821
redigeringer
Kriegersvej: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Kriegersvej''' ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Orla Lehmanns Allé]]. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren [[Andreas Frederik Krieger]]. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet. | |||
'''Kriegersvej''' ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Orla Lehmanns Allé]]. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren Andreas Frederik Krieger. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet. | |||
På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i | På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i Konstantinopel (Istanbul) fra 1896-1903. I 1947 købte Ane og Max Jørgen Larsen en købmandsbutik på Kriegersvej 21. De drev butikken frem til midten af 1960erne, hvor Ane Larsen, som i mellemtiden var blevet enke, solgte den. Butikken var kendt for salg af øl, som også foregik efter lukketid. | ||
På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant "Brocaféen" fra 1899, hvor der tidligere har været købmandshandel. | På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant "Brocaféen" fra 1899, hvor der tidligere har været købmandshandel. | ||
| Linje 8: | Linje 7: | ||
===Andreas Krieger=== | ===Andreas Krieger=== | ||
Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre. | Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre. | ||
== Kriegersvej på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kriegersvej Kriegersvej]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 19: | Linje 21: | ||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||