Henrik Rantzau (1599-1674): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{infoboks-person
{{Infoboks-person
|navn=Henrik Rantzau
|titel=Henrik Rantzau
|billede=Fil:Henrik Rantzau fra SB.PNG
|billede=Fil:Henrik Rantzau fra SB.PNG
|billedtekst=Portræt af Henrik Rantzau.
|billedtekst=Portræt af Henrik Rantzau
|navn=
|født=26. januar 1599
|født=26. januar 1599
|død=16. januar 1674
|død=16. januar 1674
|ægtefælle=[[Sofie Lindenow (1589-1666)]]
|nationalitet=dansk
|tekst=test
|ægtefælle=Sofie Lindenow (1589-1666)
|partner=
|børn=
|erhverv=Stiftamtmand over Aarhus Stift og amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]], rigsråd, gehejmeråd og kammerherre hos kongen
|beskaeftigelse
|aktive_aar
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
}}
'''Henrik Rantzau''' til Schöneweide og Mogelkjær var adelsmand og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1671-1674.
'''Henrik Rantzau''' (født den 26. januar 1599, død den 16. januar 1674) til Schöneweide og Mogelkjær var adelsmand og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1671-1674.


Født 26. januar 1599, død 16. januar 1674.
Han var søn af Frants Rantzau (1555-1612) til Rantzau og Anne Rosenkrantz Eriksdatter (1566-1618).
 
Søn af Frants Rantzau (1555-1612) til Rantzau og Anne Rosenkrantz Eriksdatter (1566-1618).


Gift med Sofie Lindenow (1589-1666), enke efter Knud Gyldenstjerne og datter af Hans Johansen Lindenow (1575-1627) til Fovslet og Gaunø og hustru Margrethe Rosenkrantz (1566-1618).
Gift med Sofie Lindenow (1589-1666), enke efter Knud Gyldenstjerne og datter af Hans Johansen Lindenow (1575-1627) til Fovslet og Gaunø og hustru Margrethe Rosenkrantz (1566-1618).


I sine unge år rejste Henrik Rantzau en del i udlandet, hvilket han har beskrevet i et værk fra 1669. Han kom først i statstjenesten i 1649, hvor han blev rigsråd, og fik i 1850 fik han Aakær Len. I 1651-1659 deltog han i Karl-Gustav krigene mod Sverige, og i 1660 kom han i besiddelse af Dronningborg Len ved Aarhus. Da Enevælden samme år blev indført i Danmark, bar han rigsæblet ved Frederik d. 3.'s arvehyldning i 1660.
I sine unge år rejste Henrik Rantzau en del i udlandet, hvilket han har beskrevet i et værk fra 1669. Han kom først i statstjenesten i 1649, hvor han blev rigsråd, og fik i 1850 Aakær Len. I 1651-1659 deltog han i Karl-Gustav krigene mod Sverige, og i 1660 kom han i besiddelse af Dronningborg Len ved Aarhus. Da enevælden samme år blev indført i Danmark, bar han rigsæblet ved Frederik 3.s arvehyldning i 1660.


Han blev gehejmeråd i 1671 samt gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret i 1670-1671. Samme år blev han også kammerherre hos kongen.  
Han blev gehejmeråd i 1671 samt gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret i 1670-1671. Samme år blev han også kammerherre hos kongen.  

Nuværende version fra 7. nov. 2024, 10:07

Henrik Rantzau
Henrik Rantzau fra SB.PNG
Portræt af Henrik Rantzau

Personlige detaljer
Nationalitet dansk Født 26. januar 1599 Død 16. januar 1674 Ægtefælle(r) Sofie Lindenow (1589-1666) Erhverv Stiftamtmand over Aarhus Stift og amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjernholm, rigsråd, gehejmeråd og kammerherre hos kongen

Henrik Rantzau (født den 26. januar 1599, død den 16. januar 1674) til Schöneweide og Mogelkjær var adelsmand og stiftamtmand over Aarhus Stift i 1671-1674.

Han var søn af Frants Rantzau (1555-1612) til Rantzau og Anne Rosenkrantz Eriksdatter (1566-1618).

Gift med Sofie Lindenow (1589-1666), enke efter Knud Gyldenstjerne og datter af Hans Johansen Lindenow (1575-1627) til Fovslet og Gaunø og hustru Margrethe Rosenkrantz (1566-1618).

I sine unge år rejste Henrik Rantzau en del i udlandet, hvilket han har beskrevet i et værk fra 1669. Han kom først i statstjenesten i 1649, hvor han blev rigsråd, og fik i 1850 Aakær Len. I 1651-1659 deltog han i Karl-Gustav krigene mod Sverige, og i 1660 kom han i besiddelse af Dronningborg Len ved Aarhus. Da enevælden samme år blev indført i Danmark, bar han rigsæblet ved Frederik 3.s arvehyldning i 1660.

Han blev gehejmeråd i 1671 samt gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret i 1670-1671. Samme år blev han også kammerherre hos kongen.

I maj 1671 blev Rantzau stiftamtmand over Aarhus Stift og amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjernholm.

Se også

Litteratur og kilder