Jens Christensen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jens Christensen.jpg|200px|thumb|right|Jens Christensen]]
[[Fil:Jens Christensen.jpg|200px|thumb|right|Jens Christensen]]
Købmand '''Jens Christensen''' blev født 31. marts 1840 i Spøttrup. Han kom til Århus i 1860.
Købmand '''Jens Christensen''' blev født 31. marts 1840 i Spøttrup i Halling. Han kom til Århus i 1860.


Han deltog i krigen 1864 ved 20. regiment, hvor han var med ved Slesvig og retræten fra Dannevirke til Dybbøl, videre til Fredericia, hvorfor han fik tildelt erindringsmedaljen.
Han deltog i krigen 1864 ved 20. regiment, hvor han var med ved Slesvig og retræten fra Dannevirke til Dybbøl, videre til Fredericia, hvorfor han fik tildelt erindringsmedaljen.

Versionen fra 29. okt. 2012, 11:42

Jens Christensen

Købmand Jens Christensen blev født 31. marts 1840 i Spøttrup i Halling. Han kom til Århus i 1860.

Han deltog i krigen 1864 ved 20. regiment, hvor han var med ved Slesvig og retræten fra Dannevirke til Dybbøl, videre til Fredericia, hvorfor han fik tildelt erindringsmedaljen.

I 1869 løste han købmandsborgerskab i Århus og grundlagde en købmandshandel i Knudriisgade, der i 1888 flyttede til Studsgade 29. Her drev han også skibsrederi, kul- og trælasthandel og hestehandel. I 1900 overdrog han 'den Christensenske Gaard' i Studsgade til svigersønnen Robert Hjorth.

Han var medlem af byrådet i årene 1894-1899, medlem af Ligningskommissionen 1885-1894, og formand for Århus Grundejerforening fra 1892-1894. I flere år var han også fattigforstander.

I over tyve år var han medlem af Remontekommissionen - en kommission, der stod for hærens indkøb af heste.

Han døde 5. maj 1923 i Århus.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Borgere 1915-1920. Udgiver: M.A. Caprani Fotografiske Atelier, Aarhus. Hæfte II
  • Ole Degn, Vagn Dybdahl: Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. 1968