Kolt Kirke: Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.109343586292,10.070862716259645~Kolt Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.109343586292,10.070862716259645 |align=righ...") |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Kolt Kirke''' ligger på en bakke i den sydlige del af [[Kolt]], hvor kirkens skib og kor blev bygget af rå og kløvet kamp, kridt- og frådsten samt granitkvadre i hjørnerne mellem 1150 og 1250. | '''Kolt Kirke''' ligger på en bakke i den sydlige del af [[Kolt]], hvor kirkens skib og kor blev bygget af rå og kløvet kamp, kridt- og frådsten samt granitkvadre i hjørnerne mellem 1150 og 1250. | ||
I 1400-tallet erstattedes kirkens oprindelige trælofter med ribbehvælv og omtrent samtidig eller lidt senere byggedes et våbenhus og et tårn til kirken. Våbenhuset er bygget | I 1400-tallet erstattedes kirkens oprindelige trælofter med ribbehvælv og omtrent samtidig eller lidt senere byggedes et våbenhus og et tårn til kirken. Våbenhuset er bygget af munkesten i munkeforbandt over et syld af marksten, og tårnet er nederst af rå og kløvede marksten og derover af munkesten i munkeforbandt med bælter af kampesten. Tårnet blev stærkt ombygget ved lensgreve [[Christian Friis]] i 1732, hvor der sandsynligvis blev taget noget af højden. Samme år blev der formodentligt også foretaget reparationer på kor og skib. Kirken er derudover blevet renoveret i 1819 ved bygmester [[Schandorf]] fra Aarhus og i 1956-59 ved arkitekt [[Aksel Skov]]. Kirkens tag har skiftende været af bly, tegl og tagsten, men har siden omkring 1862 været opbygget som i dag med blytag på tårnet og tegltag på resten af kirken. | ||
Ved renoveringen i 1956-59 fandtes spor af kalkmalerier i kirken, men kun udsmykningen i korhvælvet samt en apostelfrise kunne istandsættes. De øvrige kalkmalerier var for fragmentariske og blev kalket over igen. | Ved renoveringen i 1956-59 fandtes spor af kalkmalerier i kirken, men kun udsmykningen i korhvælvet samt en apostelfrise kunne istandsættes. De øvrige kalkmalerier var for fragmentariske og blev kalket over igen. | ||
Kolt Kirke var i middelalderen, og mens [[ | Kolt Kirke var i middelalderen, og mens [[Aarhus domkapitel]] eksisterede, under ærkedegnens tilsyn. I perioden 1671-75 overdrog kongen kirken til [[Mogens Friis]], som indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. I 1802 solgtes den på auktion til sognemændene, og i 1924 overgik den til selveje. Siden 1550’erne har kirken været anneks til [[Ormslev Kirke]]. | ||
Kirken har bevaret meget af sit middelalderlige inventar, herunder en romansk løvefond i granit, et sengotisk korbuekrucifiks samt en alterkalk og -disk skænket i 1512. Altertavlen er fra 1590, og prædikestolen er fra starten af 1600-tallet, men på disse er senere foretaget ændringer. | Kirken har bevaret meget af sit middelalderlige inventar, herunder en romansk løvefond i granit, et sengotisk korbuekrucifiks samt en alterkalk og -disk skænket i 1512. Altertavlen er fra 1590, og prædikestolen er fra starten af 1600-tallet, men på disse er senere foretaget ændringer. | ||
Versionen fra 8. feb. 2021, 12:22
Kolt Kirke ligger på en bakke i den sydlige del af Kolt, hvor kirkens skib og kor blev bygget af rå og kløvet kamp, kridt- og frådsten samt granitkvadre i hjørnerne mellem 1150 og 1250.
I 1400-tallet erstattedes kirkens oprindelige trælofter med ribbehvælv og omtrent samtidig eller lidt senere byggedes et våbenhus og et tårn til kirken. Våbenhuset er bygget af munkesten i munkeforbandt over et syld af marksten, og tårnet er nederst af rå og kløvede marksten og derover af munkesten i munkeforbandt med bælter af kampesten. Tårnet blev stærkt ombygget ved lensgreve Christian Friis i 1732, hvor der sandsynligvis blev taget noget af højden. Samme år blev der formodentligt også foretaget reparationer på kor og skib. Kirken er derudover blevet renoveret i 1819 ved bygmester Schandorf fra Aarhus og i 1956-59 ved arkitekt Aksel Skov. Kirkens tag har skiftende været af bly, tegl og tagsten, men har siden omkring 1862 været opbygget som i dag med blytag på tårnet og tegltag på resten af kirken.
Ved renoveringen i 1956-59 fandtes spor af kalkmalerier i kirken, men kun udsmykningen i korhvælvet samt en apostelfrise kunne istandsættes. De øvrige kalkmalerier var for fragmentariske og blev kalket over igen.
Kolt Kirke var i middelalderen, og mens Aarhus domkapitel eksisterede, under ærkedegnens tilsyn. I perioden 1671-75 overdrog kongen kirken til Mogens Friis, som indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. I 1802 solgtes den på auktion til sognemændene, og i 1924 overgik den til selveje. Siden 1550’erne har kirken været anneks til Ormslev Kirke.
Kirken har bevaret meget af sit middelalderlige inventar, herunder en romansk løvefond i granit, et sengotisk korbuekrucifiks samt en alterkalk og -disk skænket i 1512. Altertavlen er fra 1590, og prædikestolen er fra starten af 1600-tallet, men på disse er senere foretaget ændringer.
Se også
Kolt Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Kolt Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/kolt-kirke/
- Kolt Kirkes hjemmeside, Om kirken, https://www.koltkirke.dk/om-kirken/
