Folkets Hus: Forskelle mellem versioner

130 bytes tilføjet ,  21. januar 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(6 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]
[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]
'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt nu til '''Kongreshuset'''.
'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23.  


Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.  
Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt til '''Kongreshuset'''.


I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller|Thorkel Møller]], med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.
 
I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.


I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.
I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.


Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.


====Solgt til lejligheder====
====Solgt til lejligheder====
Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.
Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.
==Folkets Hus på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=3978 Folkets Hus]}}


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==
* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind.VII, 4. udgave, 1926 (s 47)
* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind.VII, 4. udgave, 1926
* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963
* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963
* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 (s.525)
* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925
* Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
* Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
* Århus Stiftstidende, 14. juli 2009
* Århus Stiftstidende, 14. juli 2009
4.790

redigeringer