4.084
redigeringer
Centralværkstedet: Forskelle mellem versioner
→Fra udvidelse til lukning
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
==== Travlhed under krigen ==== | ==== Travlhed under krigen ==== | ||
I 1930’erne havde DSB på landsplan omkring 750 lokomotiver og motorvogne og næsten 15.000 vogne, hovedsagelig godsvogne. Omkring halvdelen af dem hørte under Centralværkstedet i Aarhus, som hvert år udførte omkring 7-8000 vognreparationer og omkring 250 lokomotivreparationer. Ved siden af vedligeholdelses- og reparationsarbejdet udførte værkstedet også mange vognombygninger, og værkstedet fremstillede stort set selv alle reservedele, specialredskaber | I 1930’erne havde DSB på landsplan omkring 750 lokomotiver og motorvogne og næsten 15.000 vogne, hovedsagelig godsvogne. Omkring halvdelen af dem hørte under Centralværkstedet i Aarhus, som hvert år udførte omkring 7-8000 vognreparationer og omkring 250 lokomotivreparationer. Ved siden af vedligeholdelses- og reparationsarbejdet udførte værkstedet også mange vognombygninger, og værkstedet fremstillede stort set selv alle reservedele, specialredskaber m.m. | ||
De mange skader på tognettet under [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] og behovet for genreparationer efter krigstidens materialemangel skabte et ekstraordinært stort behov for arbejdskraft i de første år efter befrielsen. Under materialemanglen var man faldet tilbage på at bruge de gammeldags damplokomotiver, som krævede megen vedligeholdelse, og da de i løbet af 1950’erne blev erstattet med nye diesellokomotiver, blev behovet for arbejdskraft efterhånden mindre. | De mange skader på tognettet under [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] og behovet for genreparationer efter krigstidens materialemangel skabte et ekstraordinært stort behov for arbejdskraft i de første år efter befrielsen. Under materialemanglen var man faldet tilbage på at bruge de gammeldags damplokomotiver, som krævede megen vedligeholdelse, og da de i løbet af 1950’erne blev erstattet med nye diesellokomotiver, blev behovet for arbejdskraft efterhånden mindre. | ||
Nedlæggelsen af mange jernbaner efter 1945 betød, at Centralværkstedet fik mindre at arbejde med også under normale forhold. Dertil kom, at DSB koncentrerede en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København | Nedlæggelsen af mange jernbaner efter 1945 betød, at Centralværkstedet fik mindre at arbejde med også under normale forhold. Dertil kom, at DSB koncentrerede en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København på bekostning af værkstedet i Aarhus. Alt dette medførte, beskæftigelsen på Centralværkstedet i Aarhus begyndte at falde. | ||
==== Antallet af ansatte ==== | ==== Antallet af ansatte ==== | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
Malerværkstedet nedbrændte i 1868, og da et nyt og større opførtes i dets sted, blev det begyndelsen til en lang række løbende udvidelser af værkstedet og dets tilhørende tjenesteboliger og kontorer. Efter 1884 strakte det samlede værkstedsanlæg sig hele vejen fra jernbanen langs Spanien ned til [[Jægergårdsgade]]. I 1909 begyndte værkstedet at etablere en aflægger i [[Mølleengen]] i form af et hjælpeværksted. | Malerværkstedet nedbrændte i 1868, og da et nyt og større opførtes i dets sted, blev det begyndelsen til en lang række løbende udvidelser af værkstedet og dets tilhørende tjenesteboliger og kontorer. Efter 1884 strakte det samlede værkstedsanlæg sig hele vejen fra jernbanen langs Spanien ned til [[Jægergårdsgade]]. I 1909 begyndte værkstedet at etablere en aflægger i [[Mølleengen]] i form af et hjælpeværksted. | ||
Et nyopført filialværksted i Mølleengen blev taget i brug i 1927 og blev senere udvidet flere gange. Siden vendte udviklingen, da der blev mindre arbejde og færre ansatte. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 | Et nyopført filialværksted i Mølleengen blev taget i brug i 1927 og blev senere udvidet flere gange. Siden vendte udviklingen, da der blev mindre arbejde og færre ansatte. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m<sup>2</sup> til salg, idet de sidste 160 ansatte på værkstedet kunne flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||