foretoges en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion. Efter bygningens oprindelige anvendelse som ridehus, altså eksercerplads, ophørte, fandt både den tyske værnemagt og senere det danske militær bygningen velegnet til blandt andet opbevaring af køretøjer og andet materiel. Fra 1969, hvor militæret rømmede bygningen på Vester Allé, har Ridehuset været anvendt til forskellige kulturelle formål. Fra 1995 til 2010 udgjorde det en fast ramme for aktiviteter, bl.a. afviklet af [[Kulturhus Århus]], og nu afvikles kulturelle og kommercielle arrangementer fra en bred vifte af arrangører. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
