Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953): Forskelle mellem versioner

[[Fil:Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953).jpg|thumb|right|600px|Mariane Elisabeth Thomsen]]

 

Mariane Elisabeth Thomsen blev født i 1869 og voksede op i et borgerligt miljø. Hendes far var forstander på [[Vor Frue Kirke|Aarhus Hospital]], det som i dag er [[Vor Frue Kloster]], så her trådte hun sin barnesko. Hun havde store drømme om at blive arkitekt, men måtte opgive ambitionerne, da kvinder ikke blev optaget på Kunstakademiet. Selvom hun ikke kunne blive arkitekt, afholdt det dog ikke Thomsen fra at tage til Italien og studere arkitektur. Det gjorde hun i forbindelse med et skoleophold i Lausanne i Schweiz, hvor hun tog eksamen i fransk.

Efter hjemkomsten begyndte hun at undervise i fransk, regning og tegning på [[Elise Smiths Skole]] i Aarhus. Senere tog hun en tegnelærereksamen ved [[Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder]]. Hun var en dygtig tegner og lavede blandt andet flere tegninger af Aarhus Hospitals bygninger og have. Selvom der ikke var tvivl om Thomsens evner som underviser og tegner, måtte hun opgive denne karriere og hjælpe sin far på hospitalet, da han i 1901 blev svagelig.

Klostret var drevet med midler fra legater og gaver, samt den jord der tidligere havde tilhørt [[sortebrødrene]]. Ved beboernes død arvede stiftelsen, hvad vedkommende efterlod sig. De mange spidsfindigheder ved arvesager forstod Thomsen sig godt på, hun var meget dygtig på det administrative område trods sin manglende juridiske baggrund.  

Thomsen levede hele sit liv ugift og uden børn. Hendes store arbejde gjorde hende til en pioner i sin tid. Selvom hendes arbejde for kvindesagen var vigtigt, så var Vor Frue Kloster dog altid Thomsens hjerte nærmest, som hun afslutter et interview med [[Århus Stiftstidende]] i 1934: ''(…) men skal jeg udtale et Ønske for Klostret og for mig selv, maa det være dette: gid vi fortsat maa leve i Fred her indenfor Klostrets mure, uberørt af de mange forskellige Storme, der raser udenfor....''

Thomsens politiske virke i byrådet centrerede sig om det sociale område samt kvindesagen, på trods af de konflikter det måtte afstedkomme. I 1908 havde Dansk Kvindeforbund taget spørgsmålet om ansættelsen af kvindelige politibetjente op. Thomsen kunne her ikke få sit partis støtte og måtte derfor kæmpe alene. Anstrengelserne bar frugt, og i 1914 kunne man i Aarhus ansætte den første kvindelige politibetjent, [[Johanne Berg]]. I 1915-17 rejste Thomsen sager om ligeløn for kommunens kvindelige kontorassistenter og lærere. Her måtte hun igen kæmpe imod sit eget partis holdning. Heldigvis fik hun, med støtte fra kvindeorganisationerne, gennemtrumfet, at de kvindelige kontorassistenter fik de samme muligheder for avancement som deres mandlige kolleger. Med hensyn til de kvindelige lærere var sagen desværre en anden, og her måtte hun efter meget debat se sig nedstemt.

Thomsen sad som den første kvinde i bestyrelsen for den [[Det Konservative Folkeparti|Konservative Vælgerforening]] i årene 1915-23. Ved rigsdagsvalgene i 1920 og 1928 blev hun valg som suppleant til Landstinget.  

==Kilder==

* Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

* Mariane Thomsen: Aarhus Hospital i det tidligere Sortebrødrekloster, Aarhus Stiftsbogtrykkerie 1942.

* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

{{#coordinates:56.159988|10.205675}}

{{#coordinates:56.157895|10.204265}}