Vesterbro Trælasthandel: Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "'''Vesterbro Trælasthandel''' blev dannet som separat aktieselskab i 1918 efter at havde været en del af Aarhus Trælasthandel. Virksomheden drev handel med trælast og andre bygningsartikler samt forarbejdelse af træ på deres save- og høvleværk. Vesterbro Trælasthandel havde til huse på en større trekantet grund på hjørnet af Silkeborgvej og Viborgvej. === Virksomhedens historie === Aarhus Trælasthandel blev indtil 1...") |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 14. sep. 2022, 09:11
Vesterbro Trælasthandel blev dannet som separat aktieselskab i 1918 efter at havde været en del af Aarhus Trælasthandel. Virksomheden drev handel med trælast og andre bygningsartikler samt forarbejdelse af træ på deres save- og høvleværk. Vesterbro Trælasthandel havde til huse på en større trekantet grund på hjørnet af Silkeborgvej og Viborgvej.
Virksomhedens historie
Aarhus Trælasthandel blev indtil 1918 drevet som blandet engros- og detailforretning med hovedkontor på Vesterbro Torv. Ved årsskiftet 1917/18 blev detaildelen af Aarhus Trælasthandel opdelt i to separate aktieselskaber; Vesterbro Trælasthandel A/S og Frederiksbjerg Trælasthandel A/S. Engrosdelen af Aarhus Trælasthandel skiftede navn til Det Danske Trælastkompagni A/S, som også blev hovedaktionær i de to nye detailafdelinger.
Vesterbro Trælasthandel flyttede i samme år til en nybygget moderne tømmergård på hjørnegrunden mellem Silkeborgvej og Viborgvej. Grunden var købt af Aarhus Kommune i forbindelse med overtagelse af et mindre areal, som Aarhus Trælasthandel ejede, og som havde været benyttet til lager af Pitch-pine. Bygningerne var tegnet af arkitekt Axel Høeg-Hansen. Håndværksarbejdet udførtes af et udsnit af kundekredsen indenfor tømrer- og murerfaget. R.P. Pedersen og tømmerhandler Anton Nielsen blev ansat som ledere.
Den sidste rest af de gamle lagerskure ved Vesterbro Trælasthandel blev nedrevet i 1970.
Den 1. juli 1970 stod Vesterbro Trælasthandel bag åbningen af det første Silvan byggemarked i Aarhus. Silvan blev senere til en landsdækkende kæde af butikker med et tag-selv koncept. Den første Silvan i Aarhus var på 2.800 m2 og befandt sig ved Daugbjergvej.
Kilder og litteratur
- Det Danske Trælastkompagni, aktieselskab, 1896 - 23. april - 1971 : af et firmas historie gennem 75 år. J.C. Nygaard.
- Aarhus Stiftstidende. Kæde af træ-udsalg. 12-06-1970.
- Aarhus Stiftstidende. Cykelsti i stedet for hotel - foreløbig. 25-03-1970.
- Aarhus Stiftstidende. Måske grøn plads med biler under. 08-12-1970.