Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.  
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.  


Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, frihaverne, blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtigt kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag. Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag.
=== De først haveforeninger ===
Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, frihaverne, blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed.  


Disse haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.
De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtigt kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag.
 
Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås hvilke type bygninger der måtte opføres og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.
 
De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.


Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.
Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

Versionen fra 7. sep. 2023, 15:06

Haveforeninger i Aarhus Kommune er en detaljeret oversigt, der kan bidrage med et overblik over byens mange haveforeninger.

En opgørelse fra 2021 viste at der i Aarhus Kommune var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.

De først haveforeninger

Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, frihaverne, blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed.

De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af Sjællandsgade, men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtigt kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag.

Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås hvilke type bygninger der måtte opføres og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.

De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.

Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medført naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus, og betød dermed at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt.

Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964 at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdvis stort andel af ældre arbejdere med jævne indkomster.

Det til trods, at byens udvikling har ført til færre kolonihaver står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat, og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat kan nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder.

Oversigtskort - Haveforeninger på kommunal jord

Indlæser kort...

Liste over haveforeninger i Aarhus

Tabeloverskrift
Haveforening Grundlagt/Stiftet (år) Antal havelodder
Haveforeningen af 10. maj 1918 1918 27
Haveforeningen af 1918 1918 X
Haveforeningen af 1934 1934 60
Haveforeningen af 1940 1941 XX
Haveforeningen af 1941 1941 23
Haveforeningen Bakkevang 1942 169
Haveforeningen Bjødstrup Mose XXXX X
Brabrand Haveforening 1967 73
Haveforeningen Charlottehøj 1942 139
Haveforeningen Dybkjær XXXX 47
Haveforeningen Enghave 1925 83
Haveforeningen Engvang 1946 184
Haveforeningen Grænsen 1946 139
Haveforeningen Fritiden XXXX 57
Haveforeningen Frydenlund 1947 84
Haveforeningen Humlehaven 1972 79
Haveforeningen Kirkevangen XXXX 58
Haveforeningen Lunden XXXX 8
Haveforeningen Marienlyst XXXX 167
Haveforeningen Moselund 1937 152
Haveforeningen Mosevang 1940 128
Haveforeningen Nobilis XXXX 26
Haveforeningen Norringholm 1952 178
Haveforeningen O.H.A. 1940 18
Haveforeningen Oldhøjen 1942 72
Haveforeningen Oldjorden 1918 142
Haveforeningen Riisvangen 1949 147
Haveforeningen Risskov 1918 194
Haveforeningen Rugholm 1955 125
Skjoldhøj Haveforening XXXX 29
Haveforeningen Skovlunden 1933 133
Haveforeningen Solvangen 1944 131
Haveforeningen Søholm 1974 112
Haveforeningen Sølyst XXXX 46
Haveforeningen Søvang 1955 102
Trillegårdens Haveforening 1943 111
Haveforeningen Vesterled 1941 142

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Haveforeninger_i_Aarhus_Kommune&oldid=85673"