Lillering

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Framlev Sogn.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Den ligger i svagt bølget terræn ved randen af det reliefstærke dødislandskab, der fra Storring strækker sig 1-2 km mod øst og nordøst. Over halvdelen af Lillerings bymark ligger i dette område, der er sent opdyrket og endnu præges af skov. Fra den sydlige og den sydvestlige ud­kant af byen markerer overgangen mellem de to terræntyper sig stærkt. Internt er reliefforskellene beskedne, man fornemmer kun svagt terrænets lette fald mod vest.

Bygninger og erhverv:

Byens kerne er en 200 m lang, oval forteplads, hvis østlige del nu er bebygget. Omkring pladsen ligger 3 af byens gamle gårde. I kransen findes også nogle få "huse", hvoriblandt de to tidligere skoler. På selve pladsen ligger den nu nedlagte brugsforening og forsamlingshuset, begge typiske fortebebyggelser, samt to huse med tilknytning til brugsforeningen. Fra fortepladsen udgår der udløbere mod nord langs Frøkærvej og mod vest langs Storringvej og Bøgebakken. Førstnævnte er et lille efterkrigsparcelhuskvarter med ensidig bebyggelse langs vejens østside.

Bebyggelsen langs Storringvej-Bøgebakken er mere blandet. Længst mod vest ligger den 4. af byens gamle gårde, men i øvrigt dominerer beboelseshuse af blandet alderspræg med repræsentation af samtlige stilperioder. Bøgebakken fører til den nu nedlagte jernbanestation. Ved vejen ligger også byens eneste erhvervsvirksomhed uden for landbruget. Bebyggelsen er tosidig langs begge veje, men er i yderkanterne usammenhængende og i øvrigt stedvis noget åben. Til Lillering er sluttelig også regnet Silkeborgvej 948, der knytter sig til bebyggelsen langs Frøkærvej.

Til de 7 landbrugsejendomme ii byen kom Bøgebakken 2 med kombineret beboelse og industri (metalstøberi og skiltefabrik), resten af ejendommene var ren beboelse. Lillering er således udpræget beboelsesorienteret, hvad der er i overensstemmelse med det generelle visuelle indtryk, selv om gårde er meget fremtrædende ved fortepladsen. Målt efter antal lokale arbejdspladser var og er landbrug og industri erhvervsmæssigt hinanden jævnbyrdige, men der er tale om meget små tal.

Vejnet:

År	1974
Indbyggertal	70
Antal bygninger	60 bygninger fordelt på 36 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige
Særkende for landsbyen

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/