Kjeld Ladefoged (1913-1991): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Kjeld Ladefoged'''. Skovrider Født 14. april 1913 i Klodskov på Falster - død 11. april 1991 på Sandbjerggård ved Sønderborg. Søn af skovarbejder, senere skovfog...")
 
No edit summary
 
(19 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Kjeld Ladefoged'''. Skovrider
'''Kjeld Ladefoged''' (født den 14. april 1913 i Klodskov på Falster, død den 11. april 1991 på Sandbjerggård ved Sønderborg) var skovrider, dr.agro.


Født 14. april 1913 i Klodskov Falster - død 11. april 1991 på Sandbjerggård ved Sønderborg.
Han var søn af skovarbejder og senere skovfoged Bogø, Johannes Ladefoged (1894–1962) og hustru Ella Jacobsen (1894-1983).


Søn af skovarbejder, senere skovfoged på Bogø Johannes Ladefoged (1894–1962) og hustru Ella Jacobsen (1894-1983). Gift 1937 i Åbenrå med Dora Emilie Daus (1910-1999)
Gift 1937 i Åbenrå med Dora Emilie Daus (1910-1999)
   
   
Blev uddannet forstkandidat i 1935 og dr. agro. i 1939. Fra 1937 til 1940 var han ansat ved Statens forstlige forsøgsvæsen og fra 1940 til 1944 forstassistent ved statsskovbruget.
Blev uddannet forstkandidat i 1935 og dr.agro. i 1939. Fra 1937 til 1940 var han ansat ved statens forstlige forsøgsvæsen og fra 1940 til 1944 forstassistent ved statsskovbruget.


I 1946 blev han udnævnt til skovrider ved Århus kommunes skove, hvor han fortsatte til 1984.
I 1946 blev han udnævnt til skovrider ved Aarhus Kommunes skove, hvor han efterfulgte skovrider [[Niels Johan Bang (1876-1955)]]. Han fortsatte til den 30. april 1983. Hans efterfølger blev skovrider [[Peter Brun Madsen (1938-2011)|Peter Brun Madsen]].


Kjeld Ladefoged udførte videnskabelig forskning om træernes fysiologi. Hans videnskabelige afhandlinger, der er skrevet på tysk og engelsk, har påkaldt sig opmærksomhed i udlandet. Efter hans opfattelse skulle skoven ikke alene producere træ, men samtidig indeholde afvekslende skovbilleder, og skal give plads til en varieret urte- og svampeflora og et rigt fugleliv.
Kjeld Ladefoged udførte videnskabelig forskning om træernes fysiologi. Hans videnskabelige afhandlinger, der er skrevet på tysk og engelsk, har påkaldt sig opmærksomhed i udlandet. Efter hans opfattelse skulle skoven ikke alene producere træ, men samtidig indeholde afvekslende skovbilleder, og skal give plads til en varieret urte- og svampeflora og et rigt fugleliv.


===Formidling===
Han skrev populære artikler i aviser og tidsskrifter, holdt foredrag i såvel radio som foreninger. I befolkningen blev han især kendt, da han som en af deltagerne deltog i tv-serien '[[Spørg Århus]]' i 1966. Han ledede også hundredvis af ekskursioner, hvor han fortalte om skovene. I Aarhus åbnede han skoven for bilisterne, så flere folk kunne få glæde af den. Han advarede mod den tiltagende offentlige bureaukratisering og sagde, at dette ikke fik træerne til at vokse bedre.


==== Formidling====
===Tillidshverv og udmærkelser===
 
Han var aktiv i mange tillidshverv, blandt andet formand for Dansk Jagtforening, præsident i Forenede Danske Motorejere, formand for Sparekassen Østjylland, medlem af Naturfredningsforeningens bestyrelse, medlem af Jagtrådet. Han havde konsulentvirksomhed for [[Aarhus Universitet|Århus Universitet]] med skoven under Sandbjerg i Sønderjylland og for [[Forhistorisk Museum]] med den del af Moesgård Skov, der ejes af museet.
Han skrev populære artikler i aviser og tidsskrifter, holdt foredrag i såvel radio som  foreninger. I befolkningen blev han især kendt da han som en af deltagerne deltog i tv-serien '[[Spørg Århus]]' i 1966. Han ledede også hundredvis af ekskursioner hvor han fortalte om skovene. I Aarhus åbnede han skoven for bilisterne, så flere folk kunne få glæde af den. Han advarede mod den tiltagende offentlige bureaukratisering og sagde, at dette ikke fik tæerne til at vokse bedre.
 
====Tillidshverv og udmærkelser====
Han var aktiv i mange tillidshverv, blandt andet formand for Dansk jagtforening, præsident i Forenede Danske Motorejere, formand for Sparekassen Østjylland, medlem af Naturfredningsforeningens bestyrelse, medlem af Jagtrådet. Han havde konsulentvirksomhed for [[Aarhus Universitet|Århus Universitet]] med skoven under Sandbjerg i Sønderjylland og for Forhistorisk Museum med den del af Moesgård skov der ejes af museet.


Af udmærkelser fik han Norges Jeger- og Fiskeriforbunds hædersmærke i guld, og den tyske Wilh. Leopold Pfeil-pris. Endvidere blev han Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.
Af udmærkelser fik han Norges Jeger- og Fiskeriforbunds hædersmærke i guld, og den tyske Wilh. Leopold Pfeil-pris. Endvidere blev han Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.


====Bøger af Kjeld Ladefoged====
===Bøger af Kjeld Ladefoged===
* Røre i andedammen. 1965
* Røre i andedammen. 1965
* Jægerens første bog : vejledning til den obligatoriske jagtprøve. 1969
* Jægerens første bog : vejledning til den obligatoriske jagtprøve. 1969
* Lyset og livet . 1973
* Lyset og livet. 1973
* Skovrideren fortæller : om møder med skoven og dens dyr. 1982
* Skovrideren fortæller: om møder med skoven og dens dyr. 1982
* Fuglekasser og foderhuse. 1982
* Fuglekasser og foderhuse. 1982
* Jul i skoven : skovrideren fortæller. 1984
* Jul i skoven: skovrideren fortæller. 1984
 
===Se også===
* [[Marselisborgskovene]]


==Kilde og litteratur==
==Kilder og litteratur==
* Dansk biografisk leksikon
* Dansk biografisk leksikon
* Kraks Blå Bog
* Kraks Blå Bog
* [[Århus Årbog|Århus-Årbog]], forskellige årgange.
* Ib Gejl (red.): ''Århus. Byens borgere 1165-2000.'' Århus Byhistoriske Udvalg 2000
* Ib Gejl (red.): ''Århus. Byens borgere 1165-2000.'' Århus Byhistoriske Udvalg 2000
* Avisartikler
* Avisartikler


[[Kategori: Personer]]
[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Land & skovbrug]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori: Skove]]

Nuværende version fra 10. okt. 2024, 10:07

Kjeld Ladefoged (født den 14. april 1913 i Klodskov på Falster, død den 11. april 1991 på Sandbjerggård ved Sønderborg) var skovrider, dr.agro.

Han var søn af skovarbejder og senere skovfoged på Bogø, Johannes Ladefoged (1894–1962) og hustru Ella Jacobsen (1894-1983).

Gift 1937 i Åbenrå med Dora Emilie Daus (1910-1999)

Blev uddannet forstkandidat i 1935 og dr.agro. i 1939. Fra 1937 til 1940 var han ansat ved statens forstlige forsøgsvæsen og fra 1940 til 1944 forstassistent ved statsskovbruget.

I 1946 blev han udnævnt til skovrider ved Aarhus Kommunes skove, hvor han efterfulgte skovrider Niels Johan Bang (1876-1955). Han fortsatte til den 30. april 1983. Hans efterfølger blev skovrider Peter Brun Madsen.

Kjeld Ladefoged udførte videnskabelig forskning om træernes fysiologi. Hans videnskabelige afhandlinger, der er skrevet på tysk og engelsk, har påkaldt sig opmærksomhed i udlandet. Efter hans opfattelse skulle skoven ikke alene producere træ, men samtidig indeholde afvekslende skovbilleder, og skal give plads til en varieret urte- og svampeflora og et rigt fugleliv.

Formidling

Han skrev populære artikler i aviser og tidsskrifter, holdt foredrag i såvel radio som foreninger. I befolkningen blev han især kendt, da han som en af deltagerne deltog i tv-serien 'Spørg Århus' i 1966. Han ledede også hundredvis af ekskursioner, hvor han fortalte om skovene. I Aarhus åbnede han skoven for bilisterne, så flere folk kunne få glæde af den. Han advarede mod den tiltagende offentlige bureaukratisering og sagde, at dette ikke fik træerne til at vokse bedre.

Tillidshverv og udmærkelser

Han var aktiv i mange tillidshverv, blandt andet formand for Dansk Jagtforening, præsident i Forenede Danske Motorejere, formand for Sparekassen Østjylland, medlem af Naturfredningsforeningens bestyrelse, medlem af Jagtrådet. Han havde konsulentvirksomhed for Århus Universitet med skoven under Sandbjerg i Sønderjylland og for Forhistorisk Museum med den del af Moesgård Skov, der ejes af museet.

Af udmærkelser fik han Norges Jeger- og Fiskeriforbunds hædersmærke i guld, og den tyske Wilh. Leopold Pfeil-pris. Endvidere blev han Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Bøger af Kjeld Ladefoged

  • Røre i andedammen. 1965
  • Jægerens første bog : vejledning til den obligatoriske jagtprøve. 1969
  • Lyset og livet. 1973
  • Skovrideren fortæller: om møder med skoven og dens dyr. 1982
  • Fuglekasser og foderhuse. 1982
  • Jul i skoven: skovrideren fortæller. 1984

Se også

Kilder og litteratur

  • Dansk biografisk leksikon
  • Kraks Blå Bog
  • Århus-Årbog, forskellige årgange.
  • Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000
  • Avisartikler