Latinerkvarteret: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Latinerkvarteret''' ligger i den indre by. En nyere betegnelse for området nord for Aarhus Domkirke. Det afgrænses omtrent af Skolegyde, Kystvejen, Nør...") |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (Supplerende tekst området) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Latinerkvarteret''' ligger i den indre by. | '''Latinerkvarteret''' i Aarhus ligger i den indre by, og er en nyere betegnelse for området nord for [[Aarhus Domkirke]]. | ||
Det ældre og historiske område består af [[Mejlgade]], [[Nørregade]], [[Guldsmedgade]], [[Paradisgade]], [[Badstuegade]], [[Klostergade]], [[Volden]], [[Studsgade]], [[Borggade]], [[Rosensgade]] og [[Graven]] med Klostergade og Graven som kvarterets hovedstrøg og [[Pustervig]] Torv som den ældre centrale plads. | |||
[[ | Den velklingende betegnelse peger tydeligvis hen til [[Aarhus Katedralskole]], som er den mere end 800 år gamle latinskole i Aarhus. Gymnasiet har dog altid omtalt sig selv som Aarhus Katedralskole og ikke som latinskolen. Da det blev muligt at udstykke de gamle etageejendomme til ejerlejligheder i det pågældende område, blev der brug for et ord | ||
til [[Aarhus Katedralskole]], som er den mere end 800 år gamle latinskole i Aarhus. | med positiv signalværdi. Fra midten af 1980’erne så man derfor ejendomsmæglerne gøre brug af betegnelsen Latinerkvarteret. | ||
Gymnasiet har dog altid omtalt sig selv som Aarhus Katedralskole og | |||
ikke som latinskolen. Da det blev muligt at udstykke de gamle etageejendomme | Et latinerkvarter er generelt en betegnelse for en bydel, der støder op til et universitet, eller hvor der bor mange studerende; især om en bydel med gamle huse, smalle gader og caféer. | ||
til ejerlejligheder i det pågældende område, blev der brug for et ord | |||
med positiv signalværdi. Fra midten af 1980’erne så man derfor ejendomsmæglerne | |||
gøre brug af betegnelsen Latinerkvarteret. | |||
== Latinerkvarteret på AarhusArkivet == | == Latinerkvarteret på AarhusArkivet == | ||
Linje 15: | Linje 12: | ||
==Kilder og Litteratur== | ==Kilder og Litteratur== | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatterret, 2018. | ||
* Politikens Nudansk ordbog med etymologi, 2000, | |||
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Latinerkvarteret_(Aarhus) Wikipedia] (læst 2023) | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] |
Versionen fra 19. aug. 2023, 09:03
Latinerkvarteret i Aarhus ligger i den indre by, og er en nyere betegnelse for området nord for Aarhus Domkirke.
Det ældre og historiske område består af Mejlgade, Nørregade, Guldsmedgade, Paradisgade, Badstuegade, Klostergade, Volden, Studsgade, Borggade, Rosensgade og Graven med Klostergade og Graven som kvarterets hovedstrøg og Pustervig Torv som den ældre centrale plads.
Den velklingende betegnelse peger tydeligvis hen til Aarhus Katedralskole, som er den mere end 800 år gamle latinskole i Aarhus. Gymnasiet har dog altid omtalt sig selv som Aarhus Katedralskole og ikke som latinskolen. Da det blev muligt at udstykke de gamle etageejendomme til ejerlejligheder i det pågældende område, blev der brug for et ord med positiv signalværdi. Fra midten af 1980’erne så man derfor ejendomsmæglerne gøre brug af betegnelsen Latinerkvarteret.
Et latinerkvarter er generelt en betegnelse for en bydel, der støder op til et universitet, eller hvor der bor mange studerende; især om en bydel med gamle huse, smalle gader og caféer.
Latinerkvarteret på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatterret, 2018.
- Politikens Nudansk ordbog med etymologi, 2000,
- Wikipedia (læst 2023)