Espegårdsvej: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
27,6 hektar. I 1885 overtages gården Vibygård af [[Christian Leth Espensen(1855-1933)]], som lader den ændre navn til Espegård. Han var født i Dover | 27,6 hektar. I 1885 overtages gården Vibygård af [[Christian Leth Espensen(1855-1933)]], som lader den ændre navn til Espegård. Han var født i Dover | ||
ved Skanderborg. Gift i 1879 med Johanne Marie Micholine Michelsen (1858- | ved Skanderborg. Gift i 1879 med Johanne Marie Micholine Michelsen (1858- | ||
1938) fra Hasle. Han kom på Viby Højskole og i berøring med den bjørnbakske | 1938) fra Hasle. Han kom på [[Viby Højskole]] og i berøring med den bjørnbakske | ||
tankegang. Han blev medlem af Viby Sogneråd i to perioder, først fra | tankegang. Han blev medlem af Viby Sogneråd i to perioder, først fra | ||
1883 til 1889 og igen fra 1904 til 1907. Han blev senere et fremtrædende | 1883 til 1889 og igen fra 1904 til 1907. Han blev senere et fremtrædende | ||
Versionen fra 23. dec. 2021, 16:26
Espegårdsvej er en vej, som ligger i Viby. Vejen ligger mellem Kastanievej og Skovdalsvej i kvarteret Rosenvang i Viby.
Navngivet i 1947 efter gården Espegård. Den havde et jordtilliggende på 27,6 hektar. I 1885 overtages gården Vibygård af Christian Leth Espensen(1855-1933), som lader den ændre navn til Espegård. Han var født i Dover ved Skanderborg. Gift i 1879 med Johanne Marie Micholine Michelsen (1858- 1938) fra Hasle. Han kom på Viby Højskole og i berøring med den bjørnbakske tankegang. Han blev medlem af Viby Sogneråd i to perioder, først fra 1883 til 1889 og igen fra 1904 til 1907. Han blev senere et fremtrædende medlem af agrarbevægelsen og udgav i 1892 pjecen Frem. Bondemand, frem! Leth Espensen var medlem af Folketinget i flere omgange.
Espegårdsvej på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
