3.185
redigeringer
Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Vesterbro Torv''' er et torv i Aarhus, som ligger i den indre by, også kaldet [[City]]. Fra torvet udgår otte gader – to fra hvert hjørne. | '''Vesterbro Torv''' er et torv i Aarhus, som ligger i den indre by, også kaldet [[City]]. Fra torvet udgår otte gader – to fra hvert hjørne. | ||
Pladsen fik omkring 1890 navnet Vesterbro Torv, da den nordlige side indtil da havde været en del af [[Vesterbrogade]]. Torvet opstod i 1847 som markedsplads for kreaturhandel, indtil denne handel blev flyttet til det nye slagtehus ved [[Strandvejen]] | Pladsen fik omkring 1890 navnet Vesterbro Torv, da den nordlige side indtil da havde været en del af [[Vesterbrogade]]. Torvet opstod i 1847 som markedsplads for kreaturhandel, indtil denne handel i 1907 blev flyttet til det nye slagtehus ved [[Strandvejen]]. I dag kaldes dette område for [[Kødbyen]]. | ||
Siden da har der været adskillige forsøg på at skabe et attraktivt opholdsareal ved Vesterbro Torv, men ikke desto mindre er det endt som en gold parkeringsø midt i et hav gennemgående trafik fra de otte tilstødende gader, [[Vesterbrogade]], [[Hjortensgade]], [[Langelandsgade]], [[Teglværksgade]], [[Nørre Allé]], [[Vesterport]], [[Vester Allé]] og [[Janus la Cours Gade]]. | Siden da har der været adskillige forsøg på at skabe et attraktivt opholdsareal ved Vesterbro Torv, men ikke desto mindre er det endt som en gold parkeringsø midt i et hav gennemgående trafik fra de otte tilstødende gader, [[Vesterbrogade]], [[Hjortensgade]], [[Langelandsgade]], [[Teglværksgade]], [[Nørre Allé]], [[Vesterport]], [[Vester Allé]] og [[Janus la Cours Gade]]. | ||
=== Grisetorvet på byens beskidte bagside === | === Grisetorvet på byens beskidte bagside === | ||
Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet uden for byen ved [[Vester Port|Vesterport]], hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes | Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet uden for byen ved [[Vester Port|Vesterport]], hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes Teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som ''Kvægtorvet'' og senere ''Grisetorvet'' på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. I 1899 fratog [[Aarhus Byråd]] desuden en enke en bevilling til at holde beværtningstelt, som hun havde fået mod at luge ukrudt på torvet, da teltet var "noget fælt gammel skrammel". | ||
I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik [[Aarhus Landboforening]] afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det nye slagtehus]]. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende. | I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik [[Aarhus Landboforening]] afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det nye slagtehus]]. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende. | ||
[[Fil:Vesterbro Torv mod Teglværksgade og nørre alle, 1930, ukendt fotograg.jpg|350px|thumb|left|Vesterbro Torv set mod [[Teglværksvej]] og [[Nørre Alle]] i | [[Fil:Vesterbro Torv mod Teglværksgade og nørre alle, 1930, ukendt fotograg.jpg|350px|thumb|left|Vesterbro Torv set mod [[Teglværksvej]] og [[Nørre Alle]] i 1930. Ukendt fotograf, 1930, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
=== Fra landsbyidyl til stenørken === | === Fra landsbyidyl til stenørken === | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | [[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
På teglværket og [[A/S Aarhus Trælasthandel | På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etages rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.” | ||
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | ||
[[Fil:Vesterbro Torv 1935-37 Aero Ekspress.jpg|350px|thumb|right|Vesterbro Torv ca. 1935-37. Kilde: Aero Ekspress, Det Kgl. Bibliotek.]] | |||
=== Kommunistiske demonstrationer === | === Kommunistiske demonstrationer === | ||