Vestergade 15-17: Forskelle mellem versioner
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Vestergade 15''' er en adresse i [[Vestergade]] i Aarhus. | '''Vestergade 15''' er en adresse i [[Vestergade]] i Aarhus. | ||
Det nuværende forhus stammer fra 1888. Her lå tidligere en stor gård, der blev købt af bagermester [[Johan Eduard Friderich Holle (1842-1915)]] i 1877. Holle var foretagsom og i 1887-88 lod han det forhus, man ser i dag, opføre ved arkitekt Carl Lange. Holle erstattede indkørslen til gården med en port i den nye bygning. Den tre etager høje bygning er med fem vinduesfag med etagedelte pilastre med en voluminøs udformning. Den smukke attikaetage forsvandt i 1958 ved en ombygning til nuværende tag med de fem kviste | Det nuværende forhus stammer fra 1888. Her lå tidligere en stor gård, der blev købt af bagermester [[Johan Eduard Friderich Holle (1842-1915)]] i 1877. Holle var foretagsom og i 1887-88 lod han det forhus, man ser i dag, opføre ved arkitekt Carl Lange. Holle erstattede indkørslen til gården med en port i den nye bygning. Den tre etager høje bygning er med fem vinduesfag med etagedelte pilastre med en voluminøs udformning. Den smukke attikaetage forsvandt i 1958 ved en ombygning til nuværende tag med de fem kviste. | ||
Tilbage i midten af 1700-tallet var det to adskilte ejendomme. I nr. 15 boede boede der en brokskærer Hans Hansen, som uden at være uddannet læge, ernærede sig af at operere for brok. Han blev kortvarigt efterfulgt af bager Lorentz Rasmussen Fangel. I 1776 blev ejendommen overtaget af rebslager Søren Pedersen Holm (1745-1827) og i 1810 efterfulgtes han af sønnen Peder Sørensen Holm (1762-1815). | |||
Forhuset bestod da af fire fag i to etager egebindingsværk, et sidehus i otte fag og en etage og et baghus i syv fag og en etage til bl.a. spindehus, hvor rebene blev spundet. Forhuset lå i den vestlige side af grunden og med indkørsel til gården i den østlige side. Ejendommen blev ved auktion i 1813 overtaget af naboen mod øst, handelshuset Philip Hartvig Reé, som havde den til 1851. | |||
Den blev da udstykket af landinspektør T. W. Honum og købt af væver Mathæus Mathiasen Duus (1815-1853), der boede i Vestergade 37. Med i udstykningen fulgte Reés synagoge fra 1820’erne med en klausul om at den ikke kunne nedlægges de første ti år. Den synes nedlagt i 1861, medens menigheden fortsatte andetsteds. Det var her at Hans Kjær (1837-1908) i 1866 etablerede en sæbefabrik i baghuset. Han var fra Viborg og havde været handelsbetjent hos købmand Røse på Store Torv. Ti år senere flyttede sæbefabrikken til Rosensgade. Det var enken Ane Cathrine Duus, der i 1877 solgte ejendommen til bagermester Eduard Holle, for derefter at overtage farvehandler Juuls gård i Mejlgade. | |||
Bagermester Johan Eduard Friderich Holle (1842-1915), der var blevet udlært bager I 1860 ligesom sine fædre og bedstefædre I Hildesheim, kom til Aarhus i 1871. Samme år overtog han efter bagermester Wilhem Schibye bageriet i nr. 19. Eduard Holle købte i 1877 ejendommen nr. 15 af enke Anna Cathrina Mathiasen Duus. | |||
Da bygningen var ny i 1888 flyttede tandlæge Frederik Visby (1839-1926) ind på i første salen. Han blev dog mest kendt som akvarelmaler med motiver fra folkelivet i det ældre Aarhus. | |||
Eduard Holle opnåede i 1893 indfødsret dvs. han blev dansk statsborger. Han blev i 1896 valgt til bestyrelsen i A/S Aarhus Bagernes Rugbrødsfabrik. Desuden var han samme år med til at etablere lokalforeningen af de farende svende, Naverne. Holle blev især kendt for produktionen af kryddertvebakker, som blev solgt både til private og hoteller i København, Berlin, Paris og Stockholm. Der har været mange lærlinge hos bager Holle, og en af dem var Edvard Leonard Petersen (1882-1962), senere kendt fra Leonards Konditori på Skt. Clemens Bro. | |||
Naboejendommen mod vest var i begyndelsen af 1700-tallet et mindre hus, som havde været i Laurids Andersen Frosts eje. I 1725 havde farver Mads Wærn stedet. Han blev efterfulgt af Søren Jensen, der var rådmand fra 1728 til sin død i 1739. Forhuset var i 1761 fire fag langt og to etager højt. Herefter følger en række småhåndværkere som ejere. I 1794 købte garver Niels Peter Berggren (1766-1819) stedet. Enken videreførte garveriet med garversvenden Hans Nielsen (1795-1841), som hun gifter sig med i 1824. Det blev atter en række forskellige småhåndværkere som ejere. Det blev enken efter læderhandler Johan Jacob Grooss, der i 1901 solgte til bagermester Holle, som allerede var ejer af naboejendommen mod øst. De følgende et hundrede og fyrre år har de to ejendomme været knyttet til hinanden. | |||
Eduard Holle lod den straks erstatte af en nybygning tegnet af arkitekt V. Puck. Den tre etager høje bygning er med tre vinduesfag og med en svejfet gavltrekant over de koblede vinduer. I 1905 overtog sønnen bagermester Otto Christian Frederik Holle (1874-1946) virksomheden, og blev i 1921 tildelt en æresbevisning som kongelig hofleverandør. Ved siden af boede El-installationsfirma Marius Nielsen & Søn. Firmaet blev grundlagt i 1900 af Marius Nielsen (1859-1922), men kom i 1917 til denne adresse. I 1922 overtaget af sønnen, Ernst Schawo Nielsen (1892-1972), der i 1945 optog ingeniør Christian Fallesen (1916-2004?) som medindehaver. I årene herefter hed firmaet ’Gnisten’. Det var Fallesen der i 1958 ændrede den flotte attikaetage til nuværende mansardtag. | |||
Da husrækken overfor i 1937 blev opkøbt af Aarhus Kommune valgte urmager Hans Andersen Frandsen at flyttede sin forretning over på den anden side til nr. 15. Her blev den i 1949 overtaget af urmager Knud Petersen (1924-1984), som i 1958 flyttede den til nr. 3. Her var den til 1967, hvorefter den flyttede Sct. Clemens Torv 6. | |||
Laborant Paul Eduard Bidinger (1915-2004) åbnede i 1949 en materialistforretning. Denne blev udgangspunktet for et net af Bidinger-forretninger i Aarhus og forstæder. Efterfølgende var Paul Bidinger med til at oprette Matas som indkøbsforening. Fra 1983 indgik Bidinger i Vestergade i Matas-kæden, som dog i 1996 ophørte på denne adresse for at flytte til Store Torv 15. Matas-kæden har i dag en kapitalfond som hovedaktionær. | |||
xxxx | |||
E. Holle åbnede sin første bagerforretning i 1871 i [[Vestergade 19]], og han flyttede forretningen til den nye bygning i nummer 15, straks den stod færdig i 1888. Ejendommen blev i 1905 overtaget af sønnen, [[Otto Christian Frederik Holle (1874-) | bagermester Otto Holle]], der i 1919 ombyggede og moderniserede facaden. | E. Holle åbnede sin første bagerforretning i 1871 i [[Vestergade 19]], og han flyttede forretningen til den nye bygning i nummer 15, straks den stod færdig i 1888. Ejendommen blev i 1905 overtaget af sønnen, [[Otto Christian Frederik Holle (1874-) | bagermester Otto Holle]], der i 1919 ombyggede og moderniserede facaden. | ||
Versionen fra 19. sep. 2023, 09:00
| Vestergade 15-17
|
 Vestergade 15 med Bidinger (Matas) i 1996. Foto: Anita Strømberg Kimborg, AarhusArkivet.
|
Vestergade 15
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 15-17 | Matrikel nr. 399A, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Type Etageejendom | Opført 1888 | Arkitekt Carl Lange | Bygherre Johan Eduard Friderich Holle |
|
Bevaringsværdi
|
Vestergade 15 er en adresse i Vestergade i Aarhus.
Det nuværende forhus stammer fra 1888. Her lå tidligere en stor gård, der blev købt af bagermester Johan Eduard Friderich Holle (1842-1915) i 1877. Holle var foretagsom og i 1887-88 lod han det forhus, man ser i dag, opføre ved arkitekt Carl Lange. Holle erstattede indkørslen til gården med en port i den nye bygning. Den tre etager høje bygning er med fem vinduesfag med etagedelte pilastre med en voluminøs udformning. Den smukke attikaetage forsvandt i 1958 ved en ombygning til nuværende tag med de fem kviste.
Tilbage i midten af 1700-tallet var det to adskilte ejendomme. I nr. 15 boede boede der en brokskærer Hans Hansen, som uden at være uddannet læge, ernærede sig af at operere for brok. Han blev kortvarigt efterfulgt af bager Lorentz Rasmussen Fangel. I 1776 blev ejendommen overtaget af rebslager Søren Pedersen Holm (1745-1827) og i 1810 efterfulgtes han af sønnen Peder Sørensen Holm (1762-1815).
Forhuset bestod da af fire fag i to etager egebindingsværk, et sidehus i otte fag og en etage og et baghus i syv fag og en etage til bl.a. spindehus, hvor rebene blev spundet. Forhuset lå i den vestlige side af grunden og med indkørsel til gården i den østlige side. Ejendommen blev ved auktion i 1813 overtaget af naboen mod øst, handelshuset Philip Hartvig Reé, som havde den til 1851.
Den blev da udstykket af landinspektør T. W. Honum og købt af væver Mathæus Mathiasen Duus (1815-1853), der boede i Vestergade 37. Med i udstykningen fulgte Reés synagoge fra 1820’erne med en klausul om at den ikke kunne nedlægges de første ti år. Den synes nedlagt i 1861, medens menigheden fortsatte andetsteds. Det var her at Hans Kjær (1837-1908) i 1866 etablerede en sæbefabrik i baghuset. Han var fra Viborg og havde været handelsbetjent hos købmand Røse på Store Torv. Ti år senere flyttede sæbefabrikken til Rosensgade. Det var enken Ane Cathrine Duus, der i 1877 solgte ejendommen til bagermester Eduard Holle, for derefter at overtage farvehandler Juuls gård i Mejlgade.
Bagermester Johan Eduard Friderich Holle (1842-1915), der var blevet udlært bager I 1860 ligesom sine fædre og bedstefædre I Hildesheim, kom til Aarhus i 1871. Samme år overtog han efter bagermester Wilhem Schibye bageriet i nr. 19. Eduard Holle købte i 1877 ejendommen nr. 15 af enke Anna Cathrina Mathiasen Duus.
Da bygningen var ny i 1888 flyttede tandlæge Frederik Visby (1839-1926) ind på i første salen. Han blev dog mest kendt som akvarelmaler med motiver fra folkelivet i det ældre Aarhus.
Eduard Holle opnåede i 1893 indfødsret dvs. han blev dansk statsborger. Han blev i 1896 valgt til bestyrelsen i A/S Aarhus Bagernes Rugbrødsfabrik. Desuden var han samme år med til at etablere lokalforeningen af de farende svende, Naverne. Holle blev især kendt for produktionen af kryddertvebakker, som blev solgt både til private og hoteller i København, Berlin, Paris og Stockholm. Der har været mange lærlinge hos bager Holle, og en af dem var Edvard Leonard Petersen (1882-1962), senere kendt fra Leonards Konditori på Skt. Clemens Bro.
Naboejendommen mod vest var i begyndelsen af 1700-tallet et mindre hus, som havde været i Laurids Andersen Frosts eje. I 1725 havde farver Mads Wærn stedet. Han blev efterfulgt af Søren Jensen, der var rådmand fra 1728 til sin død i 1739. Forhuset var i 1761 fire fag langt og to etager højt. Herefter følger en række småhåndværkere som ejere. I 1794 købte garver Niels Peter Berggren (1766-1819) stedet. Enken videreførte garveriet med garversvenden Hans Nielsen (1795-1841), som hun gifter sig med i 1824. Det blev atter en række forskellige småhåndværkere som ejere. Det blev enken efter læderhandler Johan Jacob Grooss, der i 1901 solgte til bagermester Holle, som allerede var ejer af naboejendommen mod øst. De følgende et hundrede og fyrre år har de to ejendomme været knyttet til hinanden.
Eduard Holle lod den straks erstatte af en nybygning tegnet af arkitekt V. Puck. Den tre etager høje bygning er med tre vinduesfag og med en svejfet gavltrekant over de koblede vinduer. I 1905 overtog sønnen bagermester Otto Christian Frederik Holle (1874-1946) virksomheden, og blev i 1921 tildelt en æresbevisning som kongelig hofleverandør. Ved siden af boede El-installationsfirma Marius Nielsen & Søn. Firmaet blev grundlagt i 1900 af Marius Nielsen (1859-1922), men kom i 1917 til denne adresse. I 1922 overtaget af sønnen, Ernst Schawo Nielsen (1892-1972), der i 1945 optog ingeniør Christian Fallesen (1916-2004?) som medindehaver. I årene herefter hed firmaet ’Gnisten’. Det var Fallesen der i 1958 ændrede den flotte attikaetage til nuværende mansardtag.
Da husrækken overfor i 1937 blev opkøbt af Aarhus Kommune valgte urmager Hans Andersen Frandsen at flyttede sin forretning over på den anden side til nr. 15. Her blev den i 1949 overtaget af urmager Knud Petersen (1924-1984), som i 1958 flyttede den til nr. 3. Her var den til 1967, hvorefter den flyttede Sct. Clemens Torv 6.
Laborant Paul Eduard Bidinger (1915-2004) åbnede i 1949 en materialistforretning. Denne blev udgangspunktet for et net af Bidinger-forretninger i Aarhus og forstæder. Efterfølgende var Paul Bidinger med til at oprette Matas som indkøbsforening. Fra 1983 indgik Bidinger i Vestergade i Matas-kæden, som dog i 1996 ophørte på denne adresse for at flytte til Store Torv 15. Matas-kæden har i dag en kapitalfond som hovedaktionær.
xxxx
E. Holle åbnede sin første bagerforretning i 1871 i Vestergade 19, og han flyttede forretningen til den nye bygning i nummer 15, straks den stod færdig i 1888. Ejendommen blev i 1905 overtaget af sønnen, bagermester Otto Holle, der i 1919 ombyggede og moderniserede facaden.
Materialisten Bidinger åbnede sin forretning i ejendommen i 1950 og fraflyttede Vestergade i 1996 til fordel for nye lokaler på Store Torv.
Vestergade 15 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
