Andreas Eduard Andersen (1812-1888): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Andreas Eduard Andersen (-1888).jpg|thumbnail|Andreas Eduard Andersen]]
[[Fil:Andreas Eduard Andersen (-1888).jpg|thumbnail|Andreas Eduard Andersen]]
Tømrermester '''Andreas Eduard Andersen''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 26. april 1849 - 31. december 1863.
'''Andreas Eduard Andersen''' (født i 1812 i København, død den 7. juni 1888 i Aarhus) var tømrermester og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 26. april 1849 til den 31. december 1863.


Født i 1812 i København og døde 7. juni 1888 i Aarhus.
Man regner med, at Andreas Eduard Andersen kom til Aarhus inden 1840. Andreas Eduard Andersen blev gift med Christine Cathrine Kopperholdt (født den 17. november 1815 i Aarhus, død omkring den 11. juni 1881 i Aarhus). Hun var datter af skibskaptajn [[Jørgen Kopperholdt]] og Elise Marie Creutzberg.  
 
Man regner med at Andreas Eduard Andersen kom til Aarhus inden 1840. Andreas Eduard Andersen blev gift med Christine Cathrine Kopperholdt (født d. 17. november 1815 i Aarhus og døde omkring 11. juni 1881 i Aarhus), hun var datter af skibskaptajn [[Jørgen Kopperholdt]] og Elise Marie Creutzberg.  


===Karriere===
===Karriere===
Andreas Andersen synes at være kommet til Århus allerede før 1840. Han blev valgt i 1849 til Borgerrepræsentationen, hvor han til 1863 var et meget virksomt medlem og især interesseret i håndværks- og bygningsspørgsmål. Han var således medlem af [[Bygningskommissionen]], allerede inden han kom i byrådet. I 1848 var han med til at stifte [[Århus Håndværkerforening]]. Han sad i flere perioder i bestyrelsen og i perioden 1859-61 som formand. I 1881 blev han udnævnt han til æresmedlem. Andreas Andersen spillede i det hele taget en betydelig rolle i byen; blev valgt i 1853 til valgmand til Landstinget, var medlem af bestyrelsen for Grundlovsforeningen for Århus og Omegn, kasserer i Læseforeningen, i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse, ligesom han sad i direktionen for [[Sparekassen Århus Bikube]].
Andreas Andersen synes at være kommet til Aarhus allerede før 1840. Han blev valgt i 1849 til Borgerrepræsentationen, hvor han til 1863 var et meget virksomt medlem og især interesseret i håndværks- og bygningsspørgsmål. Han var således medlem af [[Bygningskommissionen]], allerede inden han kom i byrådet. I 1848 var han med til at stifte [[Århus Håndværkerforening]]. Han sad i flere perioder i bestyrelsen og i perioden 1859-61 som formand. I 1881 blev han udnævnt han til æresmedlem. Andreas Andersen spillede i det hele taget en betydelig rolle i byen; blev valgt i 1853 til valgmand til Landstinget, var medlem af bestyrelsen for Grundlovsforeningen for Aarhus og Omegn, kasserer i Læseforeningen, i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse, ligesom han sad i direktionen for sparekassen [[Aarhus Bikube]].


===I det offentlige liv===
===I det offentlige liv===
A.E. Andersen havde ofte store arbejder, averterede således efter »16 à 20 duelige tømrersvende«; i januar 1864 drejede det sig om 80 svende til »arbejde ved Danevirkestillingen«. I 1876 forestod han sammen med tømrermester Thorbrøgger opførelsen af udstillingsbygningerne i Vennelyst til den første almindelige jyske industriudstilling. Han synes at have været en god arbejdsgiver; i 1862 blev han i avisen takket af »mange tømrer- og murersvende«, og det understreges, at det ikke er første gang, han har »udvist humanitetshensyn til svendeklassen«. I sine sidste leveår nødte svagelighed ham til at trække sig tilbage fra en del af de offentlige hverv; ved hans død betegnedes han som en »højst agtværdig og dygtig mand«.   
A.E. Andersen havde ofte store arbejder, averterede således efter »16 à 20 duelige tømrersvende«; i januar 1864 drejede det sig om 80 svende til »arbejde ved Danevirkestillingen«. I 1876 forestod han sammen med tømrermester Thorbrøgger opførelsen af udstillingsbygningerne i Vennelyst til den første almindelige jyske industriudstilling. Han synes at have været en god arbejdsgiver; i 1862 blev han i avisen takket af »mange Tømrer- og Murersvende«, og det understreges, at det ikke er første gang, han har »udvist Humanitetshensyn til Svendeklassen«. I sine sidste leveår nødte svagelighed ham til at trække sig tilbage fra en del af de offentlige hverv; ved hans død betegnedes han som en »højst agtværdig og dygtig Mand«.   


=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
Linje 23: Linje 21:
==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
 
 


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
4.101

redigeringer